Det kan være svært for et parforhold, når man bliver pensionist.
- Colourbox.com
Karen Zimsen |
22. marts 2011
Der opstår nye udfordringer for parforholdet, når man bliver pensionist og skal være sammen hver dag
Min mand og jeg har været gift i over 50 år, og vi er stadigvæk glade for hinanden. Det lyder som det rene pral, så jeg bliver helt flov over at skrive det.
Har I aldrig skændtes, spørger nogle. Ok jo, det gør vi næsten hver dag, da vi bestemt ikke er enige om alt – specielt ikke om politik. Vi synes, at vi begge to er besværlige, men min mand har så meget humor, at jeg tit kommer til at grine – og derfor kan jeg holde hans besværligheder ud.
Men det kan være svært at skulle gå på pension.
Mange føler sig unge, når de er 6o år og kommer først i tanke om at forberede alderdommen, når de skal på pension.
LÆS OGSÅ:
Man kan opleve meget som halvgammelSpecielt er konen betænkelig ved at se frem til at have ægtefællen hjemme hver dag og hele dagen.
Men det er ofte sværest for manden at holde op med at arbejde, da en stor del af hans selvværd og image hænger sammen med jobbet, og mange har kammerater, som de skal forlade.
Kvinderne, lige meget om de har arbejdet uden for hjemmet eller har gået hjemme en del af deres liv, har lettere ved at skulle pensioneres. Hun er stadigvæk den, som føler sig mest ansvarlig for børnenes og børnebørnenes liv, og hun er som regel også den, der altid har haft mest kontrol med familiens trivsel.
For nogle pensionister, hvis forældre stadigvæk er i live, er det mest kvinderne, som bliver forældre for deres egne forældre, og det kan tage overhånd, hvis de dagligt skal besøge de gamle. Og det kan også ødelægge et ægteskab, hvis den ene ægtefælle er for omsorgsfuld over for en gammel far eller mor og derfor "glemmer "den anden, som føler sig ignoreret og overset.
I min konsultation har jeg hørt mange mænd, der skulle på pension, bagatellisere problemerne med at ophøre med arbejdet. Typisk siger de: "Jeg har altid læst aviser og fagblade og glæder mig, nu får jeg tid til at læse alle de bøger, jeg har fået forærende. Det bliver så dejligt at blive pensioneret, og der bliver også tid til at sætte mig ind i min computers finesser."
Men jeg er skeptisk. Hvis man ikke tidligere har læst, skrevet, malet, spillet golf eller danset, skal der meget viljestyrke til at beskæftige sig med det, som er helt ukendt, nye vaner.
Men computeren kan blive så godt et tidsfordriv for nogen, at de glemmer alt andet – ægtefællen og de voksne børn.
En håndværker kan blive helt salig ved tanken om at have tid til at bygge til på sommerhuset, reparere kolonihavehuset eller lægge nye gulve i stuerne. Mange med en faglig uddannelse kan meget ofte andre former for håndværk og har i deres arbejdsliv savnet at få lov til at eksperimentere.
Haven er også kimen til stor glæde for nogle, men bestemt ikke for alle.
Som min mand så poetisk siger: "Kun en tåbe frygter ikke haven." Det er nu hans mening.
For mange kvinder er det virkelig lykken at leve sammen med en "handyman", som magter alle de praktiske ting i et hjem, som han ved pensioneringen har tid til. De bliver så forvænte med, at han klarer alt med økonomien, hjemmet og bilen, så det bliver en selvfølge. Tro mig, det er ikke en selvfølge, så ros ham.
Til manden vil jeg foreslå det samme. Sig noget rosende til din kone, så får du en glad pige i huset.
Det er også en gave at kunne gå ture, fiske, nyde naturen, gå til gymnastik, måske badminton og tennis uden at skulle hænge i en klokkestreng .Noget af det har man måske også gjort før pensioneringen, men det er befriende at have tid og ikke skulle snyde sig til at gøre det.
En klient sagde til mig, at hun havde ønsket sig hele livet at lære fransk, når hun blev gammel og havde mulighed for det. Men det var for svært, da hun kom på kurset, og hun måtte opgive.
Selvfølgelig kan man ikke klare så svær en opgave, når man er kommet op i årene, siger vi til hinanden. Men sådan er det bare ikke.
Med årene mister vi mange hjerneceller, men ifølge nye undersøgelser kan ældre også over 70 lære alt, hvis de er motiverede. Hvis man sammenligner med unge på 20-30 år, vil de ældre være langsommere om at tilegne sig stoffet, og de skal helst arbejde med det, de vil lære, om formiddagen. Op ad dagen bliver hjernen sløvere.
Fri for arbejde og fri for forpligtelser bliver nogle enige om at ændre livsstil.
De rejser mere, måske endda til "Langtbortistan", som de har ønsket at se. Tager sydpå og slår sig ned, måske bare halve år i vintermånederne. Det er også blevet in at tage på krydstogt eller rejse jorden rundt. For nogle er det et "tagselvbord".
Nu sidder der nok mange, som ryster på hovedet ad al den overdådighed, jeg her nævner. De har ikke haft mulighed for at spare op og har kun lige til en biograftur og en leverpostejmad med rødbede, men det kan alligevel blive dejlige år, hvor man hygger sig med hinanden, med naboen og spiller kort med vennerne.
seniorliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad