Samlingssted for 1800-tallets skønånder

På kort tid opnåede Café Bernina et ry, der spredtes ud over landets grænser, og med Strindberg og Hamsun i spidsen kom et væld af svenske og norske digtere til København for at tage del i selskabslivet omkring marmorbordene.

Cafékulturen kom til Danmark i begyndelsen af 1840'erne. Efter sydeuropæisk forbillede blev caféerne steder, hvor kunstnere uhøjtideligt og hurtigt lærte hinanden at kende og udvekslede idéer, erfaringer og erotik. Og så blev det stedet, hvor man læste aviser, og netop i 1880'erne skød nye aviser op som paddehatte, da den nye teknik muliggjorde hurtigere og enklere produktion, der i tiåret tredoblede oplagene. Alle læste avis.

I 1888 kom dagbladet København på gaden. Det var den 22-årige rebel, journalist og senere indenrigsminister Ove Rode, som lancerer bladet, der bestod af fire sider, som udelukkende omhandlede teater, caféliv og forlystelser og bragte oplevelsesstof i form af noveller og skitser. Bladhovedet var tegnet af Th. Bindesbøll i den nye tids stil, og bladet benyttede sig af en række helt unge digtere og skribenter – blandt andre Gustav Wied, Herman Bang, Sophus Michaëlis og Viggo Stuckenberg . I sit første nummer sammenfattede København sit program med disse ord:

"Du By under Tietgens Kuppel og Tivolis Raketter, hvor Frihedsstøtten og Tuborgflasken konkurrerer. Dig indvier vi vore Spalter! København, du Glückstadt, Nordens Athen og Jordens bodega, for dig og om dig vil vi skrive vort Blad". I smuk overensstemmelse med denne erklæring foregik en god del af redaktionens arbejde på Café Bernina.

Det er da også aviserne, der er i centrum på tegneren Rasmus Christiansens gengivelse af et avislæsende publikum på Café Bernina, som det har taget sig ud i 1890'erne.

Billedet, der opbevares på Mediemuseet Brandts i Odense, stammer fra en presseudstilling i 1902, hvortil tegningen var udført i et format på halvanden gange en halv meter på karton.

Ifølge Flemming Steen Nielsen, der er museumsinspektør ved Mediemuseet, er aviserne, som ses på billedet, trykt i det såkaldte "lagenformat", som ellers sjældent ses på billeder.

"Det var, mens aviserne stadig blev trykt i fladpresse. Det var en kompliceret arbejdsproces, og derfor skulle siderne være så store som muligt, for at der kunne stå mest muligt på dem. Som det måske også fremgår af billedet, var det et temmelig uhåndterligt format, og da man gik over til rotationspressen, gjorde man samtidig siderne mindre," siger Flemming Steen Nielsen.

Selvom en stor del af klientellet på Café Bernina var datidens kendisser, er ingen af dem afbildet på tegningen. Til gengæld vil den opmærksomme læser kunne få øje på et eksemplar af Kristeligt Dagblad.

madsen@k.dk

Kilde: Selskabet for Københavns Historie og Kristeligt Dagblads arkiv