Endnu en diktator, der nægter at gå af

LÆS OGSÅ:  Yemens præsident trækker sig i 2012

I modsætning til Hosni Mubarak beskrives den 69-årige Ali Abdullah Saleh som en overlever, hvilket er hovedårsagen til, at oppositionen tror, at han bluffer, når han siger, at han er parat til at gå af som præsident.

Saleh fik som barn en meget dårlig grundlæggende uddannelse og påbegyndte en militær karriere i 1958. Han blev hurtigt udnævnt som guvernør i den nordyemenitiske by Taiz af præsident Ahmad al-Ghashmi, der kommer fra den samme hashed-stamme som Saleh.

Og da præsident Ghashmi blev myrdet i 1978, blev det Ali Abdullah Saleh, der overtog posten som præsident. En position, han siden har holdt fast i med hård hånd – med omfattende undertrykkelse af enhver form for opposition og med et skjold af nepotisme.

Han er kendt for ikke at ære langvarige aftaler og har ved flere lejligheder brudt sine løfter for at danne nye alliancer eller aftaler. En metode, der ofte bruges af diktatorer, der bruger magtdeling over for de af samfundets grupper, de i bund og grund ikke stoler på.

Yemen er i dag Mellemøstens fattigste land, hvor 40 procent af befolkningen lever for mindre end 10 kroner om dagen. Foreningen af det splittede Yemen i 1994 anses for at være Salehs største politiske bedrift. Men han er altid blevet beskrevet som en ikke alt for smart politiker, der har brugt hård magt til at holde sig selv oven vande.

Ali Abdullah Saleh havde i mange år Iraks tidligere diktator Saddam Hussein som sit forbillede. Men siden den amerikansk-ledede krig mod terror gik i gang, er Yemens præsident trådt ind i rollen som en række vestlige landes vigtige kontakt i kampen mod mange af de al-Qaeda-krigere, der enten har yemenitisk baggrund, eller som med jævne mellemrum bruger Yemen som opholdssted.

Imidlertid beskylder flere vestlige kilder Saleh for at spille et dobbeltspil i forhold til al-Qaeda. I løbet af de seneste 10 år har Saleh således nægtet at udlevere flere al-Qaeda-medlemmer til USA og har i stedet forsøgt at forklare, at han bruger dem til sin egen fordel. I begyndelsen af 2010 havde omkring halvdelen af fangerne på Guantanamo-basen yemenitisk statsborgerskab.

Saleh har samtidig holdt en række oprør nede med militær magt. Den nordlige del af Yemen er præget af et oprør fra houthi-stammerne. I Sydyemen er styret blevet udfordret af marxistiske oprørere, og i de østlige dele er al-Qaeda stærkt repræsenteret.

Mens det er lykkedes Saleh at holde disse forskellige grupper nede, er de seneste og mere omfattende folkelige demonstrationer en langt større udfordring, der, for hver dag der går, ser ud til at presse præsidenten mod det endelige fald. Mange spekulerer i øjeblikket på, om Saleh i virkeligheden allerede har taget en beslutning om at forlade posten, men at han bliver på grund af de dystre fremtidsudsigter for ham selv og hele hans klan. Til forskel fra Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak, der kun havde en formue og sin nærmeste familie at tænke på, da han gik af, er Ali Abdullah Salehs situation meget anderledes.

Den yemenitiske præsident kommer fra en af landets mange stammer, som han føler et ansvar for. I tilfælde af hans eget fald og en eventuel borgerkrig vil hele hans egen klan være i overhængende fare. Den vil blive forfulgt af oppositionen og forhindret i at føre en normal tilværelse.

allan@k.dk