Forskere afviser, at en række EU-domme, som udhuler den danske udlændingepolitik, skulle være en økonomisk bombe under velfærdsstaten. Det er ellers blevet et stort debatemne mellem den nye og den tidligere integrationsminister
Integrationsminister Søren Pind (V) og hans forgænger, Birthe Rønn Hornbech (V), er dybt uenige om, hvorvidt det danske velfærdssystem undermineres af en række EU-domme om opholdstilladelser til udlændinge.
Birthe Rønn Hornbech kaldte det i Berlingske en "bombe under det danske velfærdssystem," hvis man blot kan komme forbi Danmark og tage en offentlig ydelse med sig til sit hjemland. Den tidligere minister argumenterer derfor for, at man må indføre et optjeningsprincip for offentlige ydelser.
LÆS OGSÅ:
Rønn: EU-retten truer Danmarks velfærdFlere eksperter afviser dog, at EU-domstolens afgørelser rent økonomisk truer den danske velfærdsmodel. Derimod er afgørelserne en psykologisk og politisk udfordring, fordi de udhuler Danmarks mulighed for at føre sin egen udlændingepolitik.
Integrationsministeriet har beregnet, at en række EU-domme, der giver borgere uden for EU ret til at få opholdstilladelse, kan betyde, at Danmark netto må give opholdstilladelse til 900 personer ekstra om året. Det skal ses i lyset af, at vi for eksempel i 2010 udstedte over 59.000 opholdstilladelser i alt.
Professor Jon Kvist fra Center for Velfærdsforskning ved Syddansk Universitet kalder det "krusninger på overfladen", hvad de 900 betyder i den danske samfundsøkonomi. Konsekvenserne afhænger lidt af, om de får arbejde og uddannelse, eller om de kommer på offentlig forsørgelse, men i forvejen er næsten en million danskere på overførselsindkomst, påpeger han.
Helt grundlæggende har vores EU-medlemskab dog bidraget til, at vi allerede et stykke af vejen har ændret vores oprindelige såkaldte universelle velfærdsmodel. Gradvis har vi ladet flere og flere ydelser omfatte af et optjeningsprincip.
"Det begyndte, da vi blev medlem af EU i 1973. Da blev folkepensionens størrelse afhængig af, hvor mange år man har opholdt sig i landet. Siden fik vi i 1980'erne arbejdsmarkedspensionerne, og i 2002 kom skattefriheden for sundhedsforsikringer.
Lidt socialt var der i den ordning, for man vedtog, at en virksomhed skulle give forsikringerne til alle ansatte, hvis den skulle omfattes af skattefrihed. Man kunne altså ikke nøjes med at give en forsikring til direktøren," siger Jon Kvist.
Han tilføjer, at fra den 1. januar skal man optjene ret til børnefamilieydelse, og i forvejen har man fået starthjælpen for indvandrere, og den ydelse er lavere end kontanthjælp.
"Vi lever jo i et samfund med meget stor mobilitet, og EU har knæsat et princip om, at man ikke må diskriminere ud fra nationalitet. EU-domstolen forsøger med sin domme at skabe lighed mellem borgere i medlemslandene, men man risikerer samtidig, at uligheden øges i det enkelte land. Man skyder sig selv i foden," siger han.
Lektor Dorte Martinsen ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet forsker i europæisk integration. Hun mener også, at den økonomiske effekt af, at 900 udlændinge årligt får opholdstilladelse, bliver meget beskeden. Muligvis vil der ligefrem være et overskud at hente for det danske samfund.
"Spørgsmålet er, om de indvandrere i virkeligheden bliver nettobidragydere til det danske samfund. Mange af dem vil have en videregående uddannelse og være selvforsørgende. Det er noget, man må undersøge nærmere, ligesom man bør se på, hvem og hvor mange der udvandrer i samme periode," siger Dorte Martinsen.
Hun mener heller ikke, at dommene fra EU-domstolen grundlæggende underminerer den stramme, danske udlændingelovgivning.
"Man skal have en eller anden tilknytning til EU for at blive omfattet af dommene, og langt de fleste indvandrere, som berøres af den danske udlændingelovgivning, har jo ikke den EU-tilknytning."
hoffmann@k.dk