Ifølge uafhængige iagttagere er Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), der er en sammenslutning af 57 muslimske lande, på vej til at opbløde sit mangeårige krav om et forbud imod religionskritik. Et krav, der af mange i Vesten har været set som en omskrivning af, at man vil have forbudt enhver kritik af muslimske landes fortolkninger af islam.
- Colourbox.com.
Allan Sørensen |
25. marts 2011
Uroen i arabiske lande skubber til forandringer i FN's omstridte Menneskerettighedsråd. Muslimsk flertal i rådet bløder op på krav om forbud mod religionskritik
Et af de senere års største stridsemner i hele FN-systemet er måske på vej til at gå i sig selv.
Ifølge uafhængige iagttagere er Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), der er en sammenslutning af 57 muslimske lande, på vej til at opbløde sit mangeårige krav om et forbud imod religionskritik. Et krav, der af mange i Vesten har været set som en omskrivning af, at man vil have forbudt enhver kritik af muslimske landes fortolkninger af islam.
Menneskerettighedsorganisationer betegner udviklingen som et "jordskælv" i FN's Menneskerettighedsråd, og de lande, der i årevis har kæmpet mod de muslimske landes flertal bag forbuddet mod religionskritik, kan nu se frem til en mere afspændt udvikling.
"Religionskritik-paragraffen er død," siger Leon Saltiel fra organisationen UN Watch, der har kontor i Geneve. Ifølge Leon Saltiel vil hele ordlyden om religionskritik være så svag i fremtiden, at sagen fremover mister sin betydning.
LÆS OGSÅ:
Felttoget i Libyen vil få skelsættende betydningDen markante udvikling skyldes, at Menneskerettighedsrådet er ved at slå revner som følge af en række brud i blokpolitikken, der er blevet ført af de muslimske lande. FN-iagttagere vurderer, at det kan gøre rådet til et mere effektivt og på nogle måder også konsekvent organ. Også Eileen Donahoe, der er USA's ambassadør i FN's Menneskerettighedsråd, ser fremskridt i rådets behandling af menneskerettighedsbrud på globalt plan.
Bag den nye udvikling ligger, at situationen i Libyen har tvunget muslimske lande til at fordømme et andet muslimsk land og endda smide det ud af rådet. Faktisk blev bortvisningen af Libyen fra rådet vedtaget af de selvsamme lande, der tre måneder forinden havde udarbejdet en rapport, der hylder Libyens præsident Moammar Gaddafis forhold til menneskerettigheder. Den udvikling har åbnet op for en hidtil uset fordømmelse af det iranske præstestyres behandling af de iranske demonstranter, og endelig forlyder det altså, at de muslimske landes krav om at kriminalisere religionskritik på internationalt plan nu blødes op.
"Der er nu flere fælles ståsteder her i rådet end de fleste indser," siger Eileen Donahoe og antyder, at det især er de seneste udviklinger i Mellemøsten, der åbner op for et bredere samarbejde, der nu ikke kun afgrænses af muslimske eller vestlige blokke.
"Rådet er stadig ikke perfekt, men vi ser forbedringer i rådets evne til at handle i forhold til menneskerettighedsbrud i hele verden," siger hun.
Siden Menneskerettighedsrådets oprettelse i 2006 har kriminalisering af religionskritik været en nøglesag for de muslimske lande, der har domineret rådet med et fast flertal. Rådets sammensætning har samtidig betydet, at en række lande har forhindret kritiske rapporter om forbrydelser i lande som Cuba, Iran, Kina, Zimbabwe og Sudan i at se dagens lys.
allan@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad