Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Målet i Libyen er at beskytte civile - ikke at vælte styret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målet i Libyen er at beskytte civile - ikke at vælte styret

Amr Moussa har meldt sit kandidatur til præsidentposten i Egypten.

- Abdallah Dalsh/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

demokrati | militær | generalsekretær | operation | Libyen | arabisk
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den militære operation i Libyen handler om at beskytte civile liv, og når først målet er opnået - det vil især sige, når en våbenhvile og dens observatører er på plads - slutter missionen, siger Amr Moussa, generalsekretær i Den Arabiske Liga

Amr Moussa, generalsekretær i Den Arabiske Liga, er ikke en af dem, der mener, at den militære operation i Libyen skal føres til ende, uanset hvad det kræver, og hvor længe det tager. Han henholder sig stramt til FN's Sikkerhedsråds resolution 1973.

"Målet er at beskytte civile liv, og når først målet er opnået – det vil især sige, når en våbenhvile og dens observatører er på plads – slutter missionen. Missionen har til opgave at beskytte den civile befolkning i Libyen mod trusler om angreb og brug af meget farlige våben," siger Amr Moussa.

Da du kritiserede gennemførelsen af flyveforbuddet, var der folk, der spekulerede over, om du virkelig mente det. Andre gik så vidt som til at bruge ordet "hykleri". Hvad var din pointe?

"Jeg mente, hvad jeg sagde: Målet bør være at beskytte libyske civile. Hvorfor sagde jeg sådan? Fordi der var indløbet rapporter om, at der begyndte at være civile ofre som resultat af koalitionens angreb. Derfor udtalte jeg, at alle civile tab og angreb, der ville kunne berøre civile, er vores ansvar – og det er derfor, vi overhovedet har indført et flyveforbud og sikrede områder. Hvad angår forestillingen om, at 'der er andre mål' ud over civilbefolkningens sikkerhed, så er det ikke noget, vi har noget med at gøre. Vi er forpligtede på Sikkerhedsrådets mål, formulering og ånd, som de fremgår af resolutionen."

Annonce
Da du tilsluttede dig flyveforbuddet, vidste du jo godt, at der ville komme en militæroperation, og Sikkerhedsrådets resolution nævner også et kørselsforbud. Du vidste vel godt, at det ville kræve bombninger?

"På det tidspunkt understregede jeg behovet for at beskytte civilbefolkningen og begrænsninger i Sikkerhedsrådets mandat: ingen invasioner på landjorden, ingen besættelsesstyrker og så videre. At der ville komme militæroperationer for at lamme affyringsramperne, var vi godt klar over. Der er endda arabiske lande, der deltager i dette."

Så du har ikke noget problem med at have tilslutte dig flyveforbuddet, uanset hvad det kræver?


"Nej, det står vi ved. Det er os selv, der har taget initiativ til det. Flyveforbuddet er et mål, der skal nås for at beskytte de libyske borgere. Vi er også forpligtede på at respektere resolutionen."

Hvad nu, hvis Moammar Gaddafi bare beslutter at holde en pause med sine militæroperationer og så går i gang senere? Hvis det her fortsætter i meget lang tid, tror du så, koalitionen er parat til at fortsætte med sine militæroperationer i meget lang tid? Eller findes der en tidsfrist, som I har diskuteret?


"Meningen er ikke at give Gaddafi tid til at slappe af og så genoptage angrebene. Det ville være helt uacceptabelt."

Fortæl mig om omfanget af arabisk deltagelse i gennemtvingelsen af flyveforbuddet. Er jeres bidrag kun økonomisk? Ordet "materiel" bliver brugt – hvad betyder det?

"Nej, vores bidrag er ikke økonomisk. Visse arabiske lande deltager, men det er deres egen beslutning. Det er ikke på mandat fra Den Arabiske Liga. Og deltagelsen vil i nogle tilfælde være med naturalier, såsom de fly, Qatar har sendt, eller den vil tage andre former, sådan som de andre lande har annonceret."

Stemte du imod den ændrede forfatning ved Egyptens folkeafstemning i sidste uge, fordi du var bange for Det Muslimske Broderskabs voksende magt?


"For mig var det et spørgsmål om at holde parlamentsvalg før eller siden. Der kommer under alle omstændigheder til at blive holdt valg. Så det er et spørgsmål om prioriteringer og en tidsforskel på tre måneder. Det har intet at gøre med frygt eller bekymring."

Du stiller op som præsidentkandidat i Egypten. Er du bange for, at der ikke er tid nok til at forberede parlamentsvalget for andre end Det Muslimske Broderskab, som er bedre organiseret?

"Vi har brug for, at alle politiske kræfter er klar på samme tid for at få et parlament, som repræsenterer alle dele af vores samfund. Lige nu er det kun en enkelt gruppe eller to, som er klar, mens resten ikke er det. De nye partier er endnu ikke dannet, og de gamle partier er ikke klar. Så det går ikke an at holde et hurtigt valg. Uanset hvad må vi nu få det bedste ud af dette valg og respektere resultatet af folkeafstemningen."

Hvis du bliver præsident, vil du så ændre i aftalen med Israel, eller vil du respektere den fuldt ud?


"Den aftale er kommet for at blive."

Der er dem, der kritiserer USA's præsident Obama for at være for længe om at tilslutte sig til de arabiske revolutioner. Er du enig i kritikken?

"Den arabiske revolution har fundet sted, fordi vi har gjort oprør. Vi byder enhver støtte velkommen, hvad enten den kommer i dag og i morgen og i overmorgen. Så hvorfor skulle vi dadle Obama? Det er vores egen revolution."

Hvad bekymrer dig mest som præsidentkandidat i Egypten og på arabisk niveau? Som en mand, der snart forlader Den Arabiske Liga efter et årti, hvilken arv håber du da på at efterlade dig?

"I denne bestræbelse for frihed og disse revolutioner for demokrati er der ingen vej tilbage. Uanset resultatet er jeg virkelig glad for, at vores folk – folkene i Egypten og Tunesien og resten af den arabiske verden – gør oprør. Jeg ønsker at bidrage til at opnå dette."

Amr Moussa er den afgående general-sekretær for Den Arabiske Liga og har erklæret sit kandidatur til præsidentposten i Egypten.

© GLOBAL VIEWPOINT NETWORK 2011

Oversat af Sara Høyrup

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​