De graver sig baglæns i tiden

Onsdag har der samlet sig en større flok omkring middelalderarkæolog Kirstine Haase. Ved hjælp af plancher og billeder fortæller hun levende om Københavns opståen indenfor voldene ud fra arkæologernes fund. Blandt andet er man stødt på egetræspæle fra det oprindelige middelalderlige fæstningsværk – Absalons plankeværk kan man vel kalde det.

"Nogle af de ting, vi finder nu, er man stødt på tidligere, men det har været i forbindelse med udgravninger til rør eller ledninger, hvor man kun graver en smal rende. Der har man fundet et lille bitte udsnit af noget, og så har man registreret det og lukket hullet igen. Men med metroudgravningerne får man et unik mulighed for at få et meget større udsnit af det fulde billede," siger hun.

Her under Kongens Nytorv har østporten til byen ligget i den tidligere middelalder. Arkæologerne har fundet stensætningen til porten og muren og har registreret, identificeret, fotograferet, opmålt og fjernet næsten 4000 sten. Ved portens indgang har man også fundet tydelige spor efter vognhjul.

"Man har ikke kunnet undgå at beskadige visse fund, når der er blevet arbejdet rundt omkring i byen med moderne ledningsarbejde, men i dag er man blevet langt bedre til at passe på tingene end for bare 20 år siden. Dengang skulle museerne også selv finansiere en udgravning. I dag betaler bygherren, og det giver nogle helt andre muligheder. Og vi har faktisk været overraskede over, hvor godt mange af de ting, vi har fundet, har været bevaret," siger Kirstine Haase.

Normalt siger man, at skeletterne vælter ud af skabet. I København vælter de bogstaveligt talt op af jorden i disse år. For en måned siden dukkede egetræskister med seks børneskeletter frem i forårslyset i Farvergade i København. Formodentlig fra den for længst nedlagte Vartov Kirkegård, hvor også Det Kongelige Vajsenhus fra 1728 havde begravelsesret. Børneskeletterne blev ikke fundet i forbindelse med metrobyggeriet, men af Københavns Energi i forbindelse med etableringen af fjernvarme, hvor museet udførte arkæologiske udgravninger forud for etableringen af rørnettet.

Nogle af de skeletter, der dukker op, når gravemaskierne tager fat, hører til større kirkegårde, andre til mindre såkaldte 'baggårdskirkegårde'. I takt med at befolkningstallet voksede op gennem 1500- og 1600-tallet, blev der nemlig stadig mindre plads til de mange københavnske lig:

"Inden man anlagde Assistens Kirkegård i 1760, begravede man jo folk indenfor og udenfor voldene og anlagde minikirkegårde alle mulige steder. Jeg tror, mange folk ville blive overraskede over, hvor mange steder indenfor søerne, man har begravet folk," siger museumsinspektør Niels Penthin Grumløse.

Museet får jævnligt opringninger fra folk, der har fundet kranium og knogler, for eksempel i forbindelse med at lægge gulv i en kælder.

"Først ringer de til politiet og siger: 'Hjælp, der er menneskeknogler i min kælder,' men så er det bare en lille lokal kirkegård, de er stødt på."

Enkelte skeletter kommer til Panuminstituttet, hvor de bliver opbevaret til forskning. Men langt de fleste bliver transporteret væk efter endte undersøgelse og genbegravet i indviet jord på Bispebjerg Kirkegård.

Nærmest lige meget hvor man stikker spaden ned i det gamle København, vil man støde på ting af historisk interesse, fortæller Niels Penthin Grumløse:

"Det skyldes, at der har været bosættelse, der hvor Københavns centrum ligger, gennem de seneste tusind år. I den tidlige by havde man intet renovationsvæsen. Affaldet blev bare liggende og hobede sig langsomt op. Og der er blevet dannet det, vi i fagtermer kalder 'kulturlag': lag på lag af husholdningsaffald, rester af bygninger og meget mere efterhånden som århundrederne går. Levn fra de levede liv," siger Niels Penthin Grumløse.

Netop kulturlagene kan fortælle arkæologerne om Københavns opståen og udvikling som hovedstad og metropol.

"København opstår som et fiskerleje, men ender som hovedstaden. Og hele den udvikling kan vi se afspejlet, når vi kommer ned gennem jordlagene indenfor voldene," siger Niels Penthin Grumløse.

Arkæologerne er som regel til stede ved udgravninger til for eksempel fjernvarme eller lignende, men ved Metroudgravningerne kommer man meget bredere og dybere:

"Det gode ved Metroen er, at de skal i bund og kommer ned og får fat i undergrunden," siger Niels Penthin Grumløse.

Han tør endnu ikke sige noget om, hvorvidt man vil støde på store overraskelser. Hvis man betragter hele historien som et puslespil, kan man sige, at man samler flere og flere brikker, så billedet bliver stadig mere fuldendt.

"Uanset hvad får vi mulighed for at belyse allerede eksisterende teser og supplere tidligere vidnesbyrd. Det giver os et meget bredere billede, så vi kan fortælle en mere velunderbygget historie," siger Niels Penthin Grumløse.

Tilbage på Kongens Nytorv har tilhørerne fået mulighed for at komme helt tæt på udgravningen. På kanten af det ti gange ti meter store hul står en stige. Nedenfor er en flok arkæologer i gang med at grave sig ned gennem den gamle voldgrav fra Absalons gård. Da man i 1600-tallet skulle sløjfe voldgraven, dumpede man blandt andet husholdningsmateriale ned i hullet, og derfor finder arkæologerne blandt andet potteskår, mønter og legetøj.

"De her hverdagsting fortæller os, hvor vi er henne i tiden," forklarer Kirstine Haase, der må hæve stemmen til en råben, da gravkøerne buldrer forbi tilskuerne, samtidig med at hun fremviser et billede af en smukt udskåret spillebrik med en soldat i renæssancerustning. Nede i hullet bag gitteret betragter to arkæologer noget, der netop er dukket frem af den sandede jord.

"Ih, en pilespids," udbryder en kvindelig tilhører. En arkæolog ryster på hovedet: "Det er et beslag – måske fra et skrin," siger han.

Kirstine Haase understreger, at der er tale om et vigtigt stykke danmarkshistorie, selvom det handler om hovedstaden.

"Vi får en kæmpe viden ud af det her, som vi de kommende år skal sætte ind i historiske perspektiv. Det er jo ikke bare Københavns historie, men hele danmarkshistorien. De ting, vi finder her fra befæstningsværket, kan for eksempel fortælle os en masse om udviklingen i vores forsvar i middelalderen," siger Kirstine Haase.

Og så siger hun farvel og kravler ned i hullet igen. De arkæologiske udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet forventes at være færdige i 2013.

vaaben@k.dk