Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forvanskning af historien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forvanskning af historien

En tysk pave med en opvækst i Det Tredje Rige burde være den sidste til at helgenkåre Pius XII (foto af ukendt dato), som sad utallige indberetninger om massemord på jøderne overhørig, mener Peter Tudvad.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

nazisme | historie | Hitler | Vatikanet | Pius XII
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Benedikt XVI burde være den sidste til at helgenkåre Pius XII, som ignorerede utallige indberetninger om massemord på jøderne, skriver Peter Tudvad

SIDSTE LØRDAG refererede jeg i "Kiosken" på den internationale debatside den tyske debattør Peter Gorenflos' kritik af Vatikanets konkordat med Hitler i 1933.

Konkordatet blev på pavens vegne forhandlet på plads af hans nuntius Eugenio Pacelli, der selv i 1939 blev valgt til pave under navnet Pius XII. Både som nuntius og som pave var han så diplomatisk over for Hitler, at man godt forstår, at Gorenflos ikke bryder sig om, at "en tidligere Hitlerjunge" nu prøver at få ham helgenkåret.

Det fordums medlem af den nazistiske ungdomsbevægelse Hitlerjugend er, som jeg oplyste i klummen, ingen ringere end den lærde tyske teolog Josef Ratzinger alias pave Benedikt XVI.

Men det skulle jeg åbenbart ikke have skrevet, for selvom jeg naturligvis ligesom ovenfor satte citatet af Gorenflos i citationstegn, så identificerer historikeren Paul Jørgensen det i sit debatindlæg den 23. marts som "Peter Tudvads giftige bemærkninger om Josef Ratzingers ungdom i Hitlerjugend". Det var de ikke, men ene og alene Gorenflos'.

Annonce
Lad mig derfor én gang for alle slå fast, at idéen med "Kiosken" ikke er at udbasunere mine holdninger for Kristeligt Dagblads læsere, men at referere og kommentere europæiske kultur- og værdidebatter, så læserne forhåbentlig bliver lidt bedre orienterede, end de ellers ville have været, og om muligt får udfordret deres egne holdninger.

Når det er sagt, og når jeg alligevel har tilranet mig plads på debatsiderne, vil jeg gerne bekræfte, at Ratzinger ikke havde noget valg, men var tvunget til som alle andre at melde sig ind i Hitlerjugend. Det ændrer imidlertid ikke på, at netop en tysk pave med en opvækst i Det Tredje Rige burde være den sidste til at helgenkåre Pius XII.

Hvorfor det? Fordi Pius XII ikke bare indgik det omtalte konkordat i juli 1933, efter at Hitler med organiseret afbrænding af jødisk og anden "utysk" litteratur, internering af politiske modstandere i kz-lejre og suspension af de borgerlige frihedsrettigheder tydeligt havde demonstreret sine intentioner, men også sad utallige indberetninger om massemord på jøderne overhørig, da dette måske kunne have været bremset eller sinket af en pavelig bandbulle.

Mange har søgt at forklare Pius XII's tavshed med et dilemma, han skulle have befundet sig i, fordi han risikerede at udsætte konverterede jøder for forfølgelse, hvis han lagde sig ud med Hitler.

Men han kunne i det mindste have viderebragt de rigelige oplysninger, han fik om holocaust, så for eksempel de ungarske jøder var blevet klar over, hvilken skæbne der ventede dem i 1944. Så kunne de have taget deres forholdsregler i stedet for at lade sig føre som får til slagtebænken. Og han kunne, da Hitler alligevel ikke fredede konvertitterne, have appelleret til de europæiske katolikker, der immervæk udgjorde befolkningsmajoriteten i Hitlers stortyske rige, så de måske havde fået vakt deres samvittighed.

Selvfølgelig er det forkert af Gorenflos at klandre Josef Ratzinger for hans "ungdom i Hitlerjugend", men denne fordrejning af sandheden er kun et fromt bedrag sammenlignet med den forvanskning af historien, som Benedikt XVI nu bidrager til ved at ville helgenkåre Pius XII. Det må en dydig historiker som Paul Jørgensen vel være enig med mig i. Eller hvad?

Peter Tudvad skriver hver lørdag klummen "Kiosken" i Kristeligt Dagblad. Han er bosat i Berlin
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Forvanskning af historien

britt, publiceret d.25/03 12:23 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forvanskning af historien
Ikke bare den tidligere hitlerjunge får en barsk medfart af Peter Tudvad den 19. marts. Også Oscar Schindler står for skud. Ifølge Tudvad reddede han "måske" 60 jøders liv, efter at have tjent tykt på dem og andre, hvorefter han indså, at han, for at redde eget liv, var nødt til at redde nogle jøders. Sådan!!!
Hvilken fantastik indsigt i andre menneskers motiver, den Tudvad dog har! - eller mon han også i dette tilfælde blot citerer?
I forbindelse med filmpremieren af "Schindlers liste", sendtes en mængde dokumentarprogrammer på tv om jøderne, som Schindler reddede og deres efterkommere. Schindler selv udtalte sig ikke meget, men på et spørgsmål om, hvorfor han dog havde gjort, som han altså gjorde, svarede han: "Jeg indså på et vist tidspunkt, at jeg var nødt til at få bugt med den indre svinehund." Den indsigt er ikke særlig udbredt i vore dag, men gid den dog var.
Herhjemme har det i de senere år også været på mode, at drage tvivl om motiverne blandt dem, der reddede de danske jøder til Sverige. Det MÅ ganske enkelt have drejet sig om penge.
Var der ikke engang en mand, der talte om splinten i den andens øje og blælken i ens eget?
Del Link

Sv. Forvanskning af historien

Heinrich R., publiceret d.25/03 13:30 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forvanskning af historien
britt skrev:
på et spørgsmål om, hvorfor han dog havde gjort, som han altså gjorde, svarede han: "Jeg indså på et vist tidspunkt, at jeg var nødt til at få bugt med den indre svinehund." Den indsigt er ikke særlig udbredt i vore dag, men gid den dog var.


Schindlers dybe erkendelse er desværre en sjælden indsigt.

britt skrev:
Herhjemme har det i de senere år også været på mode, at drage tvivl om motiverne blandt dem, der reddede de danske jøder til Sverige. Det MÅ ganske enkelt have drejet sig om penge.


Det drejede som om, at Stor-Tysklands Endlösungsprojekt også omfattede det samarbejdende Danmark, men af logistiske og strategiske grunde valgte den tyske topledelse af imødekomme Wernes Bests forslag, om en tysk-svensk aftale om modtagelse af de danske jøder. Det danske departmentsstyre blev meddelt, at der var frit lejde fra 1. - 10. oktober 1943 til at skaffe de danske jøder til Sverige, hvor de ville blive modtaget, og sat i svenske lejre. Patruljering i Østersø-området var suspenderet, og tyske dokumentkontrollører var usædvanligt ringe til at genkende jødiske navn i de dage.

Alle tjente på jødernes exodus. Beslutningstagere eller regeringen i Sverige. Fiskerne, der fragtede. Langt de fleste der formelt overtog danske jøders ejendomme for at levere dem tilbage siden, undslog sig ikke for at udnytte muligheden for selvberigelse.

Schindler og Best modarbejdede og afbødede på hver deres måde modbydeligheder og overgreb, i det omfang de formåede. De var repræsentanter for et modbydeligt regime, men fandt modet og integriten til at mindske umenneskeligheden. Også danske modstandsfolk, burde takke Best, der tolkede den modtagne diktater (ordrer) om gengældelse ved sabotage o.lign., så liberalt som muligt. I forholdet 1:1, hvilket bestemt ikke var det proportionalitetsforhold han blev fortalt.

Man kan laste den katolske kirke meget, og 1930'erne er et sort kapitel ud fra humanistiske betragtninger. Tidens dominerende politiske dagsorden var fascismen, og uanset hvad den katolske kirke havde gjort, kunne den kritiseres for det.

At den nuværende tyske pave var drengespejder (det var obligatorisk), kan man ikke laste ham. Til gengæld kan man kritisere ham for så meget andet.
Del Link

Forvanskning af historien

Harrye, publiceret d.25/03 19:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forvanskning af historien
Peter Tudvad for at udtale sig om at Pave Pius XII ikke skulle være helgenkåret vil jeg spørge om du ved hvad der kræves for at blive helgenkåret. Hvis ikke vil det være på sin plads ikke at udtale sig om noget man ikke har viden om.
Før en person i den Katolske Kirke helgenkåres er der en grundig undersøgelse af kandidatens liv, det er ikke noget som Paven af egen drift finder på.
Når nu du er så ivrig efter at fratage ham sin helgenkåring, må du også kunne fortælle hvad du ville have gjort hvis du havde siddet i hans stol ? Du må forstå at Paven ikke er en general der har soldater som han kan sende i krig for på den måde at løse problemet med masseudrydelse af jøder.Paven har ikke den magt over de troende som du bilder dig ind, men er en åndelig vejleder i trosspørgsmål. Hvis du er kristen må jeg minde dig om Jesus ord da han blev spurgt om hvor mange gange man skal tilgive sin næste, han sagde 77 gange 77 og det gælder også dig i dette spørgsmål.Vatikanet skjulte ikke kun 60 jøder under krigen. men flere tusind.
Del Link

Forvanskning af historien

Frans, publiceret d.26/03 10:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forvanskning af historien
Man kan ikke fortænke de jødiske organisationer i USA og Israel i at mene, at en tavs pave ikke var til megen hjælp. Pius XII tav iflg. Benedikt XVI's bog af frygt for konsekvenser. Her var ikke tale om, at hyrden satte sit liv til for at frelse fårene.

Til gengæld tav Pius XII slet ikke, men lykønskede i svulstige vendinger General Franco med sejren i den spanske borgerkrig. I Spanien døde 500.000 mennesker med kirkens højst aktive hjælp under denne krig.

At tale om tilgivelse er naturligvis relevant. Men det er ganske unødvendigt at saligkåre et menneske, som svigtede så mange.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​