Korset sidder sikrere på skolevægge i Europa

Dommen i den såkaldte Lautsi-sag om Italiens ret til at hænge krucifikser i de offentlige skoler kan få indflydelse på lignende sager, som verserer i andre lande. Spørgsmålet om religiøse symbolers plads i de offentlige skoler styrker de kræfter, der ønsker at signalere den kristne kulturarv i skolerne.

Det er for eksempel tilfældet i Østrig, hvor den føderale forfatningsdomstol to dage før Menneskerettighedsdomstolen erklærede, at kors i østrigske børnehaver ikke er i strid med tanke- og religionsfriheden.

LÆS OGSÅ:  Eksperter: Krucifiks-dom er ingen blanko-check

En østrigsk far havde anlagt sagen i kølvandet på Menneskerettighedsdomstolens første dom i 2009, hvor Italien fik besked på at fjerne krucifikserne fra de italienske klasseværelser. Den østrigske forfatningsdomstol argumenterede for, at Menneskerettighedsdomstolens første afgørelse kun gjaldt for Italien, så længe ingen østrigsk statsborger havde indbragt og vundet en sag ved domstolen i Strasbourg.

Med Menneskerettighedsdomstolens kovending er forfatningsdomstolens afgørelse nu i overensstemmelse med retspraksis i Strasbourg, og dommen blev modtaget med lettelse af Wiens ærkebiskop, kardinal Christoph Schönborn, som erklærede, at han "end ikke havde turdet håbe på dette udfald".

LÆS OGSÅ:  Europas kirker uenige om krucifiks-dom

Også i Tyskland, hvor krucifikser blandt andet er særlig udbredt i det katolske Bayern, er dommen blevet hilst velkommen. Her har spørgsmålet rejst debat, siden en familiefar i 1995 fik medhold af forfatningsdomstolen i Karlsruhe i, at de lovpligtige krucifikser i de bayerske skoler strider imod religionsfriheden. Den bayerske delstat har løst problemet med en tillægslovgivning, der kræver, at korsene skal fjernes, hvis forældre eller lærere kræver det, men ellers kan blive hængende.