Han peger på, at mennesket af natur vil foretrække at være en del af en større gruppe. I takt med, at flere derfor betegner sig selv som areligiøse, vil disse få større gennemslagskraft i sociale netværk.

"Bare nogle få forbindelse til personer, der ikke har en religiøs tilknytning, er nok til at udløse effekten", siger Daniel Abrams til CNN.

LÆS OGSÅ:10 vigtigste ting om ateismens opståen

Udviklingen vil samtidig betyde, at de religiøse grupper får stadig mindre indflydelse, både socialt, økonomisk og politisk, og dermed bliver de religiøse grupperinger mindre attraktive at være medlem af, pointerer Daniel Abrams.

"Vi formoder, at det er mere tiltrækkende at være en del af majoriteten end af minoriteten. Så efterhånden som den religiøse tilknytning falder, vil det blive mer epopulært ikke at være kirkegænger end at være det", siger Daniel Abrams.

For Holland, hvor man siden 1860 har foretaget præcise opgørelser over befolkningens religiøse tilknytning, gælder eksempelvis, at 40 procent i dag betegner sig selv som "uden religiøs tilknytning".

Dette vil i 2050 være steget til 70 procent, viser Abrams beregninger.

TEMA: Statistik om religion

Selv i det katolske Irland, hvor stort set hele befolkningen betegner sig religiøse, vil udviklingen gå mod en religiøs uddøen, vurderer Daniel Abrams.

"De har bevæget sig 0,04 procent uden religiøs tilknytning i 1961 til 4,2 procent i 2006, hvilket er de nyeste tal", siger Daniel Abrams.

Ikke alle er dog lige overbeviste om, at man på den måde kan forudse befolkningernes religiøsitet.

Barry Kosmin, der er ekspert i religionsdemografi ved Trinity College i staten Connecticut, peger på, at mennesker ikke altid opfører sig de matematiske formler konkluderer.

"Religion beror på mennesker. De er ikke rationelle eller forudsigelse i forhold til fysikkens love. Religiøse overbevisninger vokser og falder i uforudsigelige bølger. Den jødiske talemåde om, at profetier er for fjolser og børn, er formentligt meget klog", siger Barry Kosmin.