Med Mozart som psykolog

I et nyt forsøg ser forskere på, hvordan musik påvirker os. Hvordan kan musik, som strengt taget ikke er andet end lydbølger, der er sat i system, have en terapeutisk virkning på os?

Den norske højskolelektor og musikterapeut Svein Fuglestad har ifølge den norske forskningshjemmeside forskning.no gennemført 68 musikterapi-sessioner både med en gruppe klienter, som har ønsket behandling af en terapeut og med en kontrolgruppe. Begge grupper er blevet præsenteret for den samme musik.

LÆS OGSÅ:Fra Mozarts barnetro til Beethovens tvivl

Foreløbige resultater viser, at de, der har psykiske problemer, føler sig bedre tilpas efter hver session.

Kontrolgruppen fik til gengæld udvidet sit musikrepertoire og en ny oplevelse af musikken.

Musikterapien foregår på den måde, at musikterapeut Svein Fuglestad bestemmer, hvilken musik der passer til klientens problemer.

Haydn, Mozart, Beethovem, Chopin og Arvo Pärt topper på Fuglstads spilleliste, men også jazzinspireret musik finder vej til terapirummet.

"Klassisk musik har dette store spænd, både når det gælder variation, svingning og dynamik, som passer godt med det menneskelige følelsesregister. Et stykke klassisk musik minder lidt om, hvordan selve livet er," siger Fuglestad.

Han mener, at musikterapi har flere fordele i sammenligning med klassisk samtaleterapi.

"Hos psykologen vejer man sine ord mere, og man forsøger at finde bestemte formuleringer for at forklare problemer. Men mange værger sig imod at finde ud af, hvad der skjuler sig i dybet af dem selv. En af fordelene ved musikterapi er, at musik åbner for nye billeder, nye metaforer og nye historier, som kaster lys over ens eget liv," siger Fuglestad.

madsen@k.dk