Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Pause på kanten af klinten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pause på kanten af klinten

Fra Fyrhytten med det udendørs badekar er nedgangen til stranden ikke så stejl, og så kan man på en tur langs stranden komme tæt på klinten.
-- Begge fotos: Johanne Duus Hornemann.

-

Emneord for denne artikel

ferie | Møn | turisme | Den Kolde Krig | Møns Klint | Fyrhytten
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Leder man efter det rum, der ophæver fornemmelsen af tid og sted, er Fyrhytten helt ude på kanten af Møns Klint et rigtig godt bud. Hyttens fortid som central militær udkigspost under den kolde krig føjer kun mere til oplevelsen

Der lå altid en "russer" mod sydøst og en "polak" ved Kriegers Flak i Østersøen ud for Møns Klint. Det var Warszawapagtens krigsskibe. De lå lige ved den territoriale grænse for at holde en fremrykket forsvarslinje mod Vesteuropa og for at spionere og aflytte det danske forsvar og militær.

Det var den kolde krig, og vi overvågede og lyttede naturligvis tilbage. I små udkigshytter placeret på strategiske steder helt ud til havet – herunder på Møn – sad flådens og statens folk med kikkert og radar og noterede, registrerede og indrapporterede al skibstrafik over på 300 tons til søværnet.

Kystudkigshytten ved Møns Fyr var sammen med Bornholms udkigsposter helt central. For den eneste søvej mellem det daværende Sovjet/Østeuropa og Vesteuropa er Østersøen. Og skibene fra øst skal enten nord eller syd om Møn.

Helt frem til Berlinmurens fald i 1989 og den kolde krigs endelige afslutning i 1990 lå der krigsskibe ud for Møns øst- og sydkyst, men Warszawapagten blev opløst, og det generelle trusselsbillede var efterhånden så lavt, at den sidste mand kunne forlade udkigsposten. Helt præcist skete det den 31. maj 1995 klokken 16.00.

Annonce
I dag kaldes den Fyrhytten og lejes ud under mottoet "der sker ikke en skid", som også er navnet på hjemmesiden.

Sloganet er ment positivt, vel at mærke. For det er hele pointen med stedet, at der ingenting sker, og at der heller ikke nødvendigvis skal ske særlig meget. "Vi kan lære at holde pauser i hurtigheden, og pausen finder du her," står der blandt andet på hjemmesiden.

Det er jo meget at love i en verden, hvor vi er online døgnet rundt enten på computeren, mobiltelefonen eller iPad'en.

Men det er, som om man træder ind i en anden verden, når man ankommer til den yderste spids af Møn og går fra bagsiden af det lille hus og om på forsiden, hvor 180 graders horisont over Østersøen åbenbarer sig. En stejl klint går lige ned i havet.

Der er 35 meter ned og hundredvis af kilometer ud. Her er ingen telefon, mobil- eller internetforbindelse til at holde pulsen i gang, og eneste nabo i miles omkreds er det smukke Møn Fyr fra 1845. Pausen fra hverdagen er måske alligevel inden for rækkevidde.

Fyrhytten har fungeret som udlejningshytte til turister siden sommeren 2008, og fornemmelsen af stedets historie er heldigvis ikke forsvundet ved forvandlingen fra militærstrategisk udkigspost til overnatningssted. Den er en del af oplevelsen.

Kystudkigshytten blev opført lige omkring 1960 sammen med en lang række andre kystudkigshytter rundt om i landet, hvor civilt og militært personel typisk sad alene på vagt i 6-12 timer.

Selve huset er bygget i god koldkrigsstil og består af overvågningsrummet, et lille toilet på en kvadratmeter eller lidt mere og et mindre køkken.

I dag er hytten sat i stand med plads til to, hvor overvågningsrummet fungerer som opholdsrum og soveværelse. Det er her, man er, når man er indenfor, og der er lige akkurat plads til et bord, to stole og en sofa, der om aftenen slås ud til en seng.

Dele af det oprindelige inventar er her endnu. Blandt andet et stort gråmalet metalskab, der tidligere indeholdt overvågningsudstyr, og som i dag er fyldt med bøger om den kolde krig, om Møns Klint og øens særlige geologi, om fugle, flora og fauna, om stjernebilleder på himlen og et par enkelte skønlitterære bøger.

Der er også to kikkerter, et søkort over Østersøen, en silhuettavle af Waszawapagtens skibe, som blev brugt til at bestemme skibstyperne med, og små hæfter fra Forsvarets Efterretningstjeneste og Fjernkendingskontrollen om pagtens "aggressionsmuligheder".

Her kunne sagtens være blevet bygget en stor, moderne træterasse udenfor med lækre, bløde liggestole, og der er også plads til den luksuriøse gasgrill eller en større og mere komfortabel seng.

Men det er lige netop tætheden, enkelheden og en ikke så fjern verdenshistorie, der gør, at man føler sig hensat til en anden verden. Det er, som om man sidder forrest i skibets kommandobro og er på vej mod enden af alting. Eller som der står et sted i gæstebogen: "1000 tak for det, vi altid har drømt om: Den ydre forenkling, der giver plads til den indre fordybelse."

Selvom man sikkert snildt kunne bruge dage på bare at sidde og kigge ud over havet, når man først lige har vænnet sig til at være helt alene på kanten af klinten, skal man ikke snyde sig selv for at opleve det østmønske landskab og den geologiske danmarkshistorie.

Kilometervis af stier og skovveje i og omkring den fredede Klinteskov og Møns Klint er lige uden for døren. Og den sydøstlige ende af Møns Klint, hvor Fyrhytten og Møns Fyr ligger, er ikke nær så høj som andre steder, så nedgangen til stranden er ganske overkommelig.

Også det bakkede overdrev Høvblege, der er hjemsted for en lang række sjældne og truede orkidéarter, ligger inden for gåafstand. Orkidéerne blomstrer om sommeren og i det tidlige efterår, men området er smukt uanset årstid, og så er der en fabelagtig udsigt fra bakkerne ud over Møn og Østersøen.

Med cykler, som kan lejes, kan man komme endnu længere ud i landskabet, uden at man behøver at bruge bilen. Klintholm Havn med købmand, gallerier og spisesteder ligger fem kilometer væk, til Liselund Slot er der otte kilometer, nærmeste supermarked er ni kilometer derfra, og Stege ligger godt 20 kilometer længere inde på øen. Lidt mere, hvis man vælger de små og hyggelige veje, som for oplevelsens skyld er anbefalelsesværdige både på cykel og i bil.

Men bedst af alt er den luksus, der venter, når man kommer hjem til hytten igen efter en god, lang gåtur i landskabet: et udendørs karbad på kanten af klinten med den åbne himmel og mågerne som de eneste tilskuere. Prøv det, når det er mørkt og stjerneklart, så venter der en magisk oplevelse.

Pausen er ganske enkelt uundgåelig.

duus@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​