Al magt til fantasien

Det er så måske heller ikke i det psykologiske, men i det samfundsbeskrivende, krimierne har deres styrke. I hvert fald har krimien herhjemme vundet litterær legitimitet som den genre, der beskriver vores moderne samfund. Den er ligefrem ophøjet til vor tids samtidsroman. Hvis man ikke gider læse den, kan man se den på film eller tv. Så kan man også tale med.

Men er det virkelig sådan, at krimien alene er vor tids samtids- roman? Selvfølgelig ikke. Godt nok er krimien en gøgeunge, der er ved at erobre al opmærksomheden og besætte fantasien, men man kan forestille sig andre måder at gøre det på. Man behøver ikke engang have en særlig overudviklet fantasi for at finde formler, som kan generere historier om os selv og vores samfund.

For eksempel findes der en særlig genre, som man kunne kalde opgangsromanen. Harald Herdal var en af de første til at skrive den slags herhjemme. I 1934 udkom hans roman "Man skal jo leve", der beskriver beboerne i en opgang. Bent Haller og Hanne Richard Beck har gjort det samme. De fører os ind i vidt forskellige menneskers liv, deres drømme og deres konflikter med hinanden. Haller skriver os i "Rakkerpakhuset" tilbage til tre opgange i Aalborg i 1950'erne, mens Richard Beck tegner et samtidsbillede i "Gennemtræk" (2005). I hendes novellekreds kommer man ind bag de lukkede døre og får intime billeder af fest og dagligdag.

Men det behøver ikke begrænse sig til det danske. En bestseller som den egyptiske forfatter Alaa al-Aswanys "Yacoubians Hus" fortæller om folks liv og levned i et hus i Kairo. Her møder vi høj og lav på den sociale rangstige og kommer ind på livet af mennesker, der må finde ud af at leve med korruption, radikalisme og den sursøde drift.

Og fantasien behøver heller ikke begrænse sig til opgangsromaner. Der er skrevet glimrende bøger med arbejdspladsen som udgangspunkt. Det gjorde Kristian Bang Foss med romanen "Stormen 99", der handler om en gruppe yngre mennesker på et tøjlager. Igennem små portrætter af personerne og beskrivelse af deres indbyrdes re-lationer får man et levende indtryk af et stykke Danmark.

Og det behøver heller ikke begrænse sig til arbejdspladsen. Den populære slægtsroman rummer alle muligheder for at bringe læseren igennem samfundet på kryds og tværs. Den har også en indbygget historisk dimension i sig, der gør det muligt på anskuelig måde at se, hvordan samfundet har udviklet sig over tid. Jens Smærup Sørensen viste med "Mærkedage", hvor godt det kunne gøres.

Man bliver sjældent millionær af at skrive den slags romaner. De har ikke et millionpublikum, der sidder parat søndag aften klokken 20 med en bog i hånden. Men mindre kan også gøre det. Spørgsmålet til en million kroner er, hvilke genrer der kan sætte en stopper for det seriemord på fantasien, som krimierne sammen med den massive mediedækning af dem begår i disse år. De har erobret fantasien, erobret dagsordenen, erobret bestsellerlisterne og sat sig utåleligt på tværs i det litterære univers.

Ned med krimierne! Al magt til fantasien!

kultur@k.dk

I denne klumme skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmeldere Liselotte Wiemer og Lars Handesten på skift hver lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.