"Når en enlig dansk kvinde på 45 år kommer til Etiopien for at hente et barn, har mange etiopiere svært ved at forstå det. 'Hvorfor skal et forældreløst barn ende hos en bedstemor', spørger de. I Etiopien er levealderen lav, og en enlig kvinde over 40 år bliver opfattet som gammel og sårbar. Så er det vores opgave at forklare, at situationen i Danmark er en anden. Men samtidig er vi nødt til at respektere, at afgiverlandene suverænt bestemmer, hvem de vil afgive børn til. Ofte prioriterer de barnløse par over enlige og over par, der i forvejen har biologiske børn, mens vi i DanAdopt faktisk mener, at det kan være en fordel, at især ældre børn får en adoptivfamilie, hvor forældrene har erfaringer med at tage vare på et barn, og hvor der er ældre søskende, som den adopterede kan knytte bånd til," siger hun.

Hun tilføjer, at afgiverlandenes magt over adoptionsformidlingen formodentlig vil vokse, fordi antallet af børn, der frigives, falder, mens antallet af personer, der ønsker at adoptere, stiger.

"Selvom de danske normer for, hvad en 'god' familie er, ændrer sig, er det ikke sikkert, at det slår igennem i adoptionsformidlingen," siger Pia Brandsnes, som dog samtidig påpeger, at DanAdopt byder både homoseksuelle og enlige velkommen og gennem en årrække har formidlet en del børn til eneadoptanter.

I Familiestyrelsen, som står for de adoptionsforberedende kurser, bekræfter specialkonsulent Neel Pryds, at et stigende antal par med biologiske børn søger om godkendelse til at adoptere.

"På hvert kursus med 24 deltagere er det snarere reglen end undtagelsen, at der er mindst et par, som har biologiske børn i forvejen," siger hun.

familieliv@k.dk