Barndomsmindets kemi bliver klarlagt

Alt, hvad vi tænker, gør og føler, er afhængigt af aktivitet i hjernens netværk. Aktiviteten består i, at nervecellerne sender signaler til hinanden ved brug af transmitterstoffer. Synapsen er kontaktpunktet mellem to nerveceller, og det er, når dette kontaktpunktet bliver styrket, at langtidsmindet formes.

LÆS OGSÅ: Rotteforsøg kan hjælpe vores hukommelse

Med avanceret mikroskopteknik har forskere ved Duke University i North Carolina i USA overvåget, hvad der er inde i synapserne og fået en idé om, hvordan synapsen bliver forstærket. Det skriver den norske forskningshjemmeside forskning.no.

Fra tidligere ved man, at hukommelsen afhænger af synapserne, og der er to ting, som kan ske, når vi lagrer minder. For det første kan der dannes flere synapser, som informationen mellem nervecellerne kan gå igennem. For det andet kan synapsen styrkes, så det bliver lettere at sende signaler. Det er sidstnævnte fænomen, forskerne nu har undersøgt.

Samtidig med at forskerne har overvåget, hvilke signalmolekyler der er i sving i lagringsprocessen, har de fulgt med i øgningen af synapsens volumen og styrke.

Det, forskerne har fundet, er en række signalmolekyler, som gør, at de ellers så flygtige signalstoffer i synapsen kan vare i flere minutter. Dette forstærker synapsen, og derved kan vi huske indtryk i årevis. Den langvarige påvirkning, signalerne har på synapsen, får nemlig hjælp af to bestemte signalmolekyler, Rho og Cdc42. De forlænger signalerne til et tredje molekyle.

De langvarige signaler er også vigtige for at gøre synapserne fleksible nok til at håndtere for eksempel indlæring. Mennesker, som lider af for eksempel Alzheimers sygdom, har ifølge forskerne ofte uregelmæssigheder i de to signalmolekyler.

"Derfor kan fundene måske give indsigt i denne og lignende sygdomme," siger forskerne i en pressemeddelelse.

madsen@k.dk