Tillid og “en slags højere førelse”

Han fremtræder som en ærlig mand, der, uanset hvor vidt han kommer omkring, aldrig mister kontakten til det dybeste i sig selv. Og det dybeste har meget med Mors at gøre – han siger, at grundvandet fra øen har næret ham hele livet. Nok har han altid gerne villet prøvet noget nyt, men sit geografiske udgangspunkt har han aldrig kunnet slippe. Derfor har han og hans hustru fået bygget hus på Mors. Der vil de bo i den sidste del af deres liv. Bogen er dels en personlig historie, dels et stykke erhvervshistorie, som dog, når alt kommer til alt, er den samme historie.

Til det smukkeste hører den ret udførlige og i sig selv hvilende beskrivelse af barndommen og den første ungdom på Mors. Det er en taknemmelig kærlighedserklæring, blottet for sentimentalitet, til et sted og et miljø. Og ikke mindst til forældrene: moderen, der "mild og god" viderebragte børnene et kristent funderet verdensbillede med fremhævelse af orden og regelrethed – og faderen, hvis lange, men ved Højesteret sejrrige kamp mod uretten (han blev snydt ved et gårdkøb) har været ansporende for Povl Krogsgaard-Larsens kampgejst i vanskelige situationer.

Inciterende er det at følge hans forskning, der har rettet sig mod den røde fluesvamp. Han havde en forestilling – men uden at vide, hvorfra han havde den – om, at svampens giftstof kunne konverteres til et lægemiddel. Hvilket viste sig at holde stik.

Det første gennembrud – og i øvrigt også det andet – kom, mens han arbejdede i Australien. Og han var straks klar over, at opdagelsen ville vække genlyd i hele verden. Man fornemmer forskergløden, pionerbegejstringen.

Krogsgaard-Larsens betydningsfulde indsats på Carlsberg skildres indgående og detaljeret. Bryggeriet var trængt på markedet, men udviklede sig i denne turbulente periode til verdens fjerdestørste bryggeri – med danmarkshistoriens hidtil største virksomhedsovertagelse, nemlig af den britiske bryggerigruppe Scottish & Newcastle. Om kampen, der skabte al den succes, læser man med respekt (det kunne bare mangle andet), om end som udenforstående mindre grebet end ved tidligere afsnit.

Den meget velformulerede, engagerende og opløftende bog slutter, hvor den begyndte – i det personlige. Blandt andet fortæller Povl Krogsgaard-Larsen om sit nære forhold til kristendommen. Et forhold, der tog en afgørende vending, da han som ung stod i afmagt hos en kammerat umiddelbart efter, at denne var blevet alvorligt kvæstet ved en motorcykelulykke. Da opstod den tanke hos Krogsgaard-Larsen, at han måtte bede til Gud. Det gjorde han. Og siden har bøn været en daglig praksis i hans liv.

grymer@k.dk

Anna-Lise Bjerager: Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer. 280 sider. 300 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.