Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tillid og "en slags højere førelse" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tillid og “en slags højere førelse”

Anna-Lise Bjeragers biografi om Povl Krogsgaard-Larsens liv og karriere tager udgangspunkt i det personlige. Blandt andet bestyrelsesformandens tillid til sig selv og til Gud.

- Søren Staal.

Læs mere

flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Anna-Lise Bjerager har skrevet en engagerende bog om en mønsterbryder fra Mors, Povl Krogsgaard-Larsen, der blev formand i Carlsberg

Tillid. Det er nøgleordet for Povl Krogsgaard-Larsen, når han skal give et bud på, hvordan han har kunnet gennemføre den imponerende og vidtfavnende karriere, der har været hans – som banebrydende naturvidenskabelig forsker, som professor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet og siden 2003 som formand for Carlsbergfondets direktion og bestyrelsesformand i Carlsberg A/S.

Krogsgaard-Larsen nævner tilliden til egne vurderinger samt til andre mennesker. Men "i sidste ende" drejer det sig om tilliden til Gud. Han tror på "en slags højere førelse" – på en "kraft, som vi mennesker ikke kan udrede. Det mysterium har også været en del af mit liv".

LÆS OGSÅ: Armen om skulderen

Han giver sin bekendelse straks på de første sider i Anna-Lise Bjeragers biografi "Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer", der udkommer i dag. Bekendelsen danner klangbund for de følgende mange siders beretning om den nu snart 70-årige bondesøn fra Mors, der, om han havde fulgt det gængse mønster på sin hjemstavn, vel var blevet tømrer. Men det er netop karakteristisk for ham, at han er en mønsterbryder. Modet dertil havde han ikke alene som ung, men også meget senere. Hans erfaring er, at det er i brydningstider, et menneske for alvor udvikler sig.

Annonce
Anna-Lise Bjerager lader Krogsgaard-Larsen selv fortælle, hvilket sker, uden at teksten får karakter af båndafskrift. Vi er langt fra en samtalebog. Et forløb lægges frem i form af en redigeret mundtlighed, hvis nøgternhed og ro bekræfter det sympatiske indtryk, man undervejs får af hovedpersonen.

Han fremtræder som en ærlig mand, der, uanset hvor vidt han kommer omkring, aldrig mister kontakten til det dybeste i sig selv. Og det dybeste har meget med Mors at gøre – han siger, at grundvandet fra øen har næret ham hele livet. Nok har han altid gerne villet prøvet noget nyt, men sit geografiske udgangspunkt har han aldrig kunnet slippe. Derfor har han og hans hustru fået bygget hus på Mors. Der vil de bo i den sidste del af deres liv. Bogen er dels en personlig historie, dels et stykke erhvervshistorie, som dog, når alt kommer til alt, er den samme historie.

Til det smukkeste hører den ret udførlige og i sig selv hvilende beskrivelse af barndommen og den første ungdom på Mors. Det er en taknemmelig kærlighedserklæring, blottet for sentimentalitet, til et sted og et miljø. Og ikke mindst til forældrene: moderen, der "mild og god" viderebragte børnene et kristent funderet verdensbillede med fremhævelse af orden og regelrethed – og faderen, hvis lange, men ved Højesteret sejrrige kamp mod uretten (han blev snydt ved et gårdkøb) har været ansporende for Povl Krogsgaard-Larsens kampgejst i vanskelige situationer.

Inciterende er det at følge hans forskning, der har rettet sig mod den røde fluesvamp. Han havde en forestilling – men uden at vide, hvorfra han havde den – om, at svampens giftstof kunne konverteres til et lægemiddel. Hvilket viste sig at holde stik.

Det første gennembrud – og i øvrigt også det andet – kom, mens han arbejdede i Australien. Og han var straks klar over, at opdagelsen ville vække genlyd i hele verden. Man fornemmer forskergløden, pionerbegejstringen.

Krogsgaard-Larsens betydningsfulde indsats på Carlsberg skildres indgående og detaljeret. Bryggeriet var trængt på markedet, men udviklede sig i denne turbulente periode til verdens fjerdestørste bryggeri – med danmarkshistoriens hidtil største virksomhedsovertagelse, nemlig af den britiske bryggerigruppe Scottish & Newcastle. Om kampen, der skabte al den succes, læser man med respekt (det kunne bare mangle andet), om end som udenforstående mindre grebet end ved tidligere afsnit.

Den meget velformulerede, engagerende og opløftende bog slutter, hvor den begyndte – i det personlige. Blandt andet fortæller Povl Krogsgaard-Larsen om sit nære forhold til kristendommen. Et forhold, der tog en afgørende vending, da han som ung stod i afmagt hos en kammerat umiddelbart efter, at denne var blevet alvorligt kvæstet ved en motorcykelulykke. Da opstod den tanke hos Krogsgaard-Larsen, at han måtte bede til Gud. Det gjorde han. Og siden har bøn været en daglig praksis i hans liv.

grymer@k.dk

Anna-Lise Bjerager: Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer. 280 sider. 300 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​