Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Danskerne bliver med tiden mere og mere uhøflige over for hinanden. Den manglende hensyntagen kan iagttages ikke blot i trafikken, men også på hospitaler og på plejehjem, mener dagens kronikør

DET ER KØLIGT, og folk skutter sig med huer, handsker, stokke og en enkelt rollator foran busstoppestedet. Nogle af stokkebrugerne holder buskortet mellem tænderne, fordi begge hænder er optaget. Men chaufføren er flink og vifter de gamle videre til en siddeplads uden at se kortet. Han skal passe sin tidsplan, og så må det gå med kontrollen, som det bedst kan.

Og han er vant til det, den anden dag i måneden, hvor selv folkepensionister, arbejdsledige og gangbesværede har en smule penge på lommen. Så går jagten på de billige tilbud, og kun de, der kommer først, er sikre på resultatet.

LÆS OGSÅ:
Høflighedens trange kår

Chaufføren sukker, men udtaler ikke ordet højt: Ældrebyrden. Der er ikke så længe, til han ender i samme bås, men de ødelægger tidsplanen, de gamle.

Sidste stoppested før stationen sker der noget. Det var lige det, der manglede. Ind vakler en mand med sin rollator. Han famler med venstre hånd efter et støttepunkt og styrer rollatoren med højre, hvad han ikke kan alligevel. Men passagererne vender ryggen til, og chaufføren starter bussen.

Annonce
Så lyder der et bump. Rollatoren rammer mit knæ, og den gamle ligger på gulvet. Bussen standser. Herren og de midaldrende damer foran mig kigger ud ad vinduet. I modsatte side fortsætter to handelsskoleelever deres indbyrdes samtale.

De eneste, der træder til, er en ung pige af anden etnisk herkomst og en ældre mand. Pigen er hurtigst, selvom hun kom nede fra bagsædet. I fællesskab slår de klapsædet ned og hjælper den gamle op at sidde. Chaufføren kaster et blik i spejlet, og bussen fortsætter.

Men trafikken er ikke det eneste symptom på manglende hensyntagen. Her hvor jeg bor, ikke langt fra en S-togs-station med pendlerparkering og indkøbscenter, kan vi dagligt opleve, hvad der foregår efter arbejdstid.

Når folk er stået af toget, skal der hentes børn og købes ind, før de kan tage hjem. Og ve den gamle eller handicappede person, der har vovet sig ind i supermarkedet på denne tid af dagen.

Dermed er ikke sagt, at det altid er yngre mennesker, der skubber varevognen ind i kunden foran. Det er folk i alle aldre og ofte særdeles velklædte. Men det forhindrer dem ikke i at komme med sure bemærkninger om varernes kvalitet til den sagesløse kassedame.

Problemet med manglende hensyntagen er heller ikke ukendt på sygehuse og plejehjem. Men her er det måske nemmere at få øje på årsagen, der som oftest bunder i manglende tid. De gamle regnes for besværlige, fordi det kræver tid at omgås dem. Men da regioner og kommuner er presset til at bruge så få medarbejdere som muligt, vokser problemet.

FOR ET PAR ÅR SIDEN hørte jeg om et plejehjem med en midaldrende og særdeles effektiv leder. En dag skulle der tages temperatur på en sengeliggende mand. Lederen benyttede den gammeldags metode at måle temperatur i endetarmen. Det skulle som sædvanlig gå hurtigt. Da manden klagede over, at det gjorde ondt, pressede hun termometret så langt ind, at hun ikke kunne få det ud igen uden faglig assistance.

Ulykker af den art er heldigvis sjældne. Men når venner og pårørende mødes, går snakken om lokale plejehjem og forringet hjemmehjælp. Spørger man sig for, fremhæver institutionerne, at de gamle får god mad og bankospil.

Men det at sætte sig og synge med dem er spild af den tid, der ikke findes. Tiden er et problem. For måske er der kun afsat en enkelt aftenvagt til både første og anden sal. Noget andet er, at det er sjældent at møde yngre mennesker med kendskab til en højskolesangbog. Her kunne der være en opgave for distriktets kirker og klubber. En halv til en hel times fællessang på plejehjemmet. Gamle og nye årstidssange, en morgensang at begynde med og som afslutning en aftensang.

Sagen er, at mange demente og urolige handicappede falder til ro, når man sætter sig ved dem og synger. Så har dagen budt på en oplevelse, selv om kun få husker, hvad det er, de har været med til.

En af beboerne i min opgang kan ikke bruge sine ben. Hun sidder i kørestol med det stive højreben pegende ud i luften. Hun er bevilget træning to gange om ugen, og hver morgen kommer der en hjemmehjælp, som tager hende op og sætter hende i kørestolen.

Resten skal ægtefællen klare. Han er kommunalarbejder. Når han kommer fra arbejde og er træt, venter der indkøb og rengøring. Derudover skal han hjælpe hustruen ind og ud af elevatoren, når hun trænger til frisk luft. Senere skal der laves mad og ryddes op. Sidste punkt på dagen er hjælp til at komme i seng. Parret har ingen børn, så manden er på arbejde døgnet rundt.

MAN KAN SPØRGE SIG SELV og andre, hvorfor vi skubber hinanden i forretningen og generer hinanden i trafikken. Hvorfor vi snerrer eller overser hinanden. Og hvorfor kommunerne skal spare på hjemmehjælpen. Er kløften mellem rige og fattige blevet så stor, at solidariteten er forsvundet?

Så meget ved jeg, at hjælpsomheden er størst blandt de mindrebemidlede, hvad så grunden kan være. De forventer heller ikke så meget til gengæld. Mens "noget for noget"-politikken trives bedst hos de velstillede. Ja, næsten som en forudsætning for at blive endnu rigere.

Den mindrebemidlede holder konstant øje med ugens tilbud og diverse annoncer. Eller han lytter sig frem til et sort arbejde. Hans daglige rute går forbi genbrugspladsen eller genbrugsbutikken.

Herunder registreres hver eneste forbipasserende. Den arbejdsløse, manden med krykkerne og rollatorbrugeren kender beboerne i området. Det er ikke den type, der overser bænken med den ensomme. Men indvendig gruer han for selv at skulle ende i håbløshed.

I Danmark udgør det almene boligbyggeri en mangfoldighed af mennesketyper. Flertallet tilhører middelklassen. Desuden har mange akademikere, kunstnere og pensionister opdaget nogle fordele ved at bo til leje. Endelig er der en stor gruppe enlige. Samt den flok af lavt lønnede og sociale tabere, som kommunen har anvist bolig.

Hvor boligblokkene ligger i kort afstand fra grønne områder, skoler og forretninger, kan der opstå flere års ventetid på en lejlighed. Og én ting kan man være sikker på: Ejendomsfunktionærerne eller gårdmændene, som de hed før i tiden, har et stort ansvar for, at lejerne befinder sig godt. Øjnene er trænede i at se, hvor der ligger papir og madrester til gavn for rotterne.

Men så har jeg også mere end én gang set en gårdmand standse op ved bænken og tage en snak med den, der venter på en transport til sygehuset. Eller med drankeren, der dag for dag svinder ind, til han ikke orker livet længere.

Det er fint nok, som det siges, "at alle må tage ansvar", og "at børnene skal hjælpe deres gamle forældre". Men det lyder hult, når politikerne samtidig ved, at de pårørende måske også er blevet gamle. Og at børnene går på arbejde og selv har fået børn, der skal passes.

Eksemplet med den gode gårdmand står i skærende modsætning til holdningen på Christiansborg. Ledende politikere er ikke alene indkrogede over for udlændinge. De er også blevet en flok indkrogede økonomitilbedere, som billedligt talt går rundt med en skorsten på hovedet. Den slipper en masse sort røg, men der er ingen varme i stuen.

Estrid Nielsen er forfatter, cand.phil.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Nyd livet!

Frede, publiceret d.30/03 00:20 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
I egoland lever politikerne ikke, de tænker på
os, der lever i velfærdssamfundets velfærd, der
forsyner os med medicin - hvis vi vil ha' det -
også med medicin, selvom vi ikke vil ha' det.
Rollatoren forbedrer balancen, stokken støtter
man sig til, medens Venusraketten sender radio-
signaler gennem det lufttomme rum tilbage til
Danmark.
Milliarder har været anvendt godt, medens vi kan
nyde livet i det Danske velfærdssamfund.
Del Link

I bussen

Christian Budde, publiceret d.30/03 05:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Den tanke, der har plaget mig mest, mens jeg læste artiklen, er: Hvad lavede artiklens forfatter, da den ældre mand faldt i bussen? Hun var åbenbart så tæt på, at rollatoren ramte hendes knæ; men alligevel var en pige fra den bagerste ende af bussen den første til at hjælpe.

Det er altid alle de andre, det er galt med???
Eller
Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke ...
Del Link

Sv. I bussen

Jørgen Christensen, publiceret d.30/03 10:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Christian Budde skrev:
Den tanke, der har plaget mig mest, mens jeg læste artiklen, er: Hvad lavede artiklens forfatter, da den ældre mand faldt i bussen? Hun var åbenbart så tæt på, at rollatoren ramte hendes knæ; men alligevel var en pige fra den bagerste ende af bussen den første til at hjælpe.

Det er altid alle de andre, det er galt med???
Eller
Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke ...


Tja, hun var vel ikke rigtig klar over, hvad der skete endsige skulle gøres.

Jeg kan godt følge hendes oplevelser i supermarkedet. Specielt de helt billige byder på vrantne mennesker, der ikke har tid, eller synes de spilder deres egen i de med vilje triste omgivelser, så man må få læsset indkøbsvognen i en fart og skruppe af igen. En kedelig belysning. Tilbuddene roder i bunker. Der er med vilje altid ventetid ved kassen. Man sælger i emballage, selv når automaten er i stykkker og man (ulovligt) ikke modtager emballage (dåser, flasker). Og hvis man spilder andres - altid mere kostbare tid end ens egen - med at brokke sig ved kassen, får man at vide af de andre kunder, at man skal holde mund og skruppe over med sine flasker i en anden butik. I fakta har man simpelthen et system, der udelukker panthåndtering manuelt. Det er sat i system med ulovlighederne. Bestyreren er ung - formodentlig også lavtlønnet, og i hvert fald meget kort for hovedet og afvisende for hvadsomhelst.

Jeg prøvede faktisk at anmelde Fakta. Jeg blev henvist til Miljøstyrelsen af Forbrugerombudsmanden, og disse hævdede, at nu havde man skrevet til Faktas ledelse og indskærpet reglerne. Så gentog nægtelsen at modtage flasker sig. Så skrev jeg til Miljøstyrelsen. Men naturligvis fik jeg så at vide, at jeg også selv kunne melde det til politiet. Det forsøgte jeg så siden da Netto havde lukket i 4 juledage for modtagelse af emballage, men ikke for salg. Efter tre instanser, hos politiet, der altid skulle rykkes før der skete noget, fik jeg at vide, de havde sendt min klage til et eller andet udvalg, der aldrig har ladet høre fra sig.

I mellemtiden klager så til Miljøministeriet over deres mangelfulde sagsbehandling oprindeligt, med at man kunne melde til politiet. Dette blev ikke besvaret. Men hvis man vil klage til dem har de opretttet et GEBYR for at klage, og har op til 12 måneders sagsbehandling.

For mit vedkommende er der gået lidt sport i at se hvor det fører hen. Men en ting står lysende klaret: myndighederne hverken magter eller orker at sætte deres minutiøse og mangfoldige regler til overvågning. Man går over til nultolerance og dummebøder så folk selv må finde ud af det, de har fået trukket ned over hovedet.

Det er det moderne samfunds tema, nu da udviklingen spises op af regler og kontrol og administration: snup pengene og flygt fra ansvaret! En noget kedelig ånd, der har udsviklet sig - men da ingen bestemt har ansvaret, endsige noget overblik over det hele, så gælder det bare om at læsse mest muligt over på andre.
Del Link

Sv. I bussen

søren jessen, publiceret d.30/03 11:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Ud fra det Jørgen Christensen skrev kan jeg få den tanke, at hvis jeg var udsat for ham, kunne jeg sikkert føle mig fristet til at behandle ham sådan, at han ville føle sig dårligt ( meget dårligt) behandlet.
Til moderator: Ville det være for groft at bruge ordet "brokkerøv"?
Del Link

Sv. I bussen

Andreas Christian Jensen, publiceret d.30/03 11:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Christian Budde skrev:
Den tanke, der har plaget mig mest, mens jeg læste artiklen, er: Hvad lavede artiklens forfatter, da den ældre mand faldt i bussen? Hun var åbenbart så tæt på, at rollatoren ramte hendes knæ; men alligevel var en pige fra den bagerste ende af bussen den første til at hjælpe.

Det er altid alle de andre, det er galt med???
Eller
Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke ...


Ømmede sig?
Del Link

Sv. I bussen

Christian Budde, publiceret d.30/03 14:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Andreas Christian Jensen skrev:
Ømmede sig?

... og brokkede sig.

Jeg anser i øvrigt den danske nationalsport - brokkeri - for en af egocentrismens største "dyder".
Del Link

Sv. I bussen

Jørgen Christensen, publiceret d.30/03 15:03 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Christian Budde skrev:
Andreas Christian Jensen skrev: Ømmede sig?
... og brokkede sig.

Jeg anser i øvrigt den danske nationalsport - brokkeri - for en af egocentrismens største "dyder".


Ja bevares. Hvis man synes, der er noget galt med samfundet, så bør man forsøge på at finde ud af, hvad det er, og så gøre noget ved det.

Som jeg læser nogle indlæg, så drejer det sig om, at personen skal vige, og samfundet (der jo reelt er en kold konstruktion, ligesom en maskine) respekteres. Ja, det var noget, der kunne forstås alene som brokkeri. Men også som KORTLÆGNING. Hænger tingene sammen? Er der mening med alle disse reguleringer og påbud? Og når man så når frem til, at det gør det IKKE. At diverse organer, hvis EKSISTENSBERETTIGELSE er kontrol med andre, slet ikke fungerer? Så er det den, der opdager og påpeger det, der hænges ud.

I tilfældet med den væltede passager i bussen var det tidligere sådan, at chaufføren BLEV STRAFFET. Han måtte ikke køre, hvis ikke folk sad eller stod forsvarligt. Så bliver der åbenbart strammet så meget i effektivitet, at dette ikke kan lade sig gøre. Og så pludselig er det den invalide, som man spytter på og forhåner og skælder ud?

Jeg kniber mig i armen og spørger om ikke der er gået en åndelig klap ned for de fleste i det moderne samfund. Tilsyneladende mener de fleste, at "det er der nok nogle, der tager sig af", og når det så ikke er tilfældet, ja så vil man ikke selv se sig som skyldig i ligegyldighed med andre. For "det er der nok nogle andre der tager sig af". Ja! Og hvorfor er økonomisk vækst forsvundet, trods en heltemodig vækst i reguleringer og administrative sammenfletninger med erhvervslivet? "Det er der nok nogle, der tager sig af". Og når der så ikke er det, bevisligt? Ja, så må man stoppe sit brokkeri og tænke på noget andet.

De små mennesker i det spil er ikke den invalide, der væltede, men dem, der stod og glanede dumt, samt den brutaliserede (af omstændighederne) chauffør. Folk bliver tilsyneladende MINDRE i et MERE udviklet (eller i hvert fald INDVIKLET) samfund.
Del Link

Sv. I bussen

shansen4, publiceret d.31/03 00:09 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
Christian Budde skrev:
Den tanke, der har plaget mig mest, mens jeg læste artiklen, er: Hvad lavede artiklens forfatter, da den ældre mand faldt i bussen? Hun var åbenbart så tæt på, at rollatoren ramte hendes knæ; men alligevel var en pige fra den bagerste ende af bussen den første til at hjælpe.

Det er altid alle de andre, det er galt med???
Eller
Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke ...


Hvad er der i vejen med dig Christian Budde? Hvorfor er du så negativ? Du kan nok ikke forvente, at forfatteren vil begynde at forsvare sig over for dine negative tanker.
Lad mig gætte på, at forfatteren er ret langt oppe i årene, men ved sine fulde fem. Hun er i stand til at iagttage omgivelserne og at beskrive oplevelserne.
Hvorfor samlede hun så ikke manden op? Jeg tror, at hun faktisk selv havde et handicap, så hun ikke kunne reagere så hurtigt, som den unge pige. Hvis ikke det var tilfælder, havde hun været den første til at hjælpe.
Søren Hansen
Del Link

Sv. I bussen

Christian Budde, publiceret d.02/04 15:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi har hjemme i egoland, egoland, egoland
shansen4 skrev:
Hvad er der i vejen med dig Christian Budde? Hvorfor er du så negativ? Du kan nok ikke forvente, at forfatteren vil begynde at forsvare sig over for dine negative tanker.
Lad mig gætte på, at forfatteren er ret langt oppe i årene, men ved sine fulde fem. Hun er i stand til at iagttage omgivelserne og at beskrive oplevelserne.
Hvorfor samlede hun så ikke manden op? Jeg tror, at hun faktisk selv havde et handicap, så hun ikke kunne reagere så hurtigt, som den unge pige. Hvis ikke det var tilfælder, havde hun været den første til at hjælpe.
Søren Hansen

Jeg har selv kørt som buschauffør, og den hurtigste måde at komme af sted fra et stoppested på er at lette en vis kropsdel fra sædet og hjælpe den stakkels gangbesværede passager ind på plads. Og mange chauffører kunne have rigtig godt af den smule motion, som dette gav.
Jeg har kørt med busser, som ikke havde automatdør, og når jeg sprang op fra sædet for at åbne døren, var der flere passagerer, der sagde, at de godt selv kunne klare det. Mit svar var, at jeg havde godt af at komme op af sædet nu og da!

Men der er også utroligt mange passagerer, der bare er netop brokkehoveder, der ikke kunne tænke sig at røre en finger selv for andre, men elsker at brokke sig over alt og alle. Hvis vi alle hjælpes ad, kunne det være, at vort samfund bliver lidt bedre for os alle at leve i. Alle bidrag er velkomne, selv nok så små!

Der er stor forskel på konstruktiv kritik og brok.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​