Så får de over 100.000 ansatte i ældreplejen endnu et regelsæt at følge. En skandalesag i medierne sidste efterår om pårørendes besøg på plejehjem fik politikere på stribe til at kræve faste og ensartede regler for hele landet. Det får de, efter at socialminister Benedikte Kiær (K) for nylig har fremlagt sit forslag om en ændring af serviceloven.

Og det er blot et af flere eksempler på, at omtale i medierne af en uretfærdighed eller en enkelt fejlbehandling kan føre til ny og endnu mere detaljeret lovgivning.

LÆS OGSÅ: Større ansvar er vejen frem

Men politikere på begge sider af midten ærgrer sig over tendensen.

"Der har været et skred, hvor hele det politiske spektrum er gået ind og har lovgivet på områder, hvor danskerne burde have taget mere ansvar selv. Det er jo ikke gjort i en dårlig mening, men det har den konsekvens, at endnu flere siger, at det er samfundets skyld, næste gang der er problemer," siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Næppe overraskende mener hun, at det især er oppositionen og det alternative socialpolitiske flertal uden om regeringen, som presser mange af de overflødige love igennem.

Men også SF's politisk-økonomiske ordfører, Ole Sohn, mener, at der indimellem bliver lovgivet lovlig meget.

"Lidt selvkritisk vil jeg godt sige, at vi 179 folketingsmedlemmer i nogle tilfælde er for hurtige til at kræve lovgivning. Hvis pressen har skrevet en eller anden historie om, at en borger er blevet uretfærdigt behandlet, siger vi straks, at 'det er også forkert, og nu må vi lave en lov'. Det burde måske bare have medført en skideballe til den medarbejder, som har gjort noget forkert. Og så skulle man have tillid til, at de tusindvis af andre medarbejdere ikke kunne finde på at gøre det samme," siger Ole Sohn.