Behandling af sager om indfødsret er forældet

Udvalget har enten ikke læst brevet eller ikke forstået det. Et nuværende medlem af udvalget udtalte i al fald, at det er uforståeligt. Men udvalget blev kritiseret for ikke at have spurgt til, hvornår der var givet afslag. Sådan kan der kastes bold med ansvaret for en fejl.

Den nye opmærksomhed om Indfødsretsudvalget på 17 medlemmer af Folketinget fik dagbladet Politiken til at skrive om det. I de fleste sager vurderer embedsfolk ifølge avisen, om ansøgerne lever op til kravene. Men der er tilfælde, hvor ansøgerne med lægeerklæringer dokumenterer at lide af så alvorlig sygdom, at de er ude af stand til at lære dansk og til at erhverve sig det ellers krævede kendskab til danske samfundsforhold. Medlemmerne af Indfødsretsudvalget får forelagt disse sager. I nogle tilfælde får de samme sag flere gange, efterhånden som nye lægeerklæringer indløber.

Udvalget bruger tid på at tyde lægeerklæringer på latin. Derefter stemmer medlemmerne om, hvem de vil tildele statsborgerskab. Typisk begrunder de ikke, hvordan de stemmer – det er ellers et normalt krav i moderne forvaltning, at man begrunder et eventuelt afslag. Udvalgsmedlemmer fra forskellige partier erkender, at der hersker vilkårlighed i udvalget. To ens sager kan godt falde forskelligt ud. Og i et tilfælde, hvor embedsfolk pegede på, at udvalget ikke optrådte konsekvent, blev embedsfolkene bedt om at gå deres vej.

Medlem af udvalget Søren Krarup (DF) erkender vilkårligheden: "Man kan godt kalde afgørelserne subjektive og vilkårlige". Han siger også, at kritikken af udvalgets arbejde er en kritik af Grundloven. Netop. Grundlovsbestemmelsen af 1849 er ikke en moderne retsstat værdig.

Det drejer sig ikke om, hvorvidt flere eller færre skal have dansk statsborgerskab. Men der må træffes ensartede afgørelser over for syge mennesker. Afgørelserne må opleves som retfærdige og være en retsstat værdige.

Når Danmark engang får en ny grundlov, bør behandlingen af enkeltpersoners ansøgninger overlades til den udøvende magt med ansvar for domstolene. Naturligvis ud fra love givet af Folketinget. Det vil øge retssikkerheden. Og det vil så være umuligt at kaste medansvar for sagsbehandlingen på folketingsmedlemmer, der jo ikke skal være jurister eller lægespecialister.

Folketinget bør koncentrerer sig om at give generelle retningslinjer for forvaltningens konkrete afgørelser. Indtil vi får en ny grundlov, burde integrationsministeren overveje, om det er muligt at give generelle retningslinjer for behandlingen af dispensationssagerne. Så vi kan være os selv bekendt.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet