Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Familiens ansvar for velfærd er på retur i Europa til din ven.
Familiens ansvar for velfærd er på retur i Europa
I de sydeuropæiske lande har det været traditionen, at forældrene flytter ind hos deres børn, når de bliver gamle og har brug for hjælp og pleje. Som her i Barcelona i Spanien. Den praksis er på hastig retur. Kvinderne er begyndt at arbejde uden for hjemmet, og derfor er der et stigende pres på de offentlige myndigheder for at tage et ansvar for plejen af såvel gamle som børn. --
- Nanna Bisp Büchert/Scanpix.
Læs også
Emneord for denne artikel
Det er ikke blot i Danmark, at velfærdsstaten er til konstant debat, fordi indtægterne har svært ved at hamle op med udgifterne. Det samme gør sig gældende i resten af Europa
Da den italienske premierminister Silvio Berlusconi for nogle år siden forsøgte at gribe ind over for landets mange illegale indvandrere, vakte det et ramaskrig i Italien – og regeringen endte med at give amnesti til alle dem, der arbejdede med pleje og husholdning. De italienske familier kunne ganske enkelt ikke undvære indvandrerne. Langt hen ad vejen er det dem, der i det daglige tager sig af børnene og de gamle, efter at de italienske kvinder er begyndt at arbejde uden for hjemmet.
LÆS OGSÅ: Vi vil ikke være en økonomisk belastning
For hvor danskerne i stigende grad drøfter, om og hvordan de enkelte familier skal tage et større personligt ansvar i omsorgen for børn, ældre og syge, går udviklingen den modsatte vej i de fleste andre europæiske lande. De europæiske familier har i årtier gjort det, som de danske familier nu i beskedent omfang er begyndt på, men systemet har længe været under pres, og der er en klar tendens til, at familiernes engagement falder.
"Danmark og Norden nærmer sig det sydlige Europa og omvendt. I Sydeuropa bliver de mere og mere orienterede mod, hvad vi laver. Mens vi råber mere og mere på borgerne," siger Peter Abrahamsen, lektor i sociologi ved Københavns Universitet med speciale i velfærdsstaten og velfærdsydelser.
Annonce
LÆS OGSÅ: Fremtidens velfærd skal optjenes
Begge tendenser er fortrinsvis drevet af økonomiske overvejelser, men fordi forskellige geografiske områder i Europa historisk har udviklet ganske forskellige velfærdssystemer, ser man også forskellige løsninger. I Skandinavien, hvor kvinderne for længst er kommet på arbejdsmarkedet, er der ikke brug for at udvikle bedre kollektive løsninger, men derimod for at presse ekstra ressourcer ud af familierne. Omvendt i resten af Europa. Her skal familierne aflastes for at give flere kvinder mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Vi vil ikke være en økonomisk belastning
For hvor danskerne i stigende grad drøfter, om og hvordan de enkelte familier skal tage et større personligt ansvar i omsorgen for børn, ældre og syge, går udviklingen den modsatte vej i de fleste andre europæiske lande. De europæiske familier har i årtier gjort det, som de danske familier nu i beskedent omfang er begyndt på, men systemet har længe været under pres, og der er en klar tendens til, at familiernes engagement falder.
"Danmark og Norden nærmer sig det sydlige Europa og omvendt. I Sydeuropa bliver de mere og mere orienterede mod, hvad vi laver. Mens vi råber mere og mere på borgerne," siger Peter Abrahamsen, lektor i sociologi ved Københavns Universitet med speciale i velfærdsstaten og velfærdsydelser.
Begge tendenser er fortrinsvis drevet af økonomiske overvejelser, men fordi forskellige geografiske områder i Europa historisk har udviklet ganske forskellige velfærdssystemer, ser man også forskellige løsninger. I Skandinavien, hvor kvinderne for længst er kommet på arbejdsmarkedet, er der ikke brug for at udvikle bedre kollektive løsninger, men derimod for at presse ekstra ressourcer ud af familierne. Omvendt i resten af Europa. Her skal familierne aflastes for at give flere kvinder mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.
Peter Abrahamsen peger på, at der over hele Europa er et meget stort pres på at gøre forholdet mellem beskæftigelse og familie mere smidigt for at give flere kvinder mulighed for at arbejde uden for hjemmet i stedet for at passe familiens børn og gamle. Kvinderne ønsker udviklingen, og det samme gør regeringerne og EU, fordi kvinderne er nødvendig arbejdskraft på et tidspunkt, hvor antallet af ældre stiger, antallet af børn og unge falder – og der bliver færre voksne i den arbejdsdygtige alder til at få økonomien til at hænge sammen.
"De lave fødselsrater – ikke blot i Sydeuropa, men også i Tyskland – vækker virkelig stor bekymring. Skandinavien er en solstrålehistorie i den sammenligning. Vores erfaringer viser, at vejen til at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet er at tage børnene og de ældre ind som en kollektiv forpligtelse," siger han.
De fleste regeringer og parlamenter vil da også meget gerne gøre noget for at aflaste familierne, men har svært ved at finde ud af hvad og hvor meget. Det eneste reelle alternativ er at åbne for indvandring, men det opfattes også som problematisk.
Historisk har der udviklet sig fire forskellige former for velfærdssystemer i Europa. De fleste samfundsforskere skelner mellem henholdsvis den nordiske/skandinaviske model, den kontinentaleuropæiske, den sydeuropæiske og den atlantiske. Sidstnævnte omfatter foruden Storbritannien og Irland også USA og Canada.
De forskellige geografiske områder har en forskellig balance mellem stat, marked og familie.
Alt andet lige er Skandinavien karakteriseret ved at have de mest omfattende ydelser på det offentlige område. Det modsatte ekstrem er Sydeuropa, hvor der er en klar forventning om, at det er døtrene og svigerdøtrene, der passer de gamle.
I den kontinentale model derimod – for eksempel Tyskland – er plejen i et vist omfang finansieret via forsikringsordninger, mens familien betaler resten. I den atlantiske model er hovedprincippet, at borgerne skal klare sig selv og ellers håbe på, at familien kan tage sig af dem.
Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet, peger på, at udviklingen har betydet, at mange af de pleje- og omsorgsopgaver, der hidtil har været tæt knyttet til familien, nu bliver varetaget af private firmaer.
Et gennemgående træk er dog dannelsen af forskellige systemer med "cash for care"-principper, altså kontanter til gengæld for pleje. Det kan for eksempel være, at staten giver de ældre en sum penge, som de så kan købe den nødvendige pleje for hos private firmaer eller give til deres familie for at passe dem. Den model åbner plads for tanken om det frie valg, samtidig med at den fritager landene for at bygge dyre institutioner på et tidspunkt, hvor økonomien er presset.
Den typiske løsning er, at der, hvor de ældre selv eller familien har råd til det, betaler man sig fra at få løst opgaverne. I Sydeuropa er der meget ofte tale om illegal arbejdskraft, som betales sort. I Spanien er det indvandrere fra Latinamerika, der ansættes. I Italien er det østeuropæiske eller nordafrikanske indvandrere. Den model gør det muligt at bevare pasningen af børnene eller de gamle i hjemmet.
"I Spanien er det stadig et ideal, at en syg eller plejekrævende ældre får personlig pleje. Det behøver ikke at være familien, men kan også være en ansat person, der varetager plejen i hjemmet," siger Per H. Jensen.
I Tyskland har man forsikringer til alle ældre med tre forskellige kategorier af ydelser afhængigt af plejebehov. Men selv der, hvor plejebehovet er størst, dækker pengene ikke hele udgiften. Familien er tvunget til at betale resten – og det er et krav, der tages helt bogstaveligt. Det gennemgående princip er, at man ikke skal ligge det offentlige til last. Hvis ens børn kan forsørge én, skal de gøre det. Således endte en retssag i Tyskland for nylig med, at en mand blev dømt til at betale for sin mors plejehjemsplads, fordi han havde råd til det. Manden havde ellers nægtet at betale for plejen, fordi han som lille var blevet vanrøgtet og af den grund fjernet fra hjemmet.
"I praksis betyder det, at i de fattige familier beholder man de ældre familiemedlemmer hjemme, mens man i de mere velstillede familier betaler for ophold på plejehjem, i ældrebolig eller lignende," siger Per H. Jensen.
Samme tendens gør sig gældende i Sverige, hvor der gennem en årrække er skåret meget ned på hjemmehjælpen. Her trækker især de lavtlønnede på familien, mens de højtlønnede køber sig til ydelserne hos private firmaer, siger Tine Rostgaard, seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd, hvor hun arbejder med omsorgspolitik i Norden og Europa.
"I de nordiske lande foretrækker de ældre uafhængig hjælp til de intime opgaver. En gammel mor ønsker ikke at blive vasket af sin søn," siger Tine Rostgaard.
I Sverige har man stadig den opfattelse, at den type opgaver er det offentliges ansvar, men der er samtidig en helt anden involvering af familien i den daglige pleje end i Danmark. En undersøgelse har vist, at 10 procent af de voksne svenskere forventer, at de må gå ned i tid på deres arbejde, når deres forældre bliver plejekrævende.
"Der er i Sverige en bevidsthed om, at det har nogle omkostninger at tage vare på sine gamle forældre," siger hun.
Tine Rostgaard mener, at man skal passe på med at romantisere den udvidede familie, som vi stadig mest finder i det sydlige Europa. Hvis der er tale om intensiv pleje 24 timer i døgnet, kommer der nogle helt andre opgaver til, som kan være meget vanskelige for almindelige pårørende at håndtere. Samtidig bliver plejen meget afhængig af den enkelte families ressourcer og forholdet til den/de ældre.
"Erfaringen viser, at det både mentalt og fysisk kan være meget nedslidende at passe sine gamle forældre, hvis de er alvorligt syge. Det kan også skabe alvorlige familiekonflikter," siger Tine Rostgaard.
I modsætning til Danmark, hvor overvejelserne går på, hvordan familien og den enkelte kan involveres mere, drejer diskussionen i de øvrige europæiske lande sig derfor også i langt højere grad om, hvordan familien frigøres for ansvar.
"Fordi familiens opgaver i forvejen er meget større i resten af Europa, bliver diskussionen en helt anden. Man ser i højere grad på, hvordan det belaster familien at have dette ansvar," siger cand.oecon. Eigill Boll Hansen fra AKF, Anvendt Kommunalforskning, hvor han forsker i ældres levevilkår.
Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Jensen peger på, at fordi udgangspunkterne er forskellige for de europæiske lande, bliver deres løsninger det også. Og nok er systemerne begyndt at nærme sig hinanden, men der er stadig milevid forskel på de enkelte velfærdsmodeller.
"Der er da nok sket en udvikling i Danmark mod at bruge og appellere mere til den personlige indsats, men den er jo stadig marginal i forhold til den kæmpestore offentlige velfærdsstat. Omvendt bevæger plejen af børn og ældre sig klart mod en professionalisering i det kontinentale Europa, men der er også stadig masser af personligt ansvar."
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
3 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
4 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
7 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
10 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
