Det er da et godt spørgsmål, og jeg synes ikke rigtigt at Poul Mandrup Larsen svarer på det.
Jeg vil gøre et forsøg.
Når jeg læser om den første menighed fornemmer keg, at de samledes for at hjælpe hinanden åndeligt; altså for at finde frem til evangeliet, som Jesus kort tid før havde prædiket. Menneskeligt gik fællesskabet også ud på at hjælpe hinanden med de daglige problemer.
Når jeg hører om f. eks. amerikanske kirker, så fornemmer jeg noget af det samme. Her samles de mennesker, som har den samme opfattelse af kristendommem, og meget ofte er der en social dimension.
Når vi i DK kan samles om folkekirken er det vel ikke først og fremmest for det sociale, men det får større betydning. Det er vel mest det åndelige fællesskab. Her skiller vi os tydeligvis ud fra de amerikanske kirkesamfund, som kan - efter min mening - vær helt ude i det ekstreme på forskellig måde; f. eks. om verdens undergang; fælles kollektivt selvmord og andre underlige afarter.
Vi har brug for at hjælpe hinanden med at forstå budskabet og glæde os i fællesskab; vi skal lære af hinanden og tage vare på hinanden. Det er folkekirkens vigtigste opgave. Det drejer sig ikke om lov og §§, dem skal vi nok bare leve med, men om, at hjælpe hinanden i fællesskabet; derfor nytter det ikke, at man i egoisme vil danne egne smågrupper i lighed med de amerikanske, hvor alting kan finde sted. I fællesskabet er der plads til forskellighed.
I folkekirken hjælper vi hinanden med at finde vej; derfor gå vi i kirke.
Søren Hansen
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste? til din ven.
Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
Hvorfor søge til gudstjeneste, helst i kirkerum? Hvorfor ikke blot høre budskabet ved møder i almindelige lokaler? Spørgsmålet trænger sig på i forbindelse med københavnske kirkelukninger.
- Mette Frandsen.
Folkekirkens fremtid I dag er videnskaberne på næsten alle områder stormet frem og har givet svar på mange spørgsmål. Men Bibelens fortælling forener detaljerne til en sammenhæng om, hvad det vil sige at være menneske. Den fortælling må kirken bruge ritualer for at formidle
Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste? Evangeliets budskab kan man vel læse sig til. De fleste har Bibelen derhjemme eller kan let anskaffe sig en. Men det skal forkyndes, fortolkes, gøres tilgængeligt med teologisk indsigt. Javel, men det kunne vel foregå uden for gudstjenestens og kirkerummets rammer?
LÆS OGSÅ:Flere ønsker at gøre troen konkret
Hvorfor søge til gudstjeneste, helst i kirkerum? Hvorfor ikke blot høre budskabet ved møder i almindelige lokaler? Spørgsmålet trænger sig på i forbindelse med københavnske kirkelukninger, men ikke kun i den sammenhæng.
Kirken står i dag et sted, vi for 40 år siden kun turde drømme om at nå. Dengang var det usædvanligt, at dåbsforældre og følge blev og overværede højmessen til ende. I dag er det mange steder det normale. Store dele af befolkningen møder altså nu søndagens gudstjeneste, men uden at blive fast del af søndagens menighed. Hvordan kan det være?
Annonce
Det kan ikke være manglende religiøs søgen. Tværtimod. Tilfældige udpluk i en uges aviser afslører en søgen i alle mulige retninger og mod alternative bevidsthedsformer. Næppe en uge går, uden man møder spørgsmålet: Hvordan får vi virkeligheden til at hænge sammen? Hvor blev sammenhængen af?
At den danske folkekirke ikke svarer på nutidens spørgsmål, men på dem, der blev stillet for en generation eller to siden, er ikke nyt. Det gjorde man også for 40 og 50 år siden. I brede dele af befolkningen var holdningen dengang, at det religiøse var på vej ud. Videnskaberne fysik, genetik, astronomi, psykologi med flere manglede blot brikker og opdagelser, så kunne der gives en sammenhængende tolkning af tilværelsen. Men i folkekirken lød svaret oftest, at folk nok skulle besinde sig og komme tilbage i kirken. De var jo trods alt døbte.
LÆS OGSÅ:Flere ønsker at gøre troen konkret
Hvorfor søge til gudstjeneste, helst i kirkerum? Hvorfor ikke blot høre budskabet ved møder i almindelige lokaler? Spørgsmålet trænger sig på i forbindelse med københavnske kirkelukninger, men ikke kun i den sammenhæng.
Kirken står i dag et sted, vi for 40 år siden kun turde drømme om at nå. Dengang var det usædvanligt, at dåbsforældre og følge blev og overværede højmessen til ende. I dag er det mange steder det normale. Store dele af befolkningen møder altså nu søndagens gudstjeneste, men uden at blive fast del af søndagens menighed. Hvordan kan det være?
At den danske folkekirke ikke svarer på nutidens spørgsmål, men på dem, der blev stillet for en generation eller to siden, er ikke nyt. Det gjorde man også for 40 og 50 år siden. I brede dele af befolkningen var holdningen dengang, at det religiøse var på vej ud. Videnskaberne fysik, genetik, astronomi, psykologi med flere manglede blot brikker og opdagelser, så kunne der gives en sammenhængende tolkning af tilværelsen. Men i folkekirken lød svaret oftest, at folk nok skulle besinde sig og komme tilbage i kirken. De var jo trods alt døbte.
I dag er videnskaberne på næsten alle områder stormet frem og har givet svar, man dengang næsten kun kunne fantasere sig til. Alligevel er manglen på sammenhænge så stor som aldrig før. Hvorfor samles de døbte så ikke om folkekirkens søndagsgudstjenester?
I stedet hører man – i folkekirken og udenfor – den helt igennem meningsløse floskel: Det er ikke alt, der kan måles og vejes. Man etablerer altså et reservat og insisterer på et helle, hvor videnskaben ikke må og skal komme ind. Man svarer stadigvæk ikke på det, der bliver spurgt om.
EN SVENSK TEOLOG, Martin Modéus, nu biskop i Linköping, har skrevet bogen "Menneskelig gudstjeneste", der er oversat til dansk og kommenteret af Anita Hansen Engdahl, lektor ved Institut for Præsteuddannelsen i København. En meget nutidig bog om vanskeligheder i gudstjenesten. Nutidig også i måden at gribe opgaven an på med definitioner, redegørelser for systemer, systemfejl, strukturniveauer og et enkelt sted sågar ret præcise tal.
Men resultatet er blevet noget kluntet, for at sige det pænt. Intet sted møder man det helt fundamentale spørgsmål: Hvorfor holder vi gudstjeneste? Et ellers indlysende spørgsmål, inden man går i gang med definitioner, systemer og niveaudelinger. Prøv ikke at løse en opgave, inden man har fundet ud af, hvad opgaven går ud på, er det første bud til studerende.
Erfarne brøndborere fortæller, at graver man sig dybt ned på jagt efter livgivende vand, hænder det, at man kan se stjernerne selv ved højlys dag. Man ser da himlen gennem en skakt, horisonten er væk, kun delmængder ser man nu. Ingen videnskab kan undvære definitioner, hvis den vil være videnskab. Men definitioner er som skakter. Ordet siger det selv, at definere er at afgrænse. Ofte har man brug for at tænke i systemer og niveauer; men også her spøger definitionerne. Horisonten og sammenhængen er væk. Det er nu engang vilkårene for videnskab, uanset hvilken man arbejder med, og uanset hvor klog man bliver på det, man arbejder med.
Med definitioner, systemer og niveauer kan man forklare, hvad der foregår, når Solen går ned, når vi ligger med vores elskede i armene, og når et lille barn vokser i mors mave. Dybtgående detailforklaringer kan videnskaben levere. Men ikke den helt eksistentielle forklaring: Hvad vil det sige at være menneske, at opleve solnedgangen og glæden i hinandens arme?
At sidde med Modéus' bog, "Menneskelig gudstjeneste", er som at gå til koncert med partituret i skødet og med en pegepind pege noder ud. Måske lærer man noget, men musik endsige musikoplevelse bliver det ikke til.
Musikeren og musikskribenten Peter Bastian har udtrykt det sådan: "Når man er færdig med noderne, kommer man til musikken." Med andre ord: Virkeligheden er større end summer af enkeltheder.
Og det er vel netop det, der er på færde her. Opgaven er at svare sig selv og sin nabo på: Hvad vil vi med kirkerummet og dets ritualer? Hvordan kan det være, at så mange dåbsforældre og/eller -gæster overværer søndagsgudstjenesten, uden at det siger dem så meget, at de kommer igen før næste barnedåb eller konfirmation? Kort sagt: Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
FØRST GODT 250 SIDER HENNE møder man hos Modéus et bud på, hvad opgaven er. Her, hvor enderne skal til at samles, lyder det: "Kunsten at være menneske er i dag at organisere det moderne samfunds grænseløse frihed i en grænseløs kreds af trængende".
Graffiti på en husmur? Anarkistiske paroler ud ad vinduet på Ungdomshuset? Okay. Eller – og det er vigtigt her – som insisterende påstand fra medlemmer af USA's yderste højrefløj, hvor sloganet lyder: Jo mindre stat, jo bedre! Men er det drømmen om, at mennesket kan selv, gudstjenesten vil forkynde?
Et hurtigt blik på sentensen ovenfor afslører, at den består af to udsagn, der stritter i hver sin retning. Medmindre at ? vi kan selv.
Nærværende kroniks forfatter oplevede på nært hold det sovjetiske system bryde sammen efterfulgt af grænseløs frihed. Vel at mærke for dem med de største revolvere, den største viden og de fleste bodyguards. Grænseløs frihed midt i store grupper af trængende. Det fulgte i kølvandet på tre generationers forsøg på med videnskabeligt funderet ideologi at skabe et idealsamfund. Begge dele skabte et helvede på jord.
Men Bibelen begynder med en fortælling om skabelse og om de første menneskers fristelse til at spise af træet, så de blev som Gud til at kende godt og ondt. Det blev de ikke, som man læser. Tværtimod, de mistede Paradiset. Den fortælling skal ikke pindes ud i detaljer, det er videnskaben meget bedre til, som Galilei, Kopernikus og Darwin og mange flere har vist.
Men Bibelens fortælling forener detaljerne til en sammenhæng om, hvad det vil sige at være menneske, for eksempel at ligge i sin elskedes arm eller se en solopgang. Den fortælling går tværs gennem Bibelen, kulminerer med korsfæstelsen og opstandelsen og har undervejs indskærpet, at vi skal gøre os umage – men at vi som Peter og siden Paulus ikke magter det, selvom vi gerne ville. Den fortælling må kirken bruge ritualer for at formidle, ord bliver så små.
Er Modéus' bog panik før lukketid? Og er kirken ved at hægte sig på tidens forklaringsmode? Hvis så kan man roligt lukke flertallet af kirkerne! En i hver by, to i de største, vil være nok til den rituelle og ceremonielle adfærd ved overgange – som Modéus siger om ritualer – og som selv et erklæret ateistisk Sovjet havde brug for ved fødsel, bryllup og begravelse. Kirkelige møder kan man holde i sognesalene.
Men kirken og dens ritualer ved "ganske almindelige" søndagsgudstjenester har vel mere at sige?
Poul Mandrup Larsen er pensioneret universitetslektor
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
Jeg bliver lidt provokeret af at du karakterer amerikanske kirkesamfund, som nogle der dyrker verdens undergang og kollektivt selvmord. Du kan åbenbart ikke skelne mellem deres sekter og deres kirkesamfund.
For nu at vende den om, så mener jeg at den største forskel ligger i at amerikanerne, austrailerne osv. har kirker på størrelse med Parken, der bliver fyldt til bristepunktet hver søndag, i modsætning til folkekirken her hjemme, der har meget svært ved at fylde de små kirker op.
Prøv lige at forstille dig at du sad inde i Parken under en landskamp, hvor der var mennesker på alle sæderne. Men i stedet for at der blev spillet fodbold, råbt skældsord, sunget slagsange og drukket øl, blev der sunget lovsang og forknydt Guds ord.
Og nu siger du sikkert. ”vi er et lille land. Det kan ikke lade sig gøre.” Men faktisk kunne Danmarks befolkning fylde parken ca 150 gange.
For nu at vende den om, så mener jeg at den største forskel ligger i at amerikanerne, austrailerne osv. har kirker på størrelse med Parken, der bliver fyldt til bristepunktet hver søndag, i modsætning til folkekirken her hjemme, der har meget svært ved at fylde de små kirker op.
Prøv lige at forstille dig at du sad inde i Parken under en landskamp, hvor der var mennesker på alle sæderne. Men i stedet for at der blev spillet fodbold, råbt skældsord, sunget slagsange og drukket øl, blev der sunget lovsang og forknydt Guds ord.
Og nu siger du sikkert. ”vi er et lille land. Det kan ikke lade sig gøre.” Men faktisk kunne Danmarks befolkning fylde parken ca 150 gange.
Læs artiklen bag debatten her: Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
shansen4 skrev:
Kommentar:
Det var dog en smålig affære, som du beskriver som Folkekirkens opgave. Ved du ikke, at den vigtigste opgave, er at opfylde Missionsbefalingen: "Gå ud i alverden og forkynd.....
I øvrigt bliver du ved med at henvise til de amerikanske kirker, som noget negativt. Faktisk er der utrolig meget som Folkekirken kunne lære af kirkerne i USA!
Nemlig, at staten slet ikke skal have noget at sige i kirkerne, det er ikke paragraffer og lovgivning, som skaber liv, derimod skaber det ufrugtbarhed!
Hvilken vej mener du, at I i Folkekirken går på? I øjeblikket ser det ud til at det går den gale vej!
Sekulære ordninger er der og bliver der flere og tilhørerne bliver der færre og færre af, så synes du egentlig, at Folkekirken egentlig er på den rette vej og lader Helligånden, Talsmanden vejlede den?.
mvh
disciple
Det er da et godt spørgsmål, og jeg synes ikke rigtigt at Poul Mandrup Larsen svarer på det.
Jeg vil gøre et forsøg.
Citat:
Når jeg læser om den første menighed fornemmer keg, at de samledes for at hjælpe hinanden åndeligt; altså for at finde frem til evangeliet, som Jesus kort tid før havde prædiket. Menneskeligt gik fællesskabet også ud på at hjælpe hinanden med de daglige problemer.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, de var samlet for at tilbede Gud, da de allerede på pinsedagen havde forstået evangeliet om Kristus og for samlet, at have omsorg for hinanden.
Og de første menigheder gør nøjagtig det samme, som vi gør i dag, lovsynger Gud, beder med og for hinanden og lytte til forkyndelsen.
shansen4
Når jeg hører om f. eks. amerikanske kirker, så fornemmer jeg noget af det samme. Her samles de mennesker, som har den samme opfattelse af kristendommem, og meget ofte er der en social dimension.
Når vi i DK kan samles om folkekirken er det vel ikke først og fremmest for det sociale, men det får større betydning. Det er vel mest det åndelige fællesskab. Her skiller vi os tydeligvis ud fra de amerikanske kirkesamfund, som kan - efter min mening - vær helt ude i det ekstreme på forskellig måde; f. eks. om verdens undergang; fælles kollektivt selvmord og andre underlige afarter.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, det er det forunderlige med at være en kristen, er at vi er forskellige typer, og kirker, men vi tror på den samme Gud og lader op, når vi er sammen og det fantastiske er, at uanset hvor hen du kommer i verden, så er det det samme evangelium, som forkyndes.
Og de menigheder som har den største tilgang er ikke de officielle statskirker, derimod har de karismatiske kirkesamfund stor fremgang fordi mennesker her finder plads til at udøve åndelighed, fællesskab og er en levende del af det der sker. Og fordi Helligånden er den inspiration og Talsmand, som Jesus Kristus sagde den skulle være.
Helligånden har derimod svære vilkår i Folkekirken, da den er blevet mere og mere rationel i et lunkent og ubibelsk forsøg på at tiltrække folk og derfor svigter dens opgave.
shansen4 skriver:
Vi har brug for at hjælpe hinanden med at forstå budskabet og glæde os i fællesskab; vi skal lære af hinanden og tage vare på hinanden. Det er folkekirkens vigtigste opgave. Det drejer sig ikke om lov og §§, dem skal vi nok bare leve med, men om, at hjælpe hinanden i fællesskabet; derfor nytter det ikke, at man i egoisme vil danne egne smågrupper i lighed med de amerikanske, hvor alting kan finde sted. I fællesskabet er der plads til forskellighed.
I folkekirken hjælper vi hinanden med at finde vej; derfor gå vi i kirke.
Søren Hansen
Jeg vil gøre et forsøg.
Citat:
Når jeg læser om den første menighed fornemmer keg, at de samledes for at hjælpe hinanden åndeligt; altså for at finde frem til evangeliet, som Jesus kort tid før havde prædiket. Menneskeligt gik fællesskabet også ud på at hjælpe hinanden med de daglige problemer.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, de var samlet for at tilbede Gud, da de allerede på pinsedagen havde forstået evangeliet om Kristus og for samlet, at have omsorg for hinanden.
Og de første menigheder gør nøjagtig det samme, som vi gør i dag, lovsynger Gud, beder med og for hinanden og lytte til forkyndelsen.
shansen4
Når jeg hører om f. eks. amerikanske kirker, så fornemmer jeg noget af det samme. Her samles de mennesker, som har den samme opfattelse af kristendommem, og meget ofte er der en social dimension.
Når vi i DK kan samles om folkekirken er det vel ikke først og fremmest for det sociale, men det får større betydning. Det er vel mest det åndelige fællesskab. Her skiller vi os tydeligvis ud fra de amerikanske kirkesamfund, som kan - efter min mening - vær helt ude i det ekstreme på forskellig måde; f. eks. om verdens undergang; fælles kollektivt selvmord og andre underlige afarter.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, det er det forunderlige med at være en kristen, er at vi er forskellige typer, og kirker, men vi tror på den samme Gud og lader op, når vi er sammen og det fantastiske er, at uanset hvor hen du kommer i verden, så er det det samme evangelium, som forkyndes.
Og de menigheder som har den største tilgang er ikke de officielle statskirker, derimod har de karismatiske kirkesamfund stor fremgang fordi mennesker her finder plads til at udøve åndelighed, fællesskab og er en levende del af det der sker. Og fordi Helligånden er den inspiration og Talsmand, som Jesus Kristus sagde den skulle være.
Helligånden har derimod svære vilkår i Folkekirken, da den er blevet mere og mere rationel i et lunkent og ubibelsk forsøg på at tiltrække folk og derfor svigter dens opgave.
shansen4 skriver:
Vi har brug for at hjælpe hinanden med at forstå budskabet og glæde os i fællesskab; vi skal lære af hinanden og tage vare på hinanden. Det er folkekirkens vigtigste opgave. Det drejer sig ikke om lov og §§, dem skal vi nok bare leve med, men om, at hjælpe hinanden i fællesskabet; derfor nytter det ikke, at man i egoisme vil danne egne smågrupper i lighed med de amerikanske, hvor alting kan finde sted. I fællesskabet er der plads til forskellighed.
I folkekirken hjælper vi hinanden med at finde vej; derfor gå vi i kirke.
Søren Hansen
Kommentar:
Det var dog en smålig affære, som du beskriver som Folkekirkens opgave. Ved du ikke, at den vigtigste opgave, er at opfylde Missionsbefalingen: "Gå ud i alverden og forkynd.....
I øvrigt bliver du ved med at henvise til de amerikanske kirker, som noget negativt. Faktisk er der utrolig meget som Folkekirken kunne lære af kirkerne i USA!
Nemlig, at staten slet ikke skal have noget at sige i kirkerne, det er ikke paragraffer og lovgivning, som skaber liv, derimod skaber det ufrugtbarhed!
Hvilken vej mener du, at I i Folkekirken går på? I øjeblikket ser det ud til at det går den gale vej!
Sekulære ordninger er der og bliver der flere og tilhørerne bliver der færre og færre af, så synes du egentlig, at Folkekirken egentlig er på den rette vej og lader Helligånden, Talsmanden vejlede den?.
mvh
disciple
Læs artiklen bag debatten her: Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
Hajmad skrev:
Mit indlæs skal læses, som man læser Bibelen (ikke at det er helligt), nemlig at man ikke skal hænge sig i diskussion om noget er et kirkesamfund eller en sekt, men at man skal forstå det samlede budskab.
Det har jeg fortalt klart og tydeligt, og vist med eksempler, hvad en splittelse kan føre til.
Søren Hansen
Jeg bliver lidt provokeret af at du karakterer amerikanske kirkesamfund, som nogle der dyrker verdens undergang og kollektivt selvmord. Du kan åbenbart ikke skelne mellem deres sekter og deres kirkesamfund.
For nu at vende den om, så mener jeg at den største forskel ligger i at amerikanerne, austrailerne osv. har kirker på størrelse med Parken, der bliver fyldt til bristepunktet hver søndag, i modsætning til folkekirken her hjemme, der har meget svært ved at fylde de små kirker op.
Prøv lige at forstille dig at du sad inde i Parken under en landskamp, hvor der var mennesker på alle sæderne. Men i stedet for at der blev spillet fodbold, råbt skældsord, sunget slagsange og drukket øl, blev der sunget lovsang og forknydt Guds ord.
Og nu siger du sikkert. ”vi er et lille land. Det kan ikke lade sig gøre.” Men faktisk kunne Danmarks befolkning fylde parken ca 150 gange.
For nu at vende den om, så mener jeg at den største forskel ligger i at amerikanerne, austrailerne osv. har kirker på størrelse med Parken, der bliver fyldt til bristepunktet hver søndag, i modsætning til folkekirken her hjemme, der har meget svært ved at fylde de små kirker op.
Prøv lige at forstille dig at du sad inde i Parken under en landskamp, hvor der var mennesker på alle sæderne. Men i stedet for at der blev spillet fodbold, råbt skældsord, sunget slagsange og drukket øl, blev der sunget lovsang og forknydt Guds ord.
Og nu siger du sikkert. ”vi er et lille land. Det kan ikke lade sig gøre.” Men faktisk kunne Danmarks befolkning fylde parken ca 150 gange.
Mit indlæs skal læses, som man læser Bibelen (ikke at det er helligt), nemlig at man ikke skal hænge sig i diskussion om noget er et kirkesamfund eller en sekt, men at man skal forstå det samlede budskab.
Det har jeg fortalt klart og tydeligt, og vist med eksempler, hvad en splittelse kan føre til.
Søren Hansen
Læs artiklen bag debatten her: Hvorfor i alverden går vi til gudstjeneste?
disciple skrev:
Hvis du ikke vil prøve at forstå min mening, men bare pindehugge, er du ikke værd at spilde tid på, men så prøv at læse mit indlæg igen med et åbent sind.
Søren Hansen
shansen4 skrev: Det er da et godt spørgsmål, og jeg synes ikke rigtigt at Poul Mandrup Larsen svarer på det.
Jeg vil gøre et forsøg.
Citat:
Når jeg læser om den første menighed fornemmer keg, at de samledes for at hjælpe hinanden åndeligt; altså for at finde frem til evangeliet, som Jesus kort tid før havde prædiket. Menneskeligt gik fællesskabet også ud på at hjælpe hinanden med de daglige problemer.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, de var samlet for at tilbede Gud, da de allerede på pinsedagen havde forstået evangeliet om Kristus og for samlet, at have omsorg for hinanden.
Og de første menigheder gør nøjagtig det samme, som vi gør i dag, lovsynger Gud, beder med og for hinanden og lytte til forkyndelsen.
shansen4
Når jeg hører om f. eks. amerikanske kirker, så fornemmer jeg noget af det samme. Her samles de mennesker, som har den samme opfattelse af kristendommem, og meget ofte er der en social dimension.
Når vi i DK kan samles om folkekirken er det vel ikke først og fremmest for det sociale, men det får større betydning. Det er vel mest det åndelige fællesskab. Her skiller vi os tydeligvis ud fra de amerikanske kirkesamfund, som kan - efter min mening - vær helt ude i det ekstreme på forskellig måde; f. eks. om verdens undergang; fælles kollektivt selvmord og andre underlige afarter.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, det er det forunderlige med at være en kristen, er at vi er forskellige typer, og kirker, men vi tror på den samme Gud og lader op, når vi er sammen og det fantastiske er, at uanset hvor hen du kommer i verden, så er det det samme evangelium, som forkyndes.
Og de menigheder som har den største tilgang er ikke de officielle statskirker, derimod har de karismatiske kirkesamfund stor fremgang fordi mennesker her finder plads til at udøve åndelighed, fællesskab og er en levende del af det der sker. Og fordi Helligånden er den inspiration og Talsmand, som Jesus Kristus sagde den skulle være.
Helligånden har derimod svære vilkår i Folkekirken, da den er blevet mere og mere rationel i et lunkent og ubibelsk forsøg på at tiltrække folk og derfor svigter dens opgave.
shansen4 skriver:
Vi har brug for at hjælpe hinanden med at forstå budskabet og glæde os i fællesskab; vi skal lære af hinanden og tage vare på hinanden. Det er folkekirkens vigtigste opgave. Det drejer sig ikke om lov og §§, dem skal vi nok bare leve med, men om, at hjælpe hinanden i fællesskabet; derfor nytter det ikke, at man i egoisme vil danne egne smågrupper i lighed med de amerikanske, hvor alting kan finde sted. I fællesskabet er der plads til forskellighed.
I folkekirken hjælper vi hinanden med at finde vej; derfor gå vi i kirke.
Søren Hansen
Kommentar:
Det var dog en smålig affære, som du beskriver som Folkekirkens opgave. Ved du ikke, at den vigtigste opgave, er at opfylde Missionsbefalingen: "Gå ud i alverden og forkynd.....
I øvrigt bliver du ved med at henvise til de amerikanske kirker, som noget negativt. Faktisk er der utrolig meget som Folkekirken kunne lære af kirkerne i USA!
Nemlig, at staten slet ikke skal have noget at sige i kirkerne, det er ikke paragraffer og lovgivning, som skaber liv, derimod skaber det ufrugtbarhed!
Hvilken vej mener du, at I i Folkekirken går på? I øjeblikket ser det ud til at det går den gale vej!
Sekulære ordninger er der og bliver der flere og tilhørerne bliver der færre og færre af, så synes du egentlig, at Folkekirken egentlig er på den rette vej og lader Helligånden, Talsmanden vejlede den?.
mvh
disciple
Jeg vil gøre et forsøg.
Citat:
Når jeg læser om den første menighed fornemmer keg, at de samledes for at hjælpe hinanden åndeligt; altså for at finde frem til evangeliet, som Jesus kort tid før havde prædiket. Menneskeligt gik fællesskabet også ud på at hjælpe hinanden med de daglige problemer.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, de var samlet for at tilbede Gud, da de allerede på pinsedagen havde forstået evangeliet om Kristus og for samlet, at have omsorg for hinanden.
Og de første menigheder gør nøjagtig det samme, som vi gør i dag, lovsynger Gud, beder med og for hinanden og lytte til forkyndelsen.
shansen4
Når jeg hører om f. eks. amerikanske kirker, så fornemmer jeg noget af det samme. Her samles de mennesker, som har den samme opfattelse af kristendommem, og meget ofte er der en social dimension.
Når vi i DK kan samles om folkekirken er det vel ikke først og fremmest for det sociale, men det får større betydning. Det er vel mest det åndelige fællesskab. Her skiller vi os tydeligvis ud fra de amerikanske kirkesamfund, som kan - efter min mening - vær helt ude i det ekstreme på forskellig måde; f. eks. om verdens undergang; fælles kollektivt selvmord og andre underlige afarter.
Citat slut.
Kommentar:
Nej, det er det forunderlige med at være en kristen, er at vi er forskellige typer, og kirker, men vi tror på den samme Gud og lader op, når vi er sammen og det fantastiske er, at uanset hvor hen du kommer i verden, så er det det samme evangelium, som forkyndes.
Og de menigheder som har den største tilgang er ikke de officielle statskirker, derimod har de karismatiske kirkesamfund stor fremgang fordi mennesker her finder plads til at udøve åndelighed, fællesskab og er en levende del af det der sker. Og fordi Helligånden er den inspiration og Talsmand, som Jesus Kristus sagde den skulle være.
Helligånden har derimod svære vilkår i Folkekirken, da den er blevet mere og mere rationel i et lunkent og ubibelsk forsøg på at tiltrække folk og derfor svigter dens opgave.
shansen4 skriver:
Vi har brug for at hjælpe hinanden med at forstå budskabet og glæde os i fællesskab; vi skal lære af hinanden og tage vare på hinanden. Det er folkekirkens vigtigste opgave. Det drejer sig ikke om lov og §§, dem skal vi nok bare leve med, men om, at hjælpe hinanden i fællesskabet; derfor nytter det ikke, at man i egoisme vil danne egne smågrupper i lighed med de amerikanske, hvor alting kan finde sted. I fællesskabet er der plads til forskellighed.
I folkekirken hjælper vi hinanden med at finde vej; derfor gå vi i kirke.
Søren Hansen
Kommentar:
Det var dog en smålig affære, som du beskriver som Folkekirkens opgave. Ved du ikke, at den vigtigste opgave, er at opfylde Missionsbefalingen: "Gå ud i alverden og forkynd.....
I øvrigt bliver du ved med at henvise til de amerikanske kirker, som noget negativt. Faktisk er der utrolig meget som Folkekirken kunne lære af kirkerne i USA!
Nemlig, at staten slet ikke skal have noget at sige i kirkerne, det er ikke paragraffer og lovgivning, som skaber liv, derimod skaber det ufrugtbarhed!
Hvilken vej mener du, at I i Folkekirken går på? I øjeblikket ser det ud til at det går den gale vej!
Sekulære ordninger er der og bliver der flere og tilhørerne bliver der færre og færre af, så synes du egentlig, at Folkekirken egentlig er på den rette vej og lader Helligånden, Talsmanden vejlede den?.
mvh
disciple
Hvis du ikke vil prøve at forstå min mening, men bare pindehugge, er du ikke værd at spilde tid på, men så prøv at læse mit indlæg igen med et åbent sind.
Søren Hansen
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
3 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
4 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
7 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
11 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
