Frank og hornminen

Da 77-årige Frank Horn og hans nu afdøde hustru, Inger, sidste forår var ude at gå tur ved Kastellet, fik de øje på den irgrønne hornmine, der stod ved Frihedsmuseet.

"Jeg korsede mig, da jeg så, hvor sølle den så ud," husker Frank Horn.

Eftersom Frank Horn selv er gammel marinemand og sidder i bestyrelsen i Marineforeningen, kunne han ikke lade være med at handle på det, han havde set. Han gik derfor hjem og skrev et læserbrev til Østerbro Avis, og her hjalp en snarrådig lokaljournalist ham med at komme i kontakt med den monumentansvarlige i Københavns Kommune.

"Han var en flink mand, og jeg tilbød ham ganske enkelt, at jeg godt ville restaurere hornminen," siger Frank Horn, der mente, han godt kunne låne noget skibsmaling på Fregatten. Han blev dog i første omgang mødt med en vis portion skepsis.

"Tror du nu, du kan klare det?", lød det fra kommunens mand. Det mente Frank Horn bestemt, at han kunne, og snart tog han fat med rød primer og tre gange Hecklers 300 – den ubådslak, man også bruger til de danske krigsskibe. Først blæste kommunen al rust af monumentet og stillede derefter et telt til rådighed, så Frank Horn kunne stå i skygge i de tre uger, det tog at male hornminen op. Det var i maj 2010, og mens han stod der og malede, fik Frank Horn mange kommentarer. Hver dag lagde krydstogtskibe til kaj i nærheden af Kastellet, og turister fra hele verden kom og spurgte om, hvor Amalienborg ligger, gamle veteraner fra den amerikanske flåde kiggede forbi, og kinesere kom og tog opstillingsbilleder ved siden af manden og monumentet.