Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker

Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring er bygget omkring 1240. Den oprindelige middelalderkirke er den nuværende kirkes tværskib. Foto: Scanpix.

- Ajs Nielsen.

Emneord for denne artikel

kirker | kirkelig | regler | lovgivning | kirkelige | landet | skød | præcis
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

Der er ingen regler i den kirkelige lovgivning, som præcist fastslår, hvem der ejer landets mange hundrede middelalderkirker. De er fra før, nogen tænkte på skøder

Ud over det danske landskab ligger omkring 1700 middelalderkirker og lyser op i en grad, der har gjort gudshusene til vores nationale klenodier, og alle sætter pris på deres uvurderlige kulturværdier. Men hvem ejer dem?

LÆS OGSÅ: Danmarks største kirkeejer er privat

Det vil provsten i Salling Provsti i det nordvestlige Jylland gerne vide. Her er man velsignet med 32 middelalderkirker, men menighederne er efterhånden skrumpet så meget ind, at der ikke er råd til at vedligeholde alle kirkerne.

"Jeg tror, at mange i menighedsrådene taler om, hvad man skal stille op med middelalderkirkerne, men ikke offentligt," siger provst Susan Aaen.

Annonce
En konkret handlingsplan, der kunne spare provstiet for nogle kærkomne penge på vedligeholdelsesbudgettet, rejser spørgsmålet om det præcise ejerskab til middelalderkirkerne.

Til det siger informationskonsulent i Kirkeministeriet Jørgen Engmark:

"Det er et af de spørgsmål, der i dag ikke er noget klokkeklart svar på."

"Spørgsmålet har været diskuteret gennem tiden, men mig bekendt er der ingen, som har draget en endelig konklusion. Men langt de fleste middelalderkirker er selvejende, og brugsretten er overgivet til menighedsrådets bestyrelse, som har det fulde ansvar for, at kirkerne bliver vedligeholdt," siger Jørgen Engmark.

Der eksisterer ingen skøder på de gamle kirker, som kan fastslå ejerskabet præcist.

"Det har gennem historien været diskuteret, hvilken ret staten har over bygningerne og inventaret, men ejerskabet er i dag fortsat et uafklaret juridisk spørgsmål," siger Jørgen Engmark, som peger på, at der omkring middelalderkirkerne ville opstå en særdeles interessant situation, hvis kirke og stat skulle gå hen at blive skilt i Danmark.

På Nationalmuseet kan man heller ikke give et klart svar på, hvem der ejer middelalderkirkerne.

"Derfor går vores bekymring på, at man begynder at lukke middelalderkirkerne, som i dag bliver passet vældig godt af menighedsrådet gennem den kirkelige lovgivning. Men hvis kirken lukkes, hvem skal så sikre kirken fremover? Det kan måske kun en politisk beslutning gøre," siger museumsinspektør Nils Engberg, der har speciale i middelalderkirker.

Hvis man forestiller sig, at folkekirkens økonomi og kirkerne hænger sammen med staten som bestyrer, er man galt afmarcheret, påpeger kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk.

"Man kan i dag ikke give et klart svar på, hvem der ejer middelalderkirkerne, ud over at de er selvejende, og at menighedsrådet på nuværende tidspunkt har ansvaret for deres vedligeholdelse. Man kan heller ikke sige, at de er statens ejendom, selvom staten også har et ansvar for vedligeholdelsen," siger Jørgen Stenbæk.

"Man har i Økonomiministeriet tidligere slået fast, at kirkebygninger og inventar i folkekirken ikke 'omsættes'. Det betyder, at kirkerne ikke umiddelbart kan sælges," siger Jørgen Stenbæk og peger på, at middelalderkirkernes skæbne i sidste ende er et kirkepolitisk spørgsmål.

benteclausen@k.dk

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fattige skal gives!

Frede, publiceret d.30/03 12:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
I Norge findes i dag 29 stavkirker, hvor min far
deltog i l. verdenskrig med 26 slag, som han fik
tildelt jernkorset af 2. grad for, og hans navn
Wollesen blev skrevet udenpå toget, hvor han også
blev givet sin egen kupé i toget.
Den tyske speaker meddelte ved afrejsen fra Paris,
"Die Deutche soldaten verlassen Paris".
Hvem ejer de 1700 middelalderkirker, der er bygget
kort tid - ca. 2 - 300 år - efter, at den katolske
nykirke kristnede os?
Gør de arme og plagede i Danmark det?
Og kunne man åbne kirkernes døre for de arme og
plagede, så de i det mindste havde et guds hus, som
de kunne overnatte i og iøvrigt kunne være i, når de
søgte ly for vejret?
Selvom der ikke er råd til at vedligeholde kirkerne,
så kan de arme og plagede ikke få stillet kirkerne til rådighed!
De skal vel en dag fjernes, sådan at de arme og plagede,
som selvfølgelig ikke findes, heller ikke af kirken
bliver givet den mulighed for husrum, fordi der i Danmark
ikke længere findes hjerterum tilbage hos de, der er
blevet rige på guldkalven.
Del Link

Fattige skal gives!

Lars Vangslev, publiceret d.30/03 13:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Man kan undre sig over den kvindelige provsts manglende fantasi i forbindelse med den problematik, der gør sig gældende i hendes provsti. I stedet for at storme ud i pressen og jamre stolpe op og stolpe ned kunne hun have drøftet det internt med sin biskop og have fundet en løsning. En oplagt løsning synes at være, at hele folkekirken løfter opgaven med at vedligeholde middelalderkirkerne i de områder, som har et lille indbyggertal. Biskopperne kunne gå sammen og lave en sådan støttefond, bestående af økonomiske midler fra alle stifter. Ved en mere rationel og effektiv anvendelse af de økonomiske midler kan folkekirken sagtens løfte den opgave
(i stedet for som nu med hovedløs automatik at ansætte dyre hjælpepræster på stribe i sogne, der lige akkurat runder 3000 indbyggere; en eventuel stigning i arbejdsopgaver i sådanne sogne kan afhjælpes for den implicerede sognepræst derved, at sognepræster i mindre landsogne i stadig højere grad pålægges pligt til at hjælpe til uden for deres sogne).

At overlade kirkerne til staten vil være det samme som at lukke kirkerne og reducere dem til museumsbygninger.

Jeg synes, det er udtryk for en iøjnefaldende slaphed og for at sige det ligeud: dovenskab, at en provst foretrækker at lukke kirkerne i sit provsti i stedet for at tænke nyt og opfordre præsterne i provstiet til det samme. Eventuelt også til at bestille noget.
Del Link

Sv. Fattige skal gives!

Jakob, publiceret d.30/03 13:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Frede skrev:
I Norge findes i dag 29 stavkirker, hvor min far
deltog i l. verdenskrig med 26 slag, som han fik
tildelt jernkorset af 2. grad for, og hans navn
Wollesen blev skrevet udenpå toget, hvor han også
blev givet sin egen kupé i toget.
Den tyske speaker meddelte ved afrejsen fra Paris,
"Die Deutche soldaten verlassen Paris".
Hvem ejer de 1700 middelalderkirker, der er bygget
kort tid - ca. 2 - 300 år - efter, at den katolske
nykirke kristnede os?
Gør de arme og plagede i Danmark det?
Og kunne man åbne kirkernes døre for de arme og
plagede, så de i det mindste havde et guds hus, som
de kunne overnatte i og iøvrigt kunne være i, når de
søgte ly for vejret?
Selvom der ikke er råd til at vedligeholde kirkerne,
så kan de arme og plagede ikke få stillet kirkerne til rådighed!
De skal vel en dag fjernes, sådan at de arme og plagede,
som selvfølgelig ikke findes, heller ikke af kirken
bliver givet den mulighed for husrum, fordi der i Danmark
ikke længere findes hjerterum tilbage hos de, der er
blevet rige på guldkalven.


Kan du ikke prøve en gang til? Jeg forstår simpelthen ikke hvad du skriver. Hvordan kommer første verdenskrig ind i billedet? Hvordan hænger det hele sammen?
Del Link

Sv. Fattige skal gives!

Andreas Christian Jensen, publiceret d.30/03 13:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Frede skrev:
I Norge findes i dag 29 stavkirker, hvor min far
deltog i l. verdenskrig med 26 slag, som han fik
tildelt jernkorset af 2. grad for, og hans navn
Wollesen blev skrevet udenpå toget, hvor han også
blev givet sin egen kupé i toget.
Den tyske speaker meddelte ved afrejsen fra Paris,
"Die Deutche soldaten verlassen Paris".
Hvem ejer de 1700 middelalderkirker, der er bygget
kort tid - ca. 2 - 300 år - efter, at den katolske
nykirke kristnede os?
Gør de arme og plagede i Danmark det?
Og kunne man åbne kirkernes døre for de arme og
plagede, så de i det mindste havde et guds hus, som
de kunne overnatte i og iøvrigt kunne være i, når de
søgte ly for vejret?
Selvom der ikke er råd til at vedligeholde kirkerne,
så kan de arme og plagede ikke få stillet kirkerne til rådighed!
De skal vel en dag fjernes, sådan at de arme og plagede,
som selvfølgelig ikke findes, heller ikke af kirken
bliver givet den mulighed for husrum, fordi der i Danmark
ikke længere findes hjerterum tilbage hos de, der er
blevet rige på guldkalven.


Når skorstenen punkterer, så render sofaen fra papirvældet som skrevet i Jyske Lov: "Lade den fede zebra die æblet! Kirkeklokken tager ikke skade derved."
Akkurat-batteriet skelner sort fra sundt, og dermed hoppes månen over, uden at det ses i det krusede hår.
Med debat skal båden slagtes, og fåret bygges uden ymer.
Del Link

Sv. Fattige skal gives!

Thomas Kyhn Rov, publiceret d.30/03 14:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Så er det jo bare med at få dem lukket!
Del Link

FRED DEM.

snedsted, publiceret d.31/03 05:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Det mest oplagte vil være, at vi alle - det vil sige staten - tager ejerskabet og de forpligtelser, der dermed følger på os.

De danske middelalderkirker skulle jo allerhelst være i live.
I live som de fysiske rammer om udøvelse af kristendommen, eller subsidiært i live som ramme om kulturelle eller sociale aktiviteter.

Men i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, må man som minimum sikre, at de ikke forfalder. De udgør en væsentlig del af Danmarks kulturarv.

Derfor må vi sikre dem ved at frede dem. Det er ikke kun i regeringens ressortfordeling, at kultur og kirke hænger sammen.
Del Link

Sv. FRED DEM.

Nederby Jessen, publiceret d.31/03 08:29 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
snedsted skrev:
Det mest oplagte vil være, at vi alle - det vil sige staten - tager ejerskabet og de forpligtelser, der dermed følger på os.

De danske middelalderkirker skulle jo allerhelst være i live.
I live som de fysiske rammer om udøvelse af kristendommen, eller subsidiært i live som ramme om kulturelle eller sociale aktiviteter.

Men i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, må man som minimum sikre, at de ikke forfalder. De udgør en væsentlig del af Danmarks kulturarv.

Derfor må vi sikre dem ved at frede dem. Det er ikke kun i regeringens ressortfordeling, at kultur og kirke hænger sammen.


Naturligvis skal vi frede dem.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Kirkens ejere

Christian, publiceret d.15/08 15:48 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Ifald kirkerne ikke ejes af Folkekirken, ejes de af ingen, og i følge gammel dansk lov er det sådan, at det, ingen ejer, det ejer kongen! Det er begrundelsen for danefæ - og hvis der er noget, der er danefæ, så er det vist vore kirker!
Del Link

Sv. Fattige skal gives!

Christian, publiceret d.15/08 16:29 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker
Andreas Christian Jensen skrev:
Frede skrev: I Norge findes i dag 29 stavkirker, hvor min far
deltog i l. verdenskrig med 26...


Er du ikke lidt hård ved stakkels Frede? og mener du ikke i virkeligheden, at er mågen, der skal hoppes over?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​