Christopher Hitchens skal behandles med ny genetisk kur, udviklet af den stærkt kristne genforsker Francis Collins
Efter adskillige ophedede diskussioner om Guds eksistens, har verdens måske mest berømte ateist,
britiske Christopher Hitchens, og den stærkt kristne genforsker, Francis Collins, indgået et usædvanligt samarbejde.
Christopher Hitchens kæmper netop nu med en livstruende kræftsygdom og har derfor som en af de første i verden valgt at indgå i et forsøg, hvor kræften bekæmpes på basis af en fuld genetisk kortlægning.
LÆS OGSÅ: Kun få vil bede for kræftsyg ateistDenne behandling er netop udviklet af Francis Collins, som udover sit evangelikale livssyn også er internationalt anerkendt genforsker.
Hitchens og Collins har adskillige gange deltaget i debatter om religionens placering og berettigelse i det offentlige rum, hvor Hitchens med sit ateistiske livssyn har stået stejlt overfor Collins stærkt kristne holdninger.
Disse debatter har dog også ført til et usædvanligt venskab, fortæller Christopher Hitchens
til den britiske avis The Telegraph.
"Det er ganske behageligt venskab. Jeg kan ikke sige, at han ikke beder for mig, for det tror jeg, at han gør. Han vil bare ikke diskutere det med mig", siger Hitchens med henvisning til, at Collins i avisen Eashington Post har skrevet en klumme med
overskriften "Lad os alle bede for Hitchens".LÆS OGSÅ: Aggressiv adfærd splitter ateisterHitchens, der tidligere er blevet udnævnt til en af verdens 100 førende intellektuelle, har blandt andet skrevet bogen"Gud er ikke stor: Hvordan religion forgifter alting". Men trods sin store modstand mod religion, føler han sig i trygge hænder med Collins nye behandling.
"Han har bekræftet, at hans medicinske erfaring ikke inkluderer noget, der kan beskrives som et mirakel. Den slags har han aldrig oplevet", siger Hitchens.
I forbindelse med sin kræftsygdom er Christopher Hitchens flere gange blevet spurgt, om frygten for at dø kan tænkes at ændre hans syn på religion.
"Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil konvertere, med mindre jeg er halvt bevidstløs, enten af medicin eller af smerter, så jeg ikke ved, hvad jeg siger", lyder det fra Christopher Hitchens.