Katrine Barslev |
31. marts 2011
Paradokset Ingvar Kamprad er den rigeste mand i "ligheds- Sverige". Han kan se tilbage på år præget af konstant fremgang for Ikea, men også person-lige skandaler
Det var en kold og blæsende vinteraften, da kameraholdet fangede Ingvar Kamprad.
Grundlæggeren af Sveriges største erhvervssucces var på vej hjem fra en lang dag i et Ikea-varehus i Sydsverige, og hans tålmodighed var tydeligvis på et lavpunkt. I flere måneder havde det kritiske program Uppdrag Granskning forsøgt at få ham til at svare på spørgsmål om skatteunddragelse og snyd, og da de overraskede ham på vej gennem sneen, mistede han besindelsen. For rullende kameraer truede han journalisten og kaldte ham en tosset idiot. Den uheldige episode fandt sted i efteråret, og da programmet blev sendt på tv i januar, så 1,5 millioner svenskere Ingvar Kamprad skælde ud. Det affødte stærke reaktioner fra svenskerne, men reaktionerne gik den modsatte vej, end hvad man kunne have troet, for de fleste forsvarede Kamprad. Aldrig tidligere har Uppdrag Granskning modtaget så mange utilfredse mails og telefonopkald, og nu to måneder efter kippede svenskerne med flaget, da Ingvar Kamprad i går fyldte 85 år.
LÆS OGSÅ:
Jovial på overfladen
Fødselaren er et paradoks i et land, som sætter lighed og solidaritet højt. Han er landets rigeste med en personlig formue på et ukendt antal milliarder, og han bor i Schweiz for at undgå de høje svenske skatter. Alligevel elsker svenskerne manden, som har haft held med at fremstille sig selv som gæv og lidt enfoldig. Gennem årene har han pustet til myten om sig selv ved at køre rundt i en gammel skrotbunke af en Volvo – naturligvis – og ved at fortælle om sine problemer med ordblindhed, og hvordan han bliver klippet af sin kone, fordi det er for dyrt hos rigtige frisører.
Han har kultiveret myten ved at deltage i meget få interview, så de færreste kender ham, men de fleste har en holdning til ham. Og til Billy, Robben, Liatorp og Bjursta, som er nogle af navnene på de utallige Ikea-møbler, der siden 1947 er rykket ind i først svenske hjem og siden hos købere i 38 lande.
Ingvar Kamprad grundlagde Ikea i 1943 som 17-årig og opkaldte sin virksomhed efter sine egne forbogstaver, fødegården Elmtaryd og landsbyen Agunnaryd, hvor han voksede op. Ikea startede som et beskedent postordrefirma. Mens Anden Verdenskrig rasede, cyklede teenageren Kamprad rundt til sognets indbyggere og leverede penne, nylonstrømper og havefrø. Ambitionerne var store, og efter at være gået over til møbelsalg åbnede Ingvar Kamprad i 1958 det første Ikea-varehus i den lille smålandske flække Älmhult. Hvert år til jul vender Ingvar Kamprad tilbage til Älmhult og takker personalet for året, der er gået.
Svenskerne er stolte af Ikeas succes, og den loyale opbakning har fået Ingvar Kamprad gennem de personlige kriser, han har mødt gennem årene. I 1960'erne havde han et stort forbrug af alkohol, da han boede i Polen en periode for at udvide virksomheden. Det påvirkede arbejdet og familielivet med hustruen Margaretha og tre sønner, og til sidst tog han konsekvensen og indførte alkoholfrie perioder, som han kalder "hvide uger".
Der er nu et tæt sammenhold i familien, og sønnerne er alle på forskellige måder involveret i Ikea. Ingvar Kamprad selv trådte tilbage som virksomhedsdirektør i 1986, men er stadig ansat som rådgiver og sidder med til de fleste bestyrelsesmøder.
Selvom han ikke har stemmeret, har de svenske medier skrevet om hans trang til at blande sig i beslutninger og hans stædighed, når det gælder Ikea.
Selv siger Ingvar Kamprad, at han ser Ikea som sit fjerde barn, og at han føler en stor beskyttertrang, når det gælder virksomhedens fremtid.
Om hans beskyttertrang er så stor, at han bevidst forsøger at unddrage sig at betale skatter, har gennem årene været genstand for granskning. Senest i år, hvor førnævnte episode med de verbale lussinger til journalisten fra Uppdrag Granskning fandt sted. Programmet havde dokumenteret, at 100 milliarder kroner fra Ikeas enorme overskud var gemt i velhaverparadiset Liechtenstein.
Ikea og Ingvar Kamprad red stormen af. Denne gang betydeligt lettere end i 1994, hvor den svenske avis Expressen afslørede, at Kamprad havde været aktiv i nazistiske kredse.
Han blev som teenager involveret i Nysvenska rörelsen på grund af venskabet med bevægelsens stifter, Per Engdahl. Ingvar Kamprad blev kastet ud i stormvejr på grund af artiklerne, som beskrev, hvordan han forblev aktiv i bevægelsen helt frem til 1950'erne efter Anden Verdenskrigs slutning, hvor holocaust var kendt i Sverige. Han bad om undskyldning flere gange og skrev til sidst et brev til alle Ikeas dengang 25.000 ansatte, som blev sendt til varehusene verden over.
I et senere tv-interview begyndte Ingvar Kamprad at græde, da han fortalte om det brev, han fik tilbage fra personalet i det første Ikea-varehus i Älmhult, hvor 398 ud af 400 ansatte havde skrevet under på, at de stod bag ham.
barslev@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad