Den seneste rapport fra SFI bygger på kvalitative interviews, hvor 8 ud af 20 interviewede kvinder kommer fra et voldeligt forhold, og tidligere undersøgelser har vist, at omtrent 20 procent af alle grønlandske kvinder har været udsat for vold eller trusler.

Da grønlændere er danske statsborgere, registreres de ikke som grønlændere, men i 2007 fastslog en undersøgelse foretaget af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, at der i Danmark levede 5116 grønlandske første- generationsindvandrere. Heraf var 3435 kvinder, og i perioden 2000-2005 flyttede 416 nye grønlændere til Danmark.

"Vi er nede i relativt små tal, men det er jo trist for dem, det drejer sig om, og i nogle tilfælde ved vi, hvordan det kan ændres," siger Else Christensen, der anbefaler, at man i langt højere grad tager fat i grønlænderne allerede ved ankomsten og spørger mere direkte ind til mulige problemer, der så kan følges op af i dag stort set ikke-eksisterende psykologiske behandlingstilbud.

Susanne Mejer er projektleder på værestedet for grønlændere Naapiffik, der hører under Kofoeds Skole i København. Hun kan sagtens genkende de opridsede problemstillinger, men mener ikke, at løsningen ligger lige for, da det netop er svært at få de grønlandske kvinder til at åbne sig.

"Det hører ikke med til kulturen at snakke om den slags problemer. I Grønland er holdningen meget fatalistisk, hvad der er sket er sket," siger hun, der mener, at ansvaret falder tilbage på det grønlandske selvstyre.

"Man skal tage fat og arbejde med ændringer allerede i den grønlandske folkeskole, for samfundsproblemerne er komplekse, og flere faktorer spiller ind. Men det kræver fagfolk, og de findes kun i begrænset omfang i Grønland," siger hun.

dalsgaard@k.dk