Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Teologi med en rummelig Gud og det dobbelte kærlighedsbud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teologi med en rummelig Gud og det dobbelte kærlighedsbud

Trine Kofoed Romanini overtager stillingen som teologisk medarbejder fra teolog og ph.d. Thomas Frank, da han er blevet ansat som domprovst i Viborg Domprovsti

- Privatfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

I morgen tiltræder Trine Kofoed Romanini den prestigefyldte stilling som teologisk medarbejder hos biskoppen i Viborg. Det er en viljestærk og veltalende kvinde, Karsten Nissen får som kollega

Før i tiden var det de matematiske ligninger og kemiske formler, der fik Trine Kofoed Romaninis fulde opmærksomhed i jobbet som folkeskolelærer. På fredag forlader hun sin præstestilling i Søndermarks Kirken for at blive teologisk medarbejder for biskop Karsten Nissen.

44-årige Trine Kofoed Romanini forventer, at der følger en masse planlægning og koordinering med jobbet, og bruger ordet "praktisk gris" om sin egen funktion. Jobbet stiller høje krav til hendes teologiske tænkning, og det glæder hun sig til, for hun vil gerne være med til at give nogle billeder af, hvad tro er i dag.

En kommende kollega fremhæver, at Trine Kofoed Romaninis evne til at formidle på en spændende og forståelig måde blandt andet har givet hende stillingen. Også hendes kvikke hoved og evne til hurtigt at kunne sætte sig ind i nye ting har været en fordel.

Talekundskaberne har hun udviklet gennem undervisningsjob som præst i Søndermarks Kirken og som hospitalspræst på Regionshospitalet i Viborg. Efter matematisk-fysisk studentereksamen i fødebyen Odense studerede hun kemi og økonomi på Aarhus Universitet, som hun afsluttede i 1993.

Annonce
Det førte til stillingen som lærer på Randers Statsskole, hvor hun underviste i kemi og økonomi. En pludselig interesse for tro betød, at hun igennem to år underviste på halv tid for at få tid til at studere teologi.

Interessen for teologi er ikke kommet ind med modermælken, for hendes familie var ikke specielt religiøs. Men da hun oplevede at blive "prikket på skulderen" af Vorherre, som hun selv beskriver det, var der ikke andre valg at tage end at studere teologi.

Hendes teologiske ståsted er ikke defineret, men hun befinder sig på en mellemvej, hvor hun tror på en rummelig Gud og vægter gudstjenesten og det dobbelte kærlighedsbud højt. Men hun føler sig ikke "intimideret af nogen af de kirkelige fløje".

Skiftet fra det naturvidenskabelige fag til et mere humanistisk vidner om den stærke vilje, familiemedlemmerne fremhæver ved hende. I Trine Kofoed Romaninis verden findes det at give op ikke.

Viljen talte, da hun som økonomisk supplement til studierne lavede mad til fester og konfirmationer med op til 70 mennesker. Og viljen talte, da hun med titlen cand.scient.exam.oecon. besluttede at blive præst, som jo betød, at hun måtte igennem græsk og latin for at få sin anden akademiske titel, cand.theol.

Trine Kofoed Romaninis halvt italienske mand med det helt italienske navn Nino Romanini har givet hende det udenlandsk klingende efternavn. Når hun ikke løber de obligatoriske 25 kilometer om ugen, kan hun i sin fritid finde på at ligge på sofaen med parrets børn, Lina på 15 år og Lucas på 13 år, og se den amerikanske tv-serie "Friends".

pallesen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​