Kunstneren Peter Brandes har lavet udsmykninger til Roskilde Domkirke. Lige nu kan hans værker opleves på Glasmuseet Ebeltoft.
- Marie Hald/Scanpix.
Maria Lyskjær Jørgensen |
31. marts 2011
I Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender Kirku har vi fundet fem interessante kirkelige arrangementer, der kan opleves over den kommende uge
1. Kristendommen og Brandes
Maleren og billedhuggeren Peter Brandes har lavet mange kirkeruder gennem årene, og lige nu kan en stor del opleves på Glasmuseet Ebeltoft.
Denne udstilling har inspireret sognepræst Morten Bay-Mortensen til et foredrag om kristen symbolik og motiver i Peter Brandes’ Kirkeruder. Foredraget finder sted onsdag den 6. april og kan netop nu opleves på museet i Ebeltoft.
Læs mere om udstillingen og foredraget her.2. En lørdag med dans og meditation
Skal lørdagen stå på fordybelse og være en stille dag uden hverdagens støj, så kan du den 2. april tage til dans og meditation i Emmauskirken på frederiksberg. Med Lene Alsbjørn som danseleder og Holger Madsen som meditationsleder kan man, ved at følge undervisningen, hurtigt tilegne sig en meditationspraksis til hjemmebrug.
Dansene er en blanding af meditativt fredfyldte og glade energiske danse, fra forskellige kulturers folketraditioner. Trinnene er så enkle, at alle kan følge med.
Læs mere om arrangementet her.
3. Liselundseminar om autoritetsbegrebet og faderfigurerEr en svækkelse af den traditionelle faderrolle er et udtryk for en udvikling eller en afvikling? Og er det rigtigt, at ”far” i sin storhedstid aldrig gjorde noget forkert? Eller har han egentlig været en rigtig dårlig indflydelse? Det er udgangspunktet for diskussionen på Liselundseminaret 2011, der foregår søndag den. 3. april på Liselund ved Slagelse. Her vil deltagerne forsøge at afdække mange af faderrollens forskellige former, som de er kommet til udtryk gennem tiderne i samfundsdebatten, i teologi og litteratur.
Hør foredrag af Ove Korsgaard, Henrik Wigh-Poulsen, Niels Grønkjær, Søren Holst, Michael Bach Henriksen og oplev Henrik Jensen og Camilla Sløk diskutere faderrollens forskellige former.
Læs mere om arrangementet her.4. Hvad er lykken?
I Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København er de ikke bange for at stille de svære spørgsmål, det gør de tirsdag aften den 5. april. Til at svare på spørgsmålet om, hvad lykke er, har kirken inviteret de tre lektorer Lilian Munk Rösing, Dag Heede samt Bjarne Jacobsen. De forsker alle tre i køn, identitet og normalitet. Arrangementet foregår tirsdag aften, men inden de tre forskere får lov at komme med deres bud på, hvilke udfordringer det moderne menneske står overfor, er der gudstjeneste i kirken.
Læs mere om arrangementet her.
5. Djævlen og alt hans væsen
Er du i Aarhus tirsdag aften den 5. april, kan du slå vejen forbi Det Teologiske Fakultet, hvor lektor Jan Dochhorn med foredraget ”Djævlen og alt hans væsen” forsøger ud fra den religionshistoriske udvikling af djævleskikkelsen at bestemme, i hvilken grad den er relevant for teologien i dag.
Læs mere om foredraget her.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad