Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen USA's næste præsident? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA’s næste præsident?

I sin seneste bog "America by Heart" fortsætter Sarah Palin sin mission om at dreje det amerikanske samfund mod traditionelle dyder og værdier. Palin var Alaskas guvernør fra 2006 til 2009 og Det Republikanske Partis vicepræsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg 2008. Hun er også ansat på den konservative tv-kanal Fox News.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

kristne | USA | præsident | Israel | bog | tillid | sarah | værdier | familieliv | traditionelle | Sarah Palin | værdi | indtryk | Going rogue
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Båret af en stærk tillid til familielivet, den kristne tro og patriotismen gør Sarah Palin indtryk på mange amerikanere. I sin nye bog understreger hun de traditionelle værdier

For de fleste danskere virker den amerikanske politiker Sarah Palin som en mærkværdig overgearet skrighals, der kun kendes fra korte indslag på tv. Her gjorde hun sig oven i købet uheldigt bemærket ved – under en form for tv-eksamen – at tage fejl af Nord- og Sydkorea. At hun har et særligt greb om mange amerikanere er imidlertid helt sikkert. Som forfatter af "Going Rogue", som kan oversættes til noget i stil med "at blive rå", der blev solgt i 2,8 millioner eksemplarer – og dermed blev den bedst solgte bog i USA i 2009 – griber hun på en sjældent set måde amerikanerne om hjertet.

LÆS OGSÅ: Republikanernes valgkapløb i USA er i gang

I sin næste bog, der passende hedder "America by Heart", "Amerika fra hjertet", og som udkom i efteråret 2010, følger hun på mange måder den første, men den nye bog er blevet til på basis af en omfattende foredragsturné i USA. I den nye bog, der har undertitlen "refleksioner over familielivet, troen og flaget", understreges de styrker og dyder, hun mener står bag det amerikanske samfund.

Annonce
Båret af en stærk tillid til familielivet, den kristne tro og patriotismen bevæger Sarah Palin sig i denne bog ud i et område, der dækker amerikansk historie, kultur og den politiske situation. Hendes stærke forankring i den katolske tro bærer hende gennem den svære modgang, hun og hendes familie har været igennem, og læseren får klart at vide, at bøn er en frelsende faktor i hendes og hendes families liv, hvor sønnen endog har været soldat i Afghanistan.

"America by Heart" er – så vidt det er blevet oplyst – skrevet af Sarah Palin selv i hendes egen forfriskende og ligefremme stil. Med bred pensel maler hun portrætter af nogle af de usædvanlige mænd og kvinder, som hun beundrer. Blandt disse bliver Ronald Reagan citeret flere gange, men også langt tidligere præsidenter som Jefferson drages frem. Et gennemgående træk i hendes bog er protesten mod den magt, som "Washington" helt uretmæssigt har tiltaget sig, og som slet ikke er forudset ved dannelsen af De Forenede Stater.

I sin bog angriber hun – og det er hendes stærkeste politiske kort – det amerikanske skattesystem, hvor den federale skat i modsætning til statsskatten nu indtager en helt uacceptabel størrelse. Der kræves penge ind med den ene hånd, for at "Washington" med den anden hånd gavmildt kan strø om sig med midler, som enkeltstaterne bedre kunne administrere.

Moralsk forarges hun over – drager beviser herfor – at 80 procent af alle gravide afro-amerikanske kvinder får deres første barn uden for ægteskab. For en dansk læser er der mange ting og begreber, som ganske enkelt står så svagt, at adskillige aldrig har læst derom eller har skænket dem en tanke. Det beviser endnu en gang, at det slet ikke er så ligetil at forstå amerikansk tankegang og tankegods. I sin indadvendte begrebsverden nærer hun en dyb mistillid til begrebet konger og dronninger og har helt klart ikke den fjerneste anelse om det konstitutionelle kongedømme. Om hendes pr-fremstød de seneste år samt det nylige besøg i Israel skal tydes som indledningen til et præsidentkandidatur, må fremtiden vise.

Hendes stærke kristne tro eksemplificeres ved gengivelse af den bøn, som præsident Roosevelt fremsagde over radioen den 6. juni 1944, da amerikanske mænd gik i land i Frankrig: "Vore sønner, nationens dyrebareste er i dag i yderste fare. Nogle vil aldrig vende tilbage. Vær med dem Fader og modtag dem – Dine heroiske sønner – i Dit rige. Lad dette ske almægtige Gud. –– Amen!".

På denne enkle måde griber hun selv en følelseskold dansker om hjertet.

kultur@k.dk

Sarah Palin: America by Heart. 304 sider. 25 dollar. An Imprint of Harper Collins Publishers.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​