Brevet er blevet budbringer af det vigtige budskab

LÆS OGSÅ:Gækkebreve skal komme med posten

Den såkaldte befordringspligt med postomdeling til alle i hele landet seks dage om ugen gælder stadig, og dermed bliver omkostningerne for et enkelt brev højere, er forklaringen på den dyrere porto.

Samtidig bliver der indført ændringer, der betyder, at brevforsendelser kan gøres billigere via B-post, der er to-tre dage undervejs. Dertil kommer forskellige ordninger for virksomheder, der kan sænke den samlede udgift, hvis de sender mange breve. Som noget nyt vil man også kunne købe porto via mobiltelefonen.

En gennemsnitlig dansk husstand bruger i dag 180 kroner om året på porto – til sammenligning bruger de 5500 kroner på telefoni og internet. De nye priser vil medføre en gennemsnitlig prisstigning på 82,50 kroner om året for hver husstand. Vil det blive endnu et stød til brevets deroute?

"Nogle mener, at det er en voldsom prisstigning, men for andre vil det have en større værdi, at man nu kan bestille mobilporto, end de to-tre kroners stigning," siger Henrik Larsen, der er chef for Post Danmarks privatkunder.

Han forudser, at mængden af breve vil falde med 10 procent de kommende tre-fire år og derefter finde et stabilt leje. For der vil stadig være forsendelser som for eksempel med ting købt over nettet, der ikke kan leveres på mobil og mail.

Danskerne elsker at få breve, viser Post Danmarks undersøgelser i samarbejde med Gallup. Det gælder julekort, kærlige hilsener og informationer fra bank, Skat med flere. Post sendt på mail har en tendens til at drukne i mængden af meddelelser – det er endnu en dokumenteret tendens. Alligevel er det fysiske brev på retur, og det har medført, at brevet har fået status af noget eksklusivt.

"Breve er ved at ændre karakter fra at være et masseprodukt til et produkt, som vi bruger, når budskabet er vigtigt, for eksempel invitationer til bryllupper og barnedåb. Det kan også være, hvis man vil være sikker på, at en indkaldelse til generalforsamling i grundejerforeningen bliver modtaget. Jeg kender til et eksempel, hvor en sådan indkaldelse var sendt på mail, og hvor der ikke dukkede ret mange op, mens der kom flere, da man året efter sendte den pr. brev. På den måde har brevet fået en anden værdi som budbringer af det vigtige eller særlige budskab," siger Henrik Larsen.

Nordea Liv & Pension sender i modsætning til de fleste andre forsikringsselskaber stadig en årsoversigt pr. brev til deres kunder. Dels ønskede 66 procent af kunderne det, dels ønsker selskabet, at budskabet bliver læst.

"Det er en god måde en gang om året at komme i kontakt med kunderne på, ellers er vi usynlige. Det er det, et brev kan. Det skaber også åbenhed om, hvad de har købt hos os, og vi modtager altid mange opringninger fra kunder med spørgsmål, efter at årsoversigten er blevet sendt ud. Der er en værdi i at få et brev, som er et lille håndtryk fra os. Det koster porto og papir, men den udgift skal vurderes i forhold til tilfredse kunder," siger Trine Thorn, der er underdirektør i Nordea Liv & Pension.

At papirbrevet ikke er hendøende, men ved at blive en eksklusiv genre, er John Chr. Jørgensen, litteraturforsker og forfatter til blandt andet "Ni essays om brevformen i hverdagen, litteraturen og journalistikken", enig i.

"Det tager længere tid at få det frem. Det er mere besværligt, fordi man skal lægge det i en kuvert og bære det hen til en postkasse. Det koster penge at sende, og portoen skrues mere og mere op, des færre breve der sendes. Det er en ond cirkel, hvor flere og flere vil vælge den billigere og hurtigere elektroniske brevform."

"Men der vil altid være mennesker, som foretrækker papirbrevet – ved særlige lejligheder, til særlige modtagere, fra særlige afsendere. Papirbrevet er som regel omhyggeligt udarbejdet. Der er tænkt over det. Afsenderen har gjort sig ulejlighed – og så har afsenderen rørt ved det, måske fældet en tåre på det!"

"Det, at papirbrevet har karakter af en ting, en genstand, et artefakt – kunstprodukt – gør det til en rigtig fysisk gave, som det elektroniske brev aldrig kan blive. Man åbner for et brev, som man åbner for en gave, en hemmelighed. Med et elektronisk brev ved man aldrig, om andre har kigget i det, men papirbrevet har vi en eller anden gammeldags tillid til. Det er beregnet til os personligt. Derfor vil papirformen aldrig helt uddø," siger John Chr. Jørgensen.

Han mener heller ikke, at brevskrivningen vil uddø, selvom der skrives flere og flere elektroniske breve, og de også er begyndt at overtage nogle af papirbrevets funktioner.

"Selv kondolencebreve ses nu i mailform. Men fortrolige venskabsbreve skrives stadig på papir. Og et kærlighedsbrev må gerne bære farver og udsende dufte," siger John Chr. Jørgensen.

Da kommunikationsrådgiver og ph.d. i retorik Anne Katrine Lund for 10 år siden på Københavns Universitet forskede i og skrev afhandling om brevskrivning, var hun optimistisk med hensyn til brevets overlevelse. Det var før, at kurven over antallet af sendte breve begyndte sin stejle nedtur. Hun vil gerne skrive under på, at brevet stadig har eneret på at blive særligt bemærket af modtageren. Til gengæld har mailen erstattet brevet på stort set alle områder.

"Det er relativt hurtigt at skrive en mail, og det har vi taget til os som en vane. Men der går en eftertænksomhed tabt. Det at sidde og skrive et brev er en refleksionsstund – et nærvær i fraværet. Under brevskrivningen står du i tæt kontakt med den, du skriver til."

"Det er der ikke på samme måde i en mail. Mailen er stadig den hurtige replik, mens brevet kalder på en anden eftertænksomhed. Det er synd, at det forsvinder, og synd, hvis vi får en generation, som ikke kender til det at sætte sig ned og tænke på sin modtager, som er noget andet end at opdatere sin status på Facebook. Det har slet ikke den styrke, det kan give at tænke på sin mormor eller veninde, mens dit vidnesbyrd om dit liv bliver genfortalt til et andet menneske," siger Anne Katrine Lund.

Hun får ikke selv skrevet så mange breve, som hun synes, hun burde. Og mange af dem, hun skrev til, er her ikke mere.

"Jeg skrev på kryds og tværs af generationerne dengang, og de veninder, der nu bor i udlandet, taler jeg i telefon eller mailer med. Men selvom det er fedt at snakke i telefon med en veninde, er det også fantastisk at have det rum i sit liv, at man de 20 minutter, det tager at skrive et brev, tænker på det menneske og spejler sin relation. Det er der ikke noget, der kan slå," siger Anne Katrine Lund og tilføjer:

"Der er en hel masse omsorg i det at skrive et brev, og det giver glæde. Et rigtigt brev får julelysene frem i øjnene på de fleste – men nu er der blevet længere og længere mellem den oplevelse."

De første breve på dansk blev skrevet i 1300-tallet. Frem til 1700-tallet var det overvejende hoffet, adelen og præster, der sendte og fik breve. Der var nemlig ikke andre, der kunne læse og skrive dengang.

Det var også kongen, Christian IV, der i 1624 udsendte "Forordning om Post-Budde", hvormed Danmark fik sit postvæsen – i øvrige det første offentlige i Norden. Det kongelige postvæsen stod, indtil staten overtog det i 1711, for al offentlig transport af breve, pakker og personer i Danmark.

"Fra 1624 har postens brevbefordring været stigende – lige indtil for 10 år siden," siger Erik A. Jensen, overinspektør og leder af frimærkeafdelingen på Post & Tele Museum i Købmagergade i København.

Her er Danmarks posthistorie udstillet – fra håndfoldede breve med laksegl fra før konvolutten kunne maskinfremstilles og dermed blev almindelig i 1865 over det første danske frimærke til fire rigsbankskilling fra 1851 til en flot original postdiligence fra 1890'erne, der kørte mellem Vejle og Brande og havde sin sidste tur i 1912.

To vigtige milepæle har ifølge Erik A. Jensen været afgørende for, at brevskrivning blev for alle: stavnsbåndets ophævelse i 1788, som fremmede bevægeligheden i samfundet, og skolereformen i 1813-14, hvor almuen begyndte at lære at læse og skrive.

"Siden 1851 er antallet af brevforsendelser gået op i pæn stigende grad kombineret med folks lyst og evne til at skrive breve," siger Erik A. Jensen.

Selv om brevmængden i dette årtusinde er støt faldende, er han ikke så bekymret for frimærkets fremtid.

"12 procent af al post i dag er frimærkefrankeret, men det antal er så mange gange større, end dengang frimærket var den eneste type porto. Og der er endnu ikke tegn i sol og måne på, at frimærket er for nedadgående. Der kommer stadig nye frimærker, og der samles fortsat på dem, selv om det efterhånden kniber med at hverve nye samlere blandt unge."

Faktisk er der blevet gemt flere postforsendelser fra før 1865, fordi man derefter begyndte at smide konvolutter og med dem breve ud. I dag er det andre udfordringer, man står overfor i bestræbelserne på at gemme bevaringsværdige korrespondancer for eftertiden.

"Problemet er, at de typer af korrespondance, vi hidtil har bevaret som breve, også burde bevares som elektronisk post," siger forskningsbibliotekar Bruno Svindborg, Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Derfor har Det Kgl. Bibliotek iværksat et testforsøg, hvor fem-seks udvalgte personer – hvem må ikke oplyses – har indvilliget i at sende deres e-mail-korrespondance til en server på biblioteket. Det skal blandt andet undersøges, hvordan man teknisk tackler problemet med at bevare det elektroniske materiale.

"Det er et forsøg, vi gør, fordi vi er klar over, at en hel generations korrespondance kan gå tabt, fordi e-mail stort set har erstattet brevskrivning. Vi har i forvejen de sidste 10-15 år i vid udstrækning fået indleveret korrespondance på udprintede e-mail, og det er bedre end ingenting. Men vi ved ikke, om print på dårligt maskinpapir kan holde i 100 år – det er jeg ret sikker på, at de ikke kan. Godt papir og en god pen holder bedre, og derfor holder breve skrevet i 1700-tallet til evig tid," siger Bruno Svindborg.

Han fortæller, at håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek rummer cirka to millioner breve, deriblandt store samlinger fra forfattere som Georg Brandes, Karen Blixen, Matin Andersen Nexø og Grundtvig.

"Alle de store kulturpersonligheders korrespondancer, som bliver meget benyttede. Også derfor er det vigtigt, at breve bliver bevaret. Ved at læse dem kan du lære noget om forfattere, som du ikke kan få ud af at læse deres bøger. Du kommer tættere på personligheden."

remar@k.dk