Jon Bøge Gehlert |
1. april 2011
I morgen lukker Dialogcentret, som kæmpede mod nyreligiøse bevægelser, endegyldigt. Med lukningen følger en markant kritik fra centrets tidligere leder, Jens Linderoth
Fra i morgen eksisterer Dialogcentret ikke længere. Organisationen nedlægger sig selv ved den anden og sidste generalforsamling i Aarhus, fordi pengekassen er tom.
Og centret, som teologiprofessor Johannes Aagaard stiftede i 1973 i reaktion mod nyreligiøse bevægelsers indmarch i Danmark, får en hidsig afskedssalut med i graven fra Jens Linderoth, der ledede organisationen fra 2004 til 2008.
"Når jeg ser tilbage på min tid i Dialogcentret, så ser jeg en organisation med en farlig indre dynamik – måske ikke så slem som hos de værste af de bevægelser, vi kritiserede, men med stor virkning via vores offentlige og kirkelige gennemslagskraft. Personligt mener jeg at have været med til at fremme og bekræfte nogle stereotyper og fjendebilleder samt en kristen selvretfærdighed og en uevangelisk os mod dem-tænkning," skriver han i dagens kronik.
LÆS OGSÅ: Dialogcentret, der blæste til angreb, men tabte pusten
Fordi Dialogcentret lukkede sig om sig selv, opstod der nedbrydende interne konflikter, som overskyggede muligheden for nye religionsmøder. Derfor balancerede Dialogcentret på kanten af at skade sine egne tilhængere, efterrationaliserer Jens Linderoth.
"Det, jeg har lært, er, at enhver tro kan korrumpere. Det gælder også troen på Jesus, det gode i mennesket, dialogen, fornuften og demokrati," skriver han.
LÆS OGSÅ: Religiøst dialogarbejde nærmer sig afgrundenDen udlægning vil Ingerlise Provstgaard dog ikke helt vedkende sig. Hun har været medlem af Dialogcentret siden 1999 og har op til lukningen været næstformand i bestyrelsen. Hun hæfter sig ved, at Jens Linderoth ikke stiller enkelte personer specifikt til ansvar for de interne konflikter, som hun dog medgiver, at der var.
"Der vil vel altid være lidt fnidderfnadder, men jeg vælger at forholde mig neutralt til det, for som helhed er det ikke dækkende at sige, at interne konflikter fyldte det hele."
Med hensyn til centrets kristne selvretfærdighed, som Jens Linderoth påpeger, hæfter Ingerlise Provstgaard sig særligt ved en "uheldig" folder fra omkring 2003.
"Folderen skulle egentlig anbefale os, men det blev en underlig sammenblanding af holdninger, som nok har været for aggressiv. Tonen i den var uheldig. Men jeg kan altså ikke følge, at det skulle have været lige så farligt at være med i Dialogcentret som i nogle af de nyreligiøse sekter," siger hun.
Hvorom alting er, var Dialogcentret en speciel organisation, mener teologiprofessor Viggo Mortensen, der har fulgt centret siden begyndelsen.
"Med stifteren Johannes Aagaard var der en kejser, og han tiltrak nogle bestemte typer, herunder nogle skæve eksistenser. De med et mere selvstændigt gen blev hurtigt spaltet ud igen, og overordnet set har centret været en rød klud i hovedet på mange på grund af dets konfrontatoriske stil."
gehlert@k.dkDEBAT SIDE 17
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad