Vi har lavet aprilsnar med hinanden i århundreder

En anden forklaring har rod i Det Nye Testamente. Kurt Pihlmann fra Søndervig har ved en tidligere lejlighed sendt bagside-redaktionen denne forklaring på, hvorfor der er noget, der hedder aprilsnar: "I forbindelse med mit arbejde som historielærer var jeg for nogle år siden i Københavns Domkirke med nogle skolebørn. Her skulle vi se på apostlenes attributter. For at være så godt forberedt som muligt havde jeg læst en bog, der fortæller om disse attributter. Her læste jeg i forbindelse med omtalen af Judas Iskariot en interessant bemærkning, nemlig at Judas var født den 1. april, og at man siden har omtalt denne dato som "uhæderlighedens dag".

Aprilsnarren har haft forskellige udtryk igennem historien. I 1700-tallet handlede det om at narre eller "gække" nogen til at "løbe april". Det vil sige at få sit offer til at begive sig af sted i et opdigtet ærinde eller få vedkommende på gaden med en påstand om, at der for eksempel var ildebrand.

"Aprilsnar" er ikke kun noget, der foregår i de små hjem. Hvert år vrider medierne deres hjerner for at finde på "troværdige" historier at binde læsere, seere og lyttere på ærmet. Det er et fænomen, der har været kendt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig og var stået ni minutter for sent op! Af andre historier kan nævnes Berlingskes forsøg på i 1996 at bilde læserne ind, at der skulle åbne en Netto-filial i Rundetaarn.

madsen@k.dk