Pålidelige efterretninger fra de hellige haller har givet anledning for pavestaten, folkekirken og Vestre Sørballe sogn til at udsende et fælles kommuniqué, der fastslår at verdens øverste instans, GUD, alligevel ikke er afgået ved døden i stilhed.
Talsmand for Vestre Sørballe sogn, pastor Ran Slirpa Trostrup, udtaler, at GUD i brede indvendinger har indfundet sig og givet udtryk for sin frustration over den udbredte tro på, at han var afgået ved døden d. 30. februar kl. 24:02 i år. "Især var han fortørnet over, at vantroen angav, at han var stille sovet ind UDEN at den nærmeste familie var til stede", udtaler pastor Ran Slirpa. "GUD kom med en korrigerende epistel om, at den nærmeste familie VAR til stede, og at han, GUD, bare havde døset lidt og dermed været lidt fraværende efter lidt for stor indtagelse af vand, som sønnen havde båret ind."
Pastor Ran Slirpa Trostrup tilføjer, at GUD undskylder det skete og fremover lover at være lidt mere fremme i skoene for fremtiden, så lignende episoder undgås.
;-)








































