Tidslinje: EU’s historie

1950: Det EU-samarbejde, vi kender i dag, startede som Kul- og Stålunionen efter Anden Verdenskrig. Målet var at forhindre nye krige mellem de europæiske lande og samtidig skabe stabilitet og økonomisk vækst. Samarbejdet blev grundlagt den 9. maj af Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.

1957: Rom-traktaten. De seks medlemslande blev enige om at arbejde hen imod et fælles marked uden told og med en vis beskyttelse mod varer udefra.

1973: Danmark bliver en del af unionen samtidig med Irland og Storbritannien.

1985: For at nå det oprindelige mål om et fælles marked vedtog EF i 1985 "EF-Pakken", som den blev døbt i Danmark. Det officielle navn er "Den Europæiske Fællesakt". Formålet med denne traktatændring var at gennemføre det indre marked, som det var blevet foreslået af Kommissionen i 1985.

1993:Maastricht-traktaten trådte i kraft i november 1993 efter en folkeafstemning i EU’s medlemslande, heriblandt Danmark, hvor den måtte til afstemning hele to gange. Suppleret af en anden traktat, Edinburgh-aftalen, indebærer Maastricht-traktaten de fire danske forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. Det drejer sig om unionsborgerskab, den fælles møntenhed euroen, forsvar og retsligt samarbejde.
Samtidig ændrede EF navn til det nuværende EU, der er en forkortelse for Den Europæiske Union.

1999: Den 1. januar går en række medlemslande, som kunne leve op til de økonomiske kriterier, sammen om en ny valuta, euroen. Den nye møntenhed kom på gaden i 2002.

2004: Den 1. maj bliver EU udvidet med nye medlemslande. Det drejer sig om de østeuropæiske lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, samt Cypern og Malta.

2007: I januar bliver endnu to østeuropæiske lande, Bulgarien og Rumænien, optaget i EU. Det får antallet af medlemsstater op på 27.

2007: EU-landene underskriver Lissabon-traktaten i december 2007. Formålet med traktaten er at gøre EU mere demokratisk og være bedre i stand til at møde klimaændringer, sikkerhed og bæredygtig udvikling.