Dialogscenen ændrer sig

Jo, religiøs pluralisme er blevet et vilkår, som blandt andet folkekirken må tage ad notam. Den prøver i hvert fald. Den har etableret regelmæssige samtaler med den islam, der i løbet af de seneste 40 år i Danmark er vokset fra ingenting til at være landets næststørste trosretning.

Det er organisationen Folkekirke og Religionsmøde, der står bag organiseringen af Kristeligt Muslimsk Samtaleforum, der har som formål at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af det danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund. Den dag, det brænder på med interreligiøse konflikter, vil man gerne kunne mobilisere et netværk, der kan gyde olie på vandene. Interreligiøs dialog som politisk brandslukningsmanøvre!

Organisationen Folkekirke og Religionsmøde har også udgivet et dåbsoplæringsmateriale "Tro i Mødet", der giver en indføring i den kristne tro beregnet på mennesker med en muslimsk eller nyåndelig trosbaggrund. Folkekirke og Religionsmøde lever dermed op til den del af organisationens formål, der taler om, at den vil tjene til kirkelig selvbesindelse, brobygning og mission.

Men ellers må man konstatere, at klimaet for religionsdialogen er blevet skrappere. Lige siden ordet dialog blev anvendt om Platons gengivelse af Sokrates' samtaler med de unge mænd på Athens torv, har dialog ellers været et plusord; og det er jo uomtvisteligt sandt, at det er bedre at tale end at slås. Det forhindrer imidlertid ikke, at ordet dialog i dag i en del kredse har fået et dårligt ry; det er kommet til at stå for proselytmageri og uværdige kompromiser.

Mennesker, der arbejder videnskabeligt med de forskellige religioner, burde være de første til at beskæftige sig med interreligiøse relationer, men det viger de som helhed tilbage for. Det kunne jo indebære, at man skulle tage stilling; og en normativ stillingtagen ses ikke at harmonere med det videnskabelige, beskrivende arbejde.

Der findes intellektuelt nysgerrige, der fortsat gerne vil fremme en intellektuel dialog; og der findes åndeligt søgende, der gerne vil udforske andre religiøse horisonter. Men ellers må man nok konstatere, at den form for religionsdialog, der har størst mulighed for fremgang, er den meget pragmatiske, "nede på jorden"-slags, hvor man er interesseret i at gøre noget sammen. Social-etiske spørgsmål trænger sig på. Et sådant initiativ løber af stabelen den 11. april, hvor man skal diskutere udviklingshjælp – kristen, muslimsk og humanistisk. En sådan pragmatisk religionsdialog er én af vejene frem. I lyset herfra er det klart, at det er noget helt forkert, vi har gang i i Nordafrika.

Viggo Mortensen er teologiprofessor på Aarhus Universitet