Camilla Stubbe Teglbjærg og Jakob Thomsen skriver fra Balkan |
2. april 2011
Radovan Karadzics juridiske rådgiver afhørte i går to tidligere danske officerer om massakrer på civile i Sarajevo. Karadzics rådgiver konkluderer, at Danmark tilsyneladende ikke har flere dokumenter, og regner med, at sagen mod Danmark lukkes
Radovan Karadzics juridiske rådgiver var i går i Danmark for at afhøre to tidligere danske majorer. De var chefer for det danske kompagni ved FN's hovedkvarter ved Sarajevo under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995. Afhøringerne skulle afklare, om forsvaret ligger inde med flere dokumenter om to bombninger af civile på et marked i Sarajevo, som den tidligere bosnisk-serbiske politiske leder er anklaget for ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.
LÆS OGSÅ: Forsvaret bryder loven: Arkiver er væk
Rådgiveren, Peter Robinson, måtte dog rejse tomhændet tilbage til Haag. For ifølge de to tidligere majorer sendte de ingen relevante oplysninger hjem om massakrerne i Sarajevo, som tilsammen efterlod 109 døde og 215 sårede.
"Majoren, som var chef under bombningen i 1994, erindrede, at han måske kort havde nævnt bombningen i sin daglige situationsrapport til Hærens Operative Kommando. Den anden, som bestred samme post under bombningen i 1995, mente ikke, at han overhovedet havde nævnt hændelsen," siger Peter Robinson.
Karadzic bad om at afhøre majorerne, efter at Kristeligt Dagblad sidste år afslørede, at Forsvarsministeriet havde misinformeret tribunalet i Haag. Stik mod, hvad ministeriet tidligere havde oplyst til ICTY, lå det inde med tre dokumenter om bombningerne, herunder en FN-rapport, der konkluderede, at det ikke var muligt at afgøre, hvem der stod bag bombningen i 1994 – Karadzics bosnisk-serbiske styrker eller de bosniske muslimer selv.
Karadzic og ICTY anmodede første gang Danmark om papirer til retssagen i september 2009. Det skete med henvisning til en omfattende hollandsk regeringsundersøgelse om krigen i Bosnien. Heraf fremgår det blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde konkluderet, at det var de bosniske muslimer selv, der stod bag bombningen i 1994, angiveligt for at vinde sympati hos det internationale samfund.
Bombningen af markedet i 1994 var genstand for intens politisk opmærksomhed i Danmark. Kort efter bombningen blev Folketingets Udenrigspolitiske Nævn hasteindkaldt til møde om situationen i Sarajevo. Trods flere partiers modvilje mod aktivt at blande sig i krigen besluttede Folketinget på mødet at give mandat til, at Nato, med FN's godkendelse, kunne bombe serberne væk fra deres stillinger omkring Sarajevo, for derved at undgå flere serbiske granater mod civilbefolkningen.
Netop den store politiske bevågenhed, som krigen i Bosnien havde i Danmark, var årsag til, at de danske udsendte officerer blev bedt om at rapportere flittigt tilbage til Danmark, påpeger en forgænger for de to afhørte officerer, tidligere major Villy Iversen.
"Udenrigspolitisk Nævn, Forsvarsudvalget og forsvarsministeren skulle orienteres løbende om, hvad der skete i Bosnien, og hvordan krigen udviklede sig. Ud over den daglige FN-rapport blev en daglig situationsrapport sendt til HOK på kodet maskine. Rapporten omhandlede en kortfattet beskrivelse af den aktuelle situation militært set, materielsituationen, personelsituationen samt i nogle tilfælde såkaldt specielle hændelser," siger Villy Iversen, der var chef for det danske kompagni ved FN's hovedkvarter fra marts til august 1993.
Den praksis ser dog ud til at have ændret sig, efter at Villy Iversens efterfølgere tog over. Ifølge Peter Robinson kunne de to tidligere officerer i går fortælle, at de kun sendte rapporter hjem om "de danske udsendte soldaters aktiviteter og deres materielle behov".
Derfor er det Peter Robinsons vurdering, at der ikke kommer flere dokumenter fra Danmark end de tre, der er kommet frem efter Kristelig Dagblads afsløring. Peter Robinson forventer, at han efter samråd med Radovan Karadzic i næste uge vil meddele ICTY, at Karadzic lukker sagen mod Danmark.
stubbe@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad