Lisbeth Wissing |
2. april 2011
Som enlig, nybagt mor var Vibeke Malmqvist kørt helt ned. Derfor var det en stor lettelse, da hun fik en frivillig hjælper gennem organisationen Home-Start
Umiddelbart ligner Vibeke Malmqvist ikke en, der fik brug for at ringe til den frivillige organisation Home-Start og bede om hjælp. Og bortset fra en "elendig økonomi" føler hun da også på mange måder, at hendes liv er på skinner: Først og fremmest er hun blevet mor til Eline, der nu er 20 måneder, og så har hun valgt det helt rigtige kandidatstudie på Københavns Universitet, Human Ernæring, hvor hun netop har indkasseret sit femte 12-tal.
Da Vibeke Malmqvist var 38 år, døde hendes kæreste, og da hun stadig efter nogle år ikke var parat til at møde en ny mand, besluttede hun at få et barn ved hjælp af en donor.
"Den bedste beslutning i mit liv," siger Vibeke Malmqvist, der i dag er 43 år.
Det var sundhedsplejersken, der anbefalede, at Vibeke Malmqvist skulle kontakte Home-Start. Efter en hård fødsel og efterfølgende indlæggelser med styrtblødninger var hun kørt helt ned, og eftersom hendes mor bor to-tre timers kørsel væk, kan hun ikke lige komme forbi hver uge og give en hånd med. Og med en økonomi, der er i bund, kunne der heller ikke blive tale om at købe sig til hjælp.
Efter mange måneder på ventelisten fandt Home-Start den helt rigtige frivillige til Vibeke Malmqvist. De bor tæt på hinanden, er nogenlunde jævnaldrende og er som småbørnsmødre på bølgelængde.
"Mette er en stor lykke, både praktisk og mentalt. Hun hjælper mig med at få gjort rent, og vi snakker rigtig godt sammen og løser problemer. Og nu har vi netop aftalt, at hun hver anden uge henter Eline i vuggestuen og passer hende et par timer," siger Vibeke Malmqvist, der også har en god veninde, der indimellem passer datteren.
"Med vennetjenester føler man en form for taknemmelighed, som indimellem kan være svær at håndtere, fordi man er bange for at trække for mange veksler på venskabet. Med Mette er det en helt anden form for taknemmelighed; jeg er så imponeret over, at hun gør det frivilligt, og det kan jeg mærke, at hun gør. Bare det at vide, at hun kommer og hjælper mig, er en enorm lettelse. Og det gode ved Mette er, at hun bare gør tingene," siger Vibeke Malm-qvist, der i julegave af Mette fik et par ekstra timer. Timer, der blev brugt til at møblere om i Nørrebro-lejligheden.
Ifølge Vibeke Malmqvist er Mette i besiddelse af en række af de kvaliteter, hun ser som forudsætningen for en god relation mellem familie og frivillig: at hjælpe respektfuldt på den andens vilkår.
"Det er enormt vigtigt, at der ikke er nogen form for fordømmelse eller utidig indblanding. Jeg kan være mig selv," siger Vibeke Malmqvist, der håber, at de kan bevare kontakten og indgå i hinandens netværk, når Mette til sin tid stopper med at være hendes frivillige.
familieliv@k.dk