Evnen til fordybelse er truet

"Jeg opdagede, at jeg er ved at miste min evne til at koncentrere mig i længere tid ad gangen. Når jeg forsøger at læse en bog, synes min hjerne at insistere på at opføre sig i samme mønstre, som når jeg sidder foran computerskærmen. Den er flyvsk og vil springe rundt fra sted til sted i stedet for roligt at fordybe sig i én lineær tankerække. Efter en side eller to taber jeg tråden, bliver rastløs og leder efter noget andet at lave," fortæller Nicholas Carr.

Erkendelsen fik ham til at dykke ned i historien for at granske konsekvenserne af tidligere tiders store medierevolutioner. Samtidig undersøgte han, hvilke konklusioner forskere i neurovidenskab og psykologi har draget om informationsteknologiens påvirkning af den menneskelige hjerne.

"Der findes masser af videnskabelige beviser på, at hjernen er meget foranderlig og tilpasser sig, når den stimuleres på en særlig måde gentagne gange. De teknologier, som vi bruger til at finde, lagre og dele informationer, kan bogstaveligt talt omdirigere vores nervebaner," forklarer han.

Internettet forstås ifølge Nicholas Carr bedst som det seneste i en progression af værktøjer, som har formet det menneskelige sind, og i "The Shallows" skuer han tilbage og ser på, hvordan mennesket har reageret på gennembrud såsom opfindelsen af alfabetet, af trykkepressen og af dagbladsmediet.

Carr påpeger, at den græske filosof Sokrates begræd opfindelsen af det trykte ord, der nedbrød den mundtlige kultur og skadede hukommelsesevnen, mens tænkere i 1600-tallet beklagede, at trykkepressens revolutionerende popularisering af bogmediet førte til informationsoverbelastning og mentalt kaos. I 1800-tallet advarede intellektuelle om, at avismediet ville tage livet af bogen. Senere opstod radio og tv, der ifølge kritikere forgiftede sindet med passiv underholdning.

"Hver ny teknologi tager noget væk og giver noget andet," bemærker Nicholas Carr.

Blot 20 år efter at det verdensomspændende internet brød igennem, er denne teknologi imidlertid vævet ind i vores dagligdag og åndsliv på en mere vidtrækkende måde end eksempelvis tv-mediet, hævder Carr.

"Fjernsynskiggeri synes stadig at være begrænset til særlige tidspunkter af dagen, mens internettet og computerteknologi i stadig højere grad er med os dagen lang. Vi tjekker vores smarte telefoner, når vi vågner, og tager dem med på arbejde, i skole, til middag og i seng. Nettet trænger sig konstant på i alle aspekter af livet og former vores liv og vores måder at kommunikere og tænke på."

Nicholas Carr anskuer derfor internettet som ikke blot et teknologisk fremskridt, men også som en form for menneskeligt tilbageskridt. Når vi konstant stirrer ind i skærme og slingrer fra hjemmeside til hjemmeside, betaler vi en pris.

"Mange af hjernens dybeste processer kræver opmærksomhed. Den proces aktiveres aldrig, med mindre du virkelig fokuserer. Det store problem er, at vi mister denne evne til fordybelse, når vi konstant lader os distrahere. Vi bør ikke lade teknologiens pragt gøre vores indre vagthund blind over for den mulighed, at vi har bedøvet en essentiel del af os selv," siger han.

Og problemet rækker ud over den enkelte, mener han.

"Når du ser på civilisationens grundstene – kunst, litteratur, politik – så er mange af de store milepæle nået af mennesker, som har været i stand til at filtrere distraktioner fra og virkelig koncentrere sig. Vi risikerer derfor ikke alene at få mindre inter- essante åndsliv hver især, men også at erodere nogle af fundamenterne for vores kultur og samfund," siger Nicholas Carr.

Han understreger dog, at det hverken er muligt eller ønskværdigt at spole den teknologiske udvikling tilbage.

"Teknologien synes at omslutte os stadig tættere. Nettet er vævet så dybt ind i vores liv og i normerne for arbejde, social aktivitet og uddannelse, at tendensen er ustandselig. Men vi kan træffe et valg om, hvordan vi bruger vores tid. Hvis vi vil værne om mere dybsindige måder at tænke på, kan vi eksempelvis slukke for vores computere og sørge for at undlade at tjekke vores telefoner, når vi fører samtaler med andre mennesker. Det indebærer afsavn, men er muligt."

Nicholas Carr er selv et eksempel. For at være i stand til at færdiggøre den knap 300 sider lange "The Shallows" flyttede den selverklærede teknologielsker med sin hustru til en lille by i delstaten Colorados bjerge uden bredbånd og mobiltelefonforbindelse.

"Min hjerne begyndte at kunne trække vejret igen," konstaterer han.

Men så snart bogen var færdiggjort, koblede han sig på igen. Og opgraderede prompte sine digitale anordninger.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne leve uden," erkender Nicholas Carr.

nyholm@k.dk