Morten Mikkelsen |
17. april 2006
Ny lov pålægger friskoler at afholde de samme eksaminer som folkeskolen. Det går ud over friheden til forskellighed, mener Frie Grundskolers Fællesråd
Skridt for skridt mister de frie grundskoler muligheden for at udgøre et reelt alternativ, i takt med at lovgivningen stiller stadig mere præcise krav til skolerne om at indrette sig på samme måde som folkeskolen. Det mener Frie Grundskolers Fællesråd, som i dag har fået foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg for at forklare politikerne, hvorfor en ny ændring af friskoleloven efter deres opfattelse går alvorligt ud over skolernes frihed.
Den nye lov indebærer, at hvis elever på 9. klassetrin på frie grundskoler går til eksamen, skal denne eksamen være identisk med folkeskolens afgangsprøve. Loven
indeholder også krav om, at der opstilles delmål og slutmål og foretages evaluering af eleverne, som svarer til folkeskolen.
– Vores modvilje skyldes ikke, at vi ønsker at lade
eleverne slappe mere af end folkeskolen. Men alle prøver påvirker undervisningen i mindst halvandet år inden prøven, så når prøven skal være magen til folkeskolens, bliver undervisningen det også, forklarer Per Kristensen, formand for Frie Grundskolers Fællesråd.
Han tilføjer, at friskolerne måske ikke ville gå på barrikaderne, hvis dette var den eneste begrænsning af friskolernes frihed til at være anderledes, skolerne havde været ude for i mands minde. Men når han stiller sig i spidsen for en deputation og drager til Christiansborg er årsagen, at Frie Grundskolers Fællesråd på en række planer føler, at det er blevet sværere at være et reelt alternativ.
– Vi mener, at det er i både vores og landets interesse, at der findes en mangfoldighed af forskellige skoletilbud at vælge imellem. Som det går i disse år, kommer alle frie grundskoler ikke alene til at ligne hinanden, men også ligne folkeskolen, siger formanden.
Konkret vil han foreslå politikerne, at kravet om helt identiske eksaminer indskrænkes til visse fag, for eksempel dansk, matematik, engelsk og fysik. Derimod vil de frie skoler gerne kunne tilbyde alternative prøver eller afløsningsopgaver i fagene geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har allerede forsøgt at komme de frie skoler i møde, hvad angår de to sidstnævnte fag. For historiefagets vedkommende er der i loven en åbning over for historie som "fortællefag", hvilket har klar adresse til de grundtvig-koldske friskoler. Og for kristendomskundskab er han villig til at acceptere, at skoler lader være med at holde prøve, hvis det "strider mod skolens værdigrundlag" at holde folkeskolens afgangsprøve, der som noget nyt er indført i kristendomsfaget.
Per Kristensen mener imidlertid ikke, det er skolens værdigrundlag, men dens frihed til selv at tilrettelægge undervisningen, som bliver anfægtet. Og han
forstår ikke, at der tillades undtagelser for historie, men ikke for biologi og
geografi.
– Det er udmærket, at Bertel Haarder har været imødekommende på nogle punkter, men vi mener, at både skolerne, deres elever og samfundet er bedst tjent med, at vi har så høj en
frihedsgrad som muligt. Derfor håber vi at kunne påvirke ministeren og uddannelsesudvalget yderligere, siger Per Kristensen.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Mennesker
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad