Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum er aktuel i stykket "Hitler on the Roof," som kan opleves på Københavns Musikteater. Hun sætter tænderne i al kunst og er inspireret af sin far
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
"Det er Victor Klemperers optegnelser 'LTI'. Han noterede dagligt under krigen forandringerne i Nazitysklands sprog, og hvordan det ændrede tyskernes mentalitet. Jeg har brugt den som baggrundsresearch til den rolle, jeg prøver på lige nu. I bogen beskrives forskellige begreber som for eksempel fanatisme. Jeg er opvokset med, at fanatisme er negativt, og at alle fanatikere er af det onde, men det lykkedes for Goebbels at gøre det til et positivt begreb. Der sker også en værdiglidning i det danske sprog i dag, hvor man fordrejer ordene, så det positive bliver negativt, og det negative positivt. Det farlige er, at man via sproget putter folk i kasser og glemmer nuancerne."
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?"Jeg har altid elsket at læse om kvindelige heltinders meritter. Jeg har læst madame Curies historie adskillige gange. Hun var en polsk-fransk kemiker, som opdagede radium. Hun kæmpede i en mandsdomineret verden og lykkedes i kraft af sin dygtighed. Jeg har også læst Agnes Henningsens erindringsserie. Hun var en kvinde, der insisterede på, at kvinder har en plads i samfundet som intelligente væsener."
LÆS OGSÅ:
Scenekunstner med festlig autoritet
Hvad vil du anbefale fra kulturlivet lige nu?"Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke anbefalede "Hitler on the Roof," men derudover har jeg nogle yndlingssteder. Et af dem er Aros i Aarhus. Jeg er vild med museet og den måde, det omfavner sit publikum på. Videokunsten i kælderen og den store skulptur 'Boy' hører også til mine favoritter. Hver gang jeg er i Aarhus, går jeg igennem ARoS for at mærke atmosfæren i huset."
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?"Det er svært ikke at snakke om min far i den sammenhæng. At opleve ham som kunstner på scenen, kende hans disciplin og ydmyghed og det kick af at være 100 procent nærværende på scenen, det har i høj grad præget mig. Jeg så ham første gang optræde, da jeg var otte-ni år, og det var stort at se resultatet af hans øvning og kende til processen hjemmefra. Det var meget intenst, og det har præget mig meget."
Hvad betyder kultur for dig?"Det betyder noget for den måde, jeg vælger at leve mit liv på, og de valg, jeg træffer som menneske. Kunst betyder, at jeg er i stand til at tænke abstrakt, for det kan kunsten lære os. At angribe problemstillinger fra forskellige vinkler og gøre os i stand til at forstå os selv og omverdenen. Kunst er den vigtigste næring næst efter vand og mad."
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?"Scenekunsten kræver opmærksomhed, for man har en idé om, at man kan holde liv i tomme teaterhuse, når man kalder dem 'åbne scener'. Teaterscener kræver mennesker, driftsmidler og opmærksomhed, og så kommer publikum gerne. Det er et problem, at der er mange teaterhuse, der er blevet tomme skaller uden sjæl."
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?"Jeg er altædende, og jeg kan ikke påstå, at der er noget, jeg ikke vil sætte tænderne i. Jeg er ikke storforbruger af sport, men for nylig var jeg i Berlin med min kæreste til en fodboldkamp, og det var en enorm oplevelse at mærke den tyske fankultur. Så selv sådan en oplevelse, hvor selve kampen ikke interesserer mig særligt, bliver en stor oplevelse, der er vigtig for mig."
marianne.knudsen@k.dk