Uanset årsagen - er der ingen tvivl om, at konfirmationsforberedelsen bør udvikles og nytænkes.
En vægtlægning på kropslighed og oplevelser er vigtig, så konfirmander ikke kun ser konfirmationsforberedelsen som 2 timers forlagt skoleundervisning i kirkens lokaler.
Konfirmations forberedelsen skal henvende sig alle sanser og turde tage samtalen, om livet selv.
Det er en stor og svær udfordring - men ikke umulig.
Finn Andsbjerg Larsen
Folkekirkens Konfirmandcenter

Det konstateres, at der er 1100 færre unge, som ønsker konfirmation. Om det betyder, at de heller ikke har deltaget i forberedelsen, kan jeg ikke rigtigt se af det berettede.

I mange foreninger, hvor det ikke går så godt med at få medlemmer i den rigtige alder, vælger man så yngre årgange. Således også med den såkaldte "minikonformationsforberedelse". Det er noget et udvalg har arbejdet med en tid, og der er kommet en rapport.

Problemet har man kendt i århundreder, for Martin Luther havde samme problem. Lidt mere tidsnært viste en CUR-undersøgelse i 1995, at der var problemer. Det er længe siden.

Forleden dag havde jeg den oplevelse at høre et meget spændende foredrag af Eva Meile, som sammen med Birgit Meister har skrevet bogen: Salmeordbogen. Her fortalte hun om de mange uforståelige ord i vore salmer, som også voksne med gode kristendomskundskaber ikke kunne tyde.

Alt i alt kan man vel sige, at folkekirkens oplysning om kristendom er meget svagt funderet. Jeg tænker naturligvis ikke på, at præsterne på rationalistisk vis skal stå ved gudstjenesterne og undervise folk. De skal naturligvis forkynde evangeliet.

Men der kunne jo sagtens være mange andre aktiviteter, hvor man kunne samtale om det kristne stof. Der kunne være "søndagsskoler" mens gudstjenesten står på - måske også om hverdagen; sognebibelkredse eller arbejdsgrupper; tilsvarende for unge.

Folkekirken kunne være mere tydelig i hverdagen med andet end indbyrdes "slåskampe", som kun jager folk langt væk. Det drejer sig som fortalt i DR1 i mandags om kirkeledelse, men også om, at kristne åbenbart ikke kan holde hinanden ud. Hvorfor skulle "kirkefremmede" dog rode sig ind i sådanne forhold.

Om så maler Folkekirkens mølle. Og den maler umanerligt langsomt. Her tænker jeg ikke kun på de ansatte, men også på de almindelige folkekirkemedlemmer. Alle har et ansvar. Få nu sat tempoet op inden det er helt for sent. Man kan ikke mere satse på, at andre vil tage ansvaret
Søren Hansen

Plus skrev:

Sammenligningen med de sovjetkommunistiske ungdomsbevægelser er måske en anelse overdrevet. Også der var opportunisme den primære motivationsfaktor, men i de sovjetkommunistiske ungdomsorganisation skulle man helst kunne parolerne til fingerspidserne, ligesom ens entusiasme skulle virke ægte, hvis man skulle opnå at blive præmieret for ens deltagelse i løjerne.

Det er formodentligt de færreste danske konfirmander, der skal gå linen ud i samme grad, som de sovjetiske skulle? Hvis man blot siger ja og amen de rigtige steder, er belønningerne sjældent langt væk.

Hitler Jugend var ganske anderledes. Det var givetvis spændende aktiviteter, de tilbød (dvs.: medlemskab blev obligatorisk efter andre spejderorganisationer blev afviklet), men den træning de modtog galdt var i magthaverne doktriner, og ikke forældrenes. Spejderkarrierens påvirkning medførte, at børnenes troskab overfor det nationale fællesskab i flere tilfælde var stærke end familiebåndene. Der var drenge, der anmeldte deres forældre for deres anti-nationalsocialistiske indstilling.