Kirken skal tage ansvar for samfundets problemer

Sveriges Kristne Råd, som består af 28 af landets største kirkesamfund, sendte for nylig et brev til Rigsdagens ansvarlige politikere, hvor de betonede vigtigheden af en løsning. I Svenske kyrkan oplever diakoner og præster, at der er en stigende tavs fattigdom og behov for økonomisk hjælp, og Anders Wejryd mener ikke, at det ville blive accepteret i andre lande som Danmark.

"Svenska kyrkan har et stort engagement i diakoni, og jeg mener, at vi har et ansvar for at sætte fokus på problemer. Vores samfund og kirke bygger på begreber som næstekærlighed og 'du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig', og som landets største kirkesamfund har vi en mulighed for at tale om emner, som kan blive glemt i den politiske debat. Og jeg mærker, at der kommer en vis nervøsitet, når kirken rejser følsomme emner", siger han.

Svenska kyrkans store sociale engagement går tilbage til 1910'erne, hvor den aktive ærkebiskop Nathan Söderblom skabte en interesse i kirken for problemer i samfundet. Han var i en langvarig konflikt med ejendomsejere i Stockholm på grund af de miserable forhold, som mange mennesker boede under, og han blev verdensberømt på grund af sit arbejde for fred under Første Verdenskrig.

Sammen med patriarken i Konstantinopel forsøgte Nathan Söderblom gentagne gange at få et fredsmøde i stand under krigen, og i 1925 var han vært for et stort økumenisk fredsmøde i Stockholm. Han fik Nobels Fredspris i 1930, året før han døde, og lagde grunden til den kirkepolitik, som Anders Wejryd stadig ser som en uadskillelig del af Svenska kyrkan.

"Det er en fast forankret del af Svenska kyrkan, at vi deltager i samfundet og tager stilling til de emner, vi finder vigtige. Vi har ikke en holdning til alt, for det er politikernes opgave, ikke vores, men nogle problematikker kan vi ikke tie om. Så kan vi ikke se os selv i øjnene. Og det har været en selvfølgelig del af kirken i næsten 100 år," slår Anders Wejryd fast.

Ud over Söderblom er der andre kirkehistoriske personer, som ærkebiskoppen nævner som væsentlige for svenske kirkeliv. I 1600-tallet formede biskoppen Johannes Rudbeckius tanken om kirkens frihed og grundlagde i øvrigt Sveriges første gymnasium. Einar Billings tænkte helt nye tanker om den folkelige kirke og forkyndelsen, og dogmatikprofessor og biskop Gustav Aulén skrev bogen "Christus Victor" om Jesus, der forsoner Gud og menneske.

Svensk teologi er også blevet påvirket af danske tænkere, og Anders Wejryd nævner Løgstrup, Grundtvig og Ingemann som inspirationer, der er strømmet over Sundet. Inspirationen er blandt andet kommet til udtryk i tanker om det almenmenneskelige i den kirkelige etik. Den mest markante forskel på de historisk store folkekirker i Sverige og Danmark er ifølge ærkebiskoppen, at den svenske kirke altid har haft en større opfattelse af selvstændighed.

"Svensk teologi er påvirket af en tydelig kirkeidentitet, som stammer tilbage fra Reformationen. Kirke og stat har længe hængt sammen, men der har alligevel været større adskillelse mellem institutionerne. I Sverige er vi påvirket meget af britisk og tysk teologi, og selvom vi også er influeret af dansk tænkning, betyder det, at vi altid har haft en større selvstændighedsfølelse og en opfattelse af kirken som noget andet end staten."

Selvom ønsket om selvstændighed har ført til, at medlemstallet er dalet til lidt over 70 procent, er ærkebiskoppen optimistisk omkring fremtiden. Nu er den store opgave at involvere sognebørnene i kirkens daglige arbejde.

"Jeg kan godt være bekymret for, om kirkerne bliver mere en praktisk funktion end et møde mellem mennesker. Vi behøver idébærere, som skaber delagtighed og engagement i kirkerne og løfter deres idéer frem, så Svenska kyrkan bliver en personlig, missionerende kirke. Det er mit mål og håb for fremtiden".

barslev@k.dk