Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Katolikker sender skandaleramt præst på pension til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolikker sender skandaleramt præst på pension

Den katolske kirke i Danmark møder på ny kritik for lukkethed og handlingslammelse i sagen, hvor en række af kirkens præster har været anklaget for seksuelle overgreb. Foto: Scanpix.

- Jens Nørgaard Larsen

17 debatindlæg Hold mig opdateret

Den katolske kirke lukker skandalesag om overgreb på unge mænd. Ofrene raser

Den katolske kirke i Danmark møder på ny kritik for lukkethed og handlingslammelse i sagen, hvor en række af kirkens præster har været anklaget for seksuelle overgreb. Det skriver Berlingske.

Kritikken kommer, efter at kirken søndag afsluttede den sidste og mest omfattende sag om en præst, der har været suspenderet siden april 2010, fordi fem personer har anklaget ham for blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb, skriver avisen.

LÆS OGSÅ: Krisen, der ruskede den katolske kirke til et selvopgør

Kirken skriver i en kortfattet meddelelse, at en tjenestelig undersøgelse af anklagerne er afsluttet, og at enden på det hele bliver, at præsten sendes på pension.

Annonce
Kirken ønsker ikke at oplyse, hvad undersøgelsen af præsten har vist, og om der har været hold i anklagerne mod præsten, eller hvorfor han nu går på pension.

Det oplyser talsmand for kirken, pastor Niels Engelbrecht, til avisen:

- Vores konklusion er, at sagen er henlagt og suspensionen er ophævet. Efterfølgende har præsten så bedt om at gå på pension, forklarer han.

LÆS OGSÅ:Katolikker: Vi gjorde det ikke godt nok

Den katolske kirkes leder, Czeslaw Kozon, skriver dog i et brev til de personer, der har klaget, at kirken ikke har kunnet afgøre, hvorvidt der er hold i anklagerne, og derfor lader man tvivlen komme præsten til gode.

En af de mænd, der har anmeldt præsten, er vred over kirkens konklusioner.

- Jeg er dybt rystet over, at den katolske biskop vælger at henlægge og mørklægge sagen, efter at fem mennesker uafhængigt af hinanden har anklaget præsten.

- Man vælger en fej løsning, hvor man lader præsten luske på pension, og man undlader på den måde at tage et opgør og stille præsten til regnskab, siger Frederik Roed.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Forudsigelig katolsk afgørelse

Frans, publiceret d.04/04 10:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Afgørelsen om at lade omtalte præst gå på pension var forudsigelig. At den katolske kirke foretrækker at lade fem sexkrænkede ofre for en og samme præst stå tilbage i magtesløshed og med den helt naturlige følelse af at være blevet hånet, var lige så forudsigelig.

Ofrene må føle det som et nyt overgreb.
Del Link

Sv. Forudsigelig katolsk afgørelse

Kairos, publiceret d.04/04 11:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Frans skrev:
Ofrene må føle det som et nyt overgreb.


Så er politiet vel også medansvarlig for dette overgreb på ofrene, idet politiet har valgt at lukke sagerne mod præsten og ikke rejse sigtelse mod ham.
Del Link

Svar til Kairos

Frans, publiceret d.04/04 12:08 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Du skriver: " ... idet politiet har valgt at lukke sagerne imod præsten og ikke rejse sigtelse mod ham".

Politiet er bundet af jura. Når krænkelsessager i Danmark er forældede efter kun få år, og når det ikke kan bevises, at krænkelserne har fundet sted, så kan politiet kun lukke sagerne. Det er ikke noget politiet vælger. Der findes ikke anden mulighed.

Det er imidlertid absolut ikke det samme, som at præsten ikke har krænket de fem unge mænd, som har turde fortælle om de seksuelle overgreb.

At den katolske kirke foretrækker at vende det døve øre til frem ofre, som uafhængigt af hinanden har afgivet vidnesbyrd om, hvad de har oplevet, må føles som endnu en hån.
Del Link

Sv. Svar til Kairos

Kairos, publiceret d.04/04 12:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Frans skrev:
Politiet er bundet af jura. Når krænkelsessager i Danmark er forældede efter kun få år, og når det ikke kan bevises, at krænkelserne har fundet sted, så kan politiet kun lukke sagerne. Det er ikke noget politiet vælger. Der findes ikke anden mulighed.


Den Katolske Kirke er ligeledes bundet af jura. Kirken har også klare regler om forældelsesfrister og bevisets stilling i sager om seksuelle overgreb. Og hvis der ikke er tilstrækkeligt juridisk grundlag for at afskedige præsten, så kan biskoppen ikke vilkårligt vælge alligevel at afskedige ham.

Man kan ikke dømme folk på mistanker, uanset hvor stærke de måtte være. Man kan kun dømme folk på beviser. Og det er en meget ulykkelig situation hvis en skyldig går fri på grund af bevisets stilling, men det er desværre et vilkår for at have et vist niveau af retssikkerhed og beskyttelse mod uberettigede anklager.

De samme vilkår gælder for børnehavepædagoger og folkeskolelærere. Hvis politiet har undersøgt sager om seksuelle krænkelser begået af en pædagog eller lærer, men politiet har valgt at lukke sagerne og ikke at rejse sigtelse, så kan arbejdsgiveren meget vanskeligt vælge at afskedige den pågældende uden at risikere en sag ved arbejdsretten om uberettiget afskedigelse.
Del Link

Tag den lige med ro!

katolikken19, publiceret d.04/04 14:16 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
For det første så kan man ikke tale om ofre når han ikke er dømt, der er tale om anklagere og anklagede!

i i hvert fald to af sagerne er afvist af politiet fordi der ikke er tale om kriminelle handlinger! Den ene anklage handler jo om at præsten har spillet musik om homoseksualitet, den anden om at præsten skulle have taget manden som var i tyverne på låret i bilen.

En tredje sag om Frederik Roed er lige præcis 1 år efter forældelsesfristen hvilket virker meget mistænkeligt og der var jo tale om angivelige blufærdighedskrænkelse og ikke seksuelt misbrug!

Vi er mange der holder med vores præst, og vi er meget utilfredse med denne slutning. Politiet har henlagt sagerne, og Kirken kunne heller ikke bevise noget skulle have fundet sted, så det er total uacceptabelt at Præsten bliver sat på pension!

Det er jo spil for galleriet, at Præsten pensioneres. Hvis ikke han havde bedt om det var han jo blevet fyret af biskoppen!

Casper Thorup
Del Link

Sv. Tag den lige med ro!

Jørgen Christensen, publiceret d.04/04 15:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
De mister i hvert fald en arbejdshest og erfaren administrator. Altid en velovervejet messe, og med forskellige saglige eller pudsige detaljer tilføjet.

Der kommer jo også en kedelig sideeffekt, for kirken i DK, når man udstiller sig som sig svag over for spin og dagens populære holdninger.
Del Link

Til Kairos

Frans, publiceret d.04/04 16:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Jeg har ikke nævnt spor om, at præsten burde afskediges. Der tillægger du mig noget, jeg ikke har sagt.
Jeg føler med præstens ofre. Fem unge mænd, der uafhængigt af hinanden, føler sig krænket af denne præst. De har fået tilværelsen grundigt rystet. Og de får ingen støtte fra kirkelig side. Og det er ikke i orden.
Del Link

Problematik af sociologisk karakter

M. Bienkowski, publiceret d.05/04 09:09 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Jeg tror dårligt på, at debatten her handler om at opnå retfærdigheden. Jeg har fornemmelse af, at et sociologisk fænomen melder sig her på banen: "spark til den katolske kirke uanset hvad". Debattens retning følger journalistens fremstilling af sagen. Hvis Kirken direkte afskedigede den pågældnede præst på det samme grundlag: "hverken skylden eller udskylden kan bevises", ville artiklens forfatter nok fortælle os om den ubarmhjertige kirke, som ikke tager vare på sin ansatte, og så ville vi - læsere have muligheden for at kristisere den for dens ubarmhjertige handling mod sin præst. Som katolik forventer jeg ikke, at folk, der tror og tænker anderledes end jeg, skal holde op med at sparke til den kirke, jeg er medlem er. Jeg har kun lyst til at fortælle dem, at jeg er stolt af at være katolik.
Del Link

Sv. Problematik af sociologisk karakter

Andreas Christian Jensen, publiceret d.05/04 10:10 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
M. Bienkowski skrev:
Jeg tror dårligt på, at debatten her handler om at opnå retfærdigheden. Jeg har fornemmelse af, at et sociologisk fænomen melder sig her på banen: "spark til den katolske kirke uanset hvad". Debattens retning følger journalistens fremstilling af sagen. Hvis Kirken direkte afskedigede den pågældnede præst på det samme grundlag: "hverken skylden eller udskylden kan bevises", ville artiklens forfatter nok fortælle os om den ubarmhjertige kirke, som ikke tager vare på sin ansatte, og så ville vi - læsere have muligheden for at kristisere den for dens ubarmhjertige handling mod sin præst. Som katolik forventer jeg ikke, at folk, der tror og tænker anderledes end jeg, skal holde op med at sparke til den kirke, jeg er medlem er. Jeg har kun lyst til at fortælle dem, at jeg er stolt af at være katolik.


Kan man ikke andet, så kan an altid gøre sig selv til martyr. Hvis der er kritik af noget, så er det systemet bag kirken, ikke kirkesamfundet i sig selv. Ingen "sparker" til den katolske kirke, men til systemet bag. At katolikker så i mindre grad er i stand til at skelne system fra tro og samfund er en helt anden sag.
Kritik er ikke at sparke til nogen. Kritik er hverken krænkelse eller forulempelse eller fornærmelse. At opfatte kritik på den måde er at lukke debatten og lukke af for sagligheden bag en kritik. Det er ikke et sundhedstegn, men tegn på arrogance.
Del Link

Katolikker sender skandaleramt præst på pension

M. Bienkowski, publiceret d.06/04 08:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolikker sender skandaleramt præst på pension
Det drejer sig hverken om frygt for kritik eller om fornemmelse af at være martyr - som Andreas Christian Jensen hentyder ved at kommentere mit indlæg. Mange katolikker "kritiserer" sig selv (inklusiv "systemets folk") ved at bekende deres synder under skriftemålet. Kritikken rettet mod Kirken: både ude- og indefra har oftest i de sidste 2000 år kulmineret med, at Kirken blev stærkere bl.a. ved at den foretog sig den nødvendige renselse. Så for kritikken takker også jeg. Til gengæld synes jeg, at jeg har ret til at reagere ud fra de observerede tendenser - også her i bladet, uanset om Andreas Christian Jensen kommer til at kalde det arroganse eller ej.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​