Med det udgangspunkt skal Taleban derfor ikke anstrenge sig meget for at overbevise og rekruttere nye afghanere og pakistanere, når linjerne og især fjendebillederne er så skarpe.

At Afghanistans præsident, Hamid Karzai, beder USAs Kongres fordømme afbrændingen af muslimernes hellige bog, betyder ikke nødvendigvis, at han mener, at Det Hvide Hus eller Kongressen bærer ansvaret for begivenheden. Men det peger på, at Karzai selv forstår, at et mildere krav vil være helt ude af trit med den afghanske befolknings følelser, der konstant bliver forsøgt opildnet af Taleban.

I de fleste mellemøstlige lande ventes den seneste koran-sag ikke at sprede sig på samme måde som sagen om de danske Muhammed-tegninger.

Forklaringen er, at flere af de styrer, der var med til at fremme protesterne mod Danmark i 2005, har så store problemer med deres egne demonstrationer, at befolkningen ikke vil lade sit fokus flytte fra planerne om at vælte den siddende ledelse. Dette er tilfældet i Syrien og nogle af de mindre golfstater.

I Egypten brugte den tidligere præsident, Hosni Mubarak, Muhammed-krisen til at lette på oppositionens tryk. Det magtspil er ikke længere aktuelt efter Mubaraks fald. Men hos det iranske præstestyre, hvor USA og resten af Vesten stadig bruges som fjendebillede, og til dels i Libanon, hvor Iran har stor indflydelse på, hvordan Hizbollah opfører sig, kan koran-afbrændingen formentlig ventes at blive brugt til politisk vinding for regimerne i form af massedemonstrationer, der slår fast, at USA og andre vestlige lande er islams fjende nummer et.

allan@k.dk