Hvor mange gange har man ikke hørt udtalelsen: Hvis de (muslimerne) er så utilfredse med at være her (i DK), så kan de jo bare flytte hjem (til de lande, der har islamisk styre).
Hvis der er nogen, der skaber islamofobi, er det muslimerne selv. Særkrav, der skiller dem ud fra flertallet her i landet, skal financieres og bistandsklienter, der flyver hjem til de lande, de er flygtninge fra, er nogen af de ting, der skaber modstand mod dem.
Jeg tror ikke, at de vietnamesere, der i sin tid kom til DK, har oplevet den samme modstand; men mit indtryk er, at de var reelle flygtninge, der var ude på at opbygge en ny eksistens i et fremmed land.
Hvis muslimske lande havde bare en brøkdel af den frihed for anderledes troende, som vi har for muslimer her i landet, så ville vi nok heller ikke være helt så negative over for islam. Den dag, hvor islamiske lande bare tilnærmelsesvis overholder menneskerettighederne, kan vi diskutere om modstand mod islam er en fobi - eller sund fornuft.
Indtil nu har jeg endnu aldrig set et bevis mod min påstand: Islam = intolerance. Skal vi være tolerante over for intolerance?








































