Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen "Mad Men" og moralen til din ven.
“Mad Men” og moralen
Don Draper, spillet af Joe Hamm, har smidt sin fattige fortid i Midtvesten væk for at nå til tops på det glamourøse Manhattan i reklamebranchen, hvor han er alfahannen over dem alle, solen, hvorom alle planeterne drejer sig. Men ingen aner, hvem han egentlig er.
- Craig Blankenhorn/Polfoto.
En ny sæson af den anmelderroste amerikanske tv-serie "Mad Men" har premiere på tv og kan købes på dvd. Her kommer seks grunde til, at serien er så populær
Hvorfor fascinerer tv-serien "Mad Men"?
Serien om livet på et reklamebureau i New York i 1960'ernes begyndelse går sin sejrsgang både hjemme og ude. I Danmark er fjerde sæson netop begyndt; den vises på TV3 Puls, men alle de nye afsnit kan også købes på dvd sammen med de første sæsoner, som over 100.000 danskere har investeret i.
LÆS OGSÅ: Vold og sex i tv bekymrer i USA
Der er både overfladiske og dybereliggende grunde til, at så mange afsætter masser af timer til at dykke ned i grænselandet mellem de bornerte 1950'ere og de frigjorte 1960'ere, hvor serien foregår.
Annonce
Det er ganske åbenlyst for enhver, der har set blot fem minutter af et afsnit, at serien rekonstruerer datidens tøjstil og boligindretning ekstremt træfsikkert. Alt – fra kuglepenne over vodkamærker til frisurer og fodtøj – er ramt på kornet. Det er også indlysende, at serien tiltaler mange, fordi fleste på dagens arbejdsmarked tilbringer store dele af livet på et kontor, og ikke i marken eller på fabriksgulvet. Vi kan nemt identificere os med "Mad Men"-hverdagen på gangene blandt chefer, receptionister og kopimaskiner, for det ligner vores eget arbejdsliv.
En tredje umiddelbar grund til fascinationen er, at "Mad Men" genskaber en tid, hvor kønsrollerne var knivskarpt fordelt. Fars ord var lov, mor passede hjemmet, og poderne lærte hurtigt at dukke sig for de løsthængende lussinger. Og selvom alle i dag støtter ligestilling, barselsorlov til fædre og anerkendelse frem for afstraffelse i børnopdragelsen, skal man ikke underkende den hemmelighedsfulde lyst, hvormed nutidens mænd undertiden drømmer sig tilbage til en tid, hvor det for en overfladisk betragtning var nemmere at være mand.
Serien om livet på et reklamebureau i New York i 1960'ernes begyndelse går sin sejrsgang både hjemme og ude. I Danmark er fjerde sæson netop begyndt; den vises på TV3 Puls, men alle de nye afsnit kan også købes på dvd sammen med de første sæsoner, som over 100.000 danskere har investeret i.
LÆS OGSÅ: Vold og sex i tv bekymrer i USA
Der er både overfladiske og dybereliggende grunde til, at så mange afsætter masser af timer til at dykke ned i grænselandet mellem de bornerte 1950'ere og de frigjorte 1960'ere, hvor serien foregår.
En tredje umiddelbar grund til fascinationen er, at "Mad Men" genskaber en tid, hvor kønsrollerne var knivskarpt fordelt. Fars ord var lov, mor passede hjemmet, og poderne lærte hurtigt at dukke sig for de løsthængende lussinger. Og selvom alle i dag støtter ligestilling, barselsorlov til fædre og anerkendelse frem for afstraffelse i børnopdragelsen, skal man ikke underkende den hemmelighedsfulde lyst, hvormed nutidens mænd undertiden drømmer sig tilbage til en tid, hvor det for en overfladisk betragtning var nemmere at være mand.
Men, men: seriens indledningssekvens viser jo en mand, der falder fra toppen af en skyskraber; et slet skjult varsel om, at "Mad Men" er en episk historie om opkomsten af "Det faderløse samfund", for nu at låne titlen på historiker og Kristeligt Dagblad-anmelder Henrik Jensens kulturhistoriske bog om overgangen fra maskuline til feminine samfundsværdier.
Dermed bevæger vi os over i de mindre indlysende, men så meget desto vigtigere grunde til, at "Mad Men" fascinerer. Serien henter nemlig sin fascinationskraft fra kulturhistoriens dyb. Lokalt – det vil sige amerikansk – viser det sig ved, at den udfordrer den grundlæggende amerikanske myte om, at det enkelte individ kan kaste fortiden af sig og starte på en frisk.
Hovedpersonen i "Mad Men" hedder Don Draper. Han skjuler sin opvækst blandt fattige drukkenbolte i Midtvesten for sine omgivelser og lyver også om eksistensen af både en bror og et tidligere ægteskab. Drapers lurvede fortid er smidt væk for at nå til tops på det glamourøse Manhattan, hvor han er alfahannen over dem alle, solen, hvorom alle planeterne drejer sig. Men ingen aner, hvem han er.
Han ligner rigmanden Jay Gatsby fra F. Scott Fitzgeralds romanklassiker "Den Store Gatsby" (1925), der også kastede sin fortid i Midtvesten fra sig for at score drømmepigen på Østkysten og det halve kongerige. Don Draper er en amerikansk arketype, men som den nye fjerde sæson skrider frem, bliver det klart, at omgivelserne ikke giver ham lov til at lægge låg på fortiden, som myten ellers foreskriver, at man kan i USA. Det forudsætter et vist ambitionsniveau at udfordre en national myte, men det har producenterne af "Mad Men".
Fra kulturhistorien kan man også hente forklaringen på "Mad Men"s form. At se serien – eller lignende tv-fænomener som "The Sopranos" og "The Wire", der har skabt en ny guldalder for amerikansk drama – er som at læse en af 1800-tallets kæmperomaner. I en gennemsnitlig nutidig roman på 250 sider eller en tv-film på halvanden time er der ikke plads til myriader af bipersoner og knopskydende sidespor. Helt anderledes i "Mad Men": her læser vi os via tv-skærmen langsomt ind på alle karaktererne og stykker skridt for skridt en episk fortælling sammen. De færreste af os læser efterhånden 900-siders romaner fra 1800-tallet, men vi investerer gladeligt mindst lige så mange timer i "Mad Men", fordi længslen efter de store fortællinger om os selv og vores tid er den samme, dengang som nu.
Sidst, men ikke mindst, fascinerer "Mad Men", fordi den genskaber en tid, hvor dyder og laster har byttet plads i sammenligning med i dag. Der drikkes, ryges og hores i en uendelighed i "Mad Men", og det er ikke bare socialt accepteret, det er påkrævet adfærd. Hvis man havde en krone for hver gang, Don Draper hælder en giga-sjus op på sit kontor længe inden frokost, var man næsten lige så rig, som seriens "ad men" – reklamefolk – stræber efter at blive. Nutidens tv-seere måber, men de fleste, der kan huske datidens arbejdspladser både i USA og hertillands, vil bekræfte, at sprut, smøger og sidespring var en integreret del af arbejdslivet, i hvert fald i visse brancher.
Men hvorfor er det nu så fascinerende? Fordi, tror jeg, vi alle godt et eller andet sted ved, at summen af laster er konstant. Driver man én ond ånd ud, kommer der (mindst) en anden tilbage. Med andre ord: ingen chefer accepterer i dag "Mad Men"-adfærd på arbejdspladserne – heldigvis. Der er absolut intet forsonende at sige om den skrumpelever og de rygerlunger, som Don Draper inden længe begynder at lide under. Men laster som fænomen forsvinder jo ikke, fordi man får udraderet nogle af dem. Vi ved bare ikke helt, hvad vor tids laster er.
Det er nemt at pege fingre ad "Mad Men"s løse moral. Men hvad tænker man mon i fremtiden om vores tid? Hvad vil man om 50 år ryste på hovedet ad, at vi gør som noget selvfølgeligt? Vil man lave tv-serier, der udstiller, at alle danskere i 2011 sendte deres børn i institution dagen lang? Og gyse ved tanken om, at vi alle ødsler med benzinen i overdreven privatbilisme eller ødelægger koncentrationsevnen med utallige elektroniske "gadgets"? Vi aner det ikke – men vi fornemmer nok, at vi gør et eller andet forkert. Selvom vi tror, at vores tid er bedre end 1960'erne.
bach@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
