Ebbe Fischer skriver fra Brasilien |
5. april 2011
Udenrigsminister Lene Espersen (K) var sidste uge i Brasilien. På trods af skuffelse over manglende støtte i Libyen lovede hun at arbejde for en fast plads i FN's Sikkerhedsråd til Latinamerikas største land
Hvis der er noget, Brasilien brændende ønsker sig, er det en fast plads i FN's Sikkerhedsråd. Latinamerika er vokset til en global magtfaktor siden diktaturernes fald i 1980'erne, og med en relativt veluddannet befolkning, politisk stabilitet samt enorme naturressourcer bliver latinernes stemme i verden kun kraftigere. Og Brasilien er regionens supermagt.
Derfor var det også Brasilien, udenrigsminister Lene Espersen (K) besøgte i sidste uge sammen med en stribe danske erhvervsfolk.
LÆS OGSÅ: Lene Espersen fordømmer angreb mod FN"Jeg er ikke i tvivl om, at Brasilien bliver en endnu større spiller fremover. I løbet af 15 til 20 år bliver det verdens femte største økonomi, og derfor er det vigtigt at styrke båndene," siger udenrigsministeren til Kristeligt Dagblad.
De fleste eksperter mener, at verdens i øjeblikket syvende største økonomi får en fast plads i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med en FN-reform inden for en overskuelig fremtid. Og hvis EU og den regionale sydamerikanske blok Mercosur kan blive enige om en frihandelsaftale, vil det give endnu mere kraft til et land og en økonomi, der voksede med 7,7 procent sidste år.
Lene Espersen og Brasiliens udenrigsminister, Antonio de Aguiar Patriota, underskrev blandt andet en samarbejdsaftale, der skal styrke samarbejdet inden for eksempelvis klimateknologi. Aftalen giver desuden Brasilien skriftlig opbakning i jagten på det eftertragtede faste sæde i sikkerhedsrådet.
At verden skal tage Latinamerika mere alvorligt som global magtfaktor er ikke kun Lene Espersens idé. Ugen inden den danske udenrigsministers rejse, var det USA's præsident, Barack Obama, der rejste rundt i Latinamerika. Han ville ikke give det samme klare tilsagn til en permanent brasiliansk plads i FN's Sikkerhedsråd, men hans store rundtur vakte opsigt, fordi det skete sideløbende med de første bombardementer i Libyen.
Begivenheder, der tidligere ville have været aflysningsgrund og årsag til nedprioritering af Latinamerika. Men den tid er forbi. Kina er rykket ind i regionen og er i dag Brasiliens største handelspartner. Med udsigt til kinesisk indflydelse syd for USA's grænse er Vesten optaget af at støtte demokratierne i Latinamerika. Og Brasilien er per excellence den stabiliserende demokratiske kraft i regionen.
"Brasilianerne er meget bevidste om, at de har en særlig position. En plads i FN's Sikkerhedsråd vil blive på vegne af Latinamerika, og derfor må de balancere," siger Lene Espersen.
"Men de har deres eget syn på tingene. Vi har en mulighed for at påvirke dem og trække dem i vores værdipolitiske retning. Brasilien ønsker brændende at knytte sig tættere til Europa," påpeger den danske udenrigsminister efter sine møder med brasilianske ledere.
At Brasilien har sit eget syn på tingene, var den populære ekspræsident Luiz Inácio "Lula" da Silva en markant eksponent for i sin sidste regeringstid. Han rejste til Iran, Cuba og Venezuela, der under Hugo Chávez er Sydamerikas enfant terrible. Lula udtalte sig markant og lavede en række aftaler med USA's fjender på disse rejser.
Brasiliens nuværende præsident, Dilma Rousseff, der tiltrådte den 1. januar i år, har kørt en mere afdæmpet og pragmatisk linje. Brasilien undlod dog at stemme, da FN's Sikkerhedsråd for nylig legitimerede angrebet på Libyen via en resolution. Den position skuffer Lene Espersen. Men hun mener alligevel, at Brasilien er klar til at tage et større globalt ansvar.
"Lula har haft en politik om at være venner med hele verden, og han ville ikke blande sig i landenes indre forhold. Men Brasilien har rykket sig på menneskerettighedsområdet," mener Lene Espersen.
udland@k.dk