På jagt efter den socialdemokratiske sjæl

Partiformand Helle Thorning-Schmidt lægger an til at blive en stramt styrende statsminister. Hun kommer her nok til at ligne Anders Fogh Rasmussen (V) mere end Lars Løkke Rasmussen (V). Hun har også haft en for en statsministerkandidat helt ekstremt lang tid til at forberede sig # endnu længere end Fogh. Men ved hun, hvor hun vil hen? Hun har udtalt, at et partiprogram helst skal kunne skrives ned til et valgmanifest, der kan stå på et postkort. Hun har allerede ændret kurs flere gange. Hun definerede først Socialdemokraterne som et midterparti. Siden blev det til et venstrefløjsparti. De Radikale er ikke længere favorit til regeringssamarbejde, det er nu SF.

Tidligere accepterede hun VK-regeringens skattestop (med et par småjusteringer). Nu vil hun opkræve "mere i skat for at gøre det vi gerne vil". Først skulle "velfærdssamfundet" udbygges til et trivselssamfund med lavere arbejdstid og velfærdsrettigheder, men nu er det planen, at vi skal arbejde mere.

Disse svingende udmeldinger skyldes ændrede økonomiske og politiske konjunkturer. Selvsagt kan man ikke mekanisk gentage sig selv under ændrede forhold. Men er der lagt en kurs, som rækker længere frem end til en eventuel højkonjunktur? Og ud over næste valgperiode?

Ikke kun rød blok har svært ved at føre idépolitik. De Konservative har eksempelvis haft svært ved at definere konservatisme. Men De Konservatives nedtur er netop en advarsel om, at et regeringsparti, der ikke formår at fastholde en overordnet kurs, risikerer en krise.

Uanset ordene "demokratisk socialisme" har Socialdemokraterne længe stået uden demokratipolitik. Økonomisk demokrati og medarbejderdemokrati er for længst opgivet. Det sidste kan for eksempel ses på universitetsområdet.

I 1970 kunne Socialdemokratiet ikke få nok demokrati på universiteterne. I 2003 afskaffede partiet sammen med regeringen alt universitetsdemokrati. Kun stærke ledere duede. Men netop nu er to universitetsrektorer enten i krise eller fyret (Københavns Universitets og kollegaen på CBS). I 2008 måtte en tredje universitetsrektor gå fra RUC, fordi han blev betragtet som diktatorisk.

Da universitetsloven for tiden er under revision, kunne Socialdemokraterne genfinde lidt af den tabte sjæl ved at styrke de ansattes og de studerendes indflydelse. For de ansattes vedkommende trænges der især til mere faglig indflydelse.

Inden vi eventuelt får en socialdemokratisk ledet regering, kunne det i al fald være nyttigt at få at vide, om ordene #demokratisk socialisme# overhovedet betyder noget i dag.

Tim Knudsen er ansat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet