Det er meget positivt, at Per Stig Møller i dette interview giver udtryk for, at han er parat til at give kirken en egen forfatning. Men han vil at kirken skal tage initiativet.

Ifølge Grundlovens § 66 lægger bolden på hans bane. Folketinget skal ifølge Grundloven give kirken sin egen forfatning og det har vi ventet på siden 1849.

Der ser ud til at være et flertal for det i folketinget nu, så ministeren bør ikke vente på folkekirken, men derimod tage initiativ til indkaldelse til en drøftelse med kirken og efterfølgende fremsætte lovforslaget, der vil få støtte fra Kristendemokraterne. Vi har længe talt for dette.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Nederby Jessen skrev:

Woaw, støtte fra Kristendemokraterne, ja, så er et kommende forslag da næsten allerede båret igennem. Hvorfor skulle politikerne have modet til at skille sig af med folkekirken nu, når de noget modigere politikere, som gave os grundloven, ikke turde?
Det er et spørgsmål om at holde folkekirken i kort snor, for der findes ikke noget, politikere frygter mere end en selvstændig kirke, som repræsenterer et flertal af befolkningen.

Per Stig Møller ved udmærket, at Folkekirken ikke kan bede om noget / trække noget ned over hovedet på ham. Folkekirken har ingen synode og kan ikke fremstå som en samlet enhed, så en sådan udtalelse er at stikke blår i øjnene på folk, eller på almindelig politiker- / embedsmandmanér at "sende sagen i kommission", så kan vi jo se på det, når der er gået 50 år mere - måske.

Kan det passe, at landets øverste ansvarlige (Folketinget) ikke vil overholde en klar paragraf i grundloven?

Det skal ikke være staten, der driver en kirke, men staten skal stå som en garant for en fri og uafhængig kirke. Det må have været det, de oprindelige grundlovgivende fædre har villet med grundlovens § 66.

Christian Budde skrev:

Nej, de håbede at andre ville turde begive sig ind i løvens kule...

Hvad skal vi dog med en sådan kirkeforfatning og en heraf følgende synode? Teologer, som bliver levebrødskirkepolitikere og laver en masse ligegyldige økumeniske aftaler. En kirke, som fjerner sig endnu mere fra den almindelige befolkning og lukker sig om sig selv i selvhøjtidelighed og sit selvtilstrækkelige synodepjat. Og udgifter til en sådan synode, som galoperer afsted (alene tanken om den hær af jurister, en sådan synode vil kræve,kan tømme kirkekassen og få kirkeskatten til at stige til himmels med raketfart). Det betyder ikke mere kirke for pengene. Det betyder endnu mere klynk og klage og jammer. Og vi har ærligt talt allerede rigeligt af den slags.

Andreas Christian Jensen skrev:

Det emne, der blev brugt mest tid på under grundlovsforhandlingerne i 1848-1849, tror jeg er spørgsmålet statskirkens fremtid. Og dette til trods for, at der meget hurtigt blevet opnået koncensus om, at spørgsmålet ikke kunne afklares i forbindelse med den første grundlov, men måtte afklares sidenhen.

Hvad der var enighed om, var at der nu skulle være religionsfrihed. Der var der ingen vaklen.

Det andet aspekt var den tidligere statskirkes fremtid. Det eneste man ville var, at sige hvad ex-statskirken var for en størrelse, og at bestemmelsen for denne skulle besluttes ved en senere lejlighed. De kom ingen vegne under forhandlingerne, ud over at de blev stadigt mere forvirrede over hvad de skulle gøre. Ingen evnede at fremsætte en meningsfuld formulering om hvad "kirken" var. Det endte med en afstemning om 7 forskellige forslag til en formulering. Adskillige forslag var tilmed blevet trukket tilbage før afstemningen, så afklaretheden var mildest fraværende.

Ingen af de syv forslag var gode, og det endte med en dybt kryptisk formulering om, at den evangelisk-lutherske kirke var den danske folkekirke. På trods af at forhandlingerne havde blotlagt, at der ikke var nogen fælles forståelse af hvad nogen af begreberne dækkede over.

Per Stig Møller er genial, når han foreslår at folkekirken (en ikke-eksisterende organisation) skal blive enige, og fremlægge et forslag til en forfatning. Det kommer aldrig til at ske.

Hvis de hellige skal bestemme over kirken, er Fanden løs, blev det engang sagt. Hvis folkekirken skal have en forfatning, må det blive politikerne der dikterer vilkårene. Hvilket de næppe har den store lyst til. Det er nemt at blive upopulær på den konto.

Heinrich R. skrev:

Hvor ser du dog rigtigt, Heinrich. Der kommer næppe nogen henvendelse fra kirken, for hvem skal repræsentere kirken i denne henvendelse. Initiativet skal naturligvis komme fra politikerne - og gerne fra kirkeministeren og så skal han naturligvis indddrage repræsentanter fra kirken i udformningen af lovforslaget - og når det så er vedtaget, er kirken herre i eget hus. Men initiativet må nødvendigvis komme fra Folketinget/ministeren.

Kommer der ikke noget initiativ på denne side af valget, vil jeg, hvis jeg bliver valgt, sætte mig sammen med Karen Klint fra Socialdemokratiet og lave et oplæg til det videre arbejde med gennemførelsen af Grundlovens § 66. Vi har tidligere været i panel sammen om dette emne - og er enige om vejen frem.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Nederby Jessen skrev:

Selv om miraklet skulle sket, at de mest kristelige aktører skulle formå at sætte sig sammen, og blive enige om et forslag til et grundlag, ville det utvivlsomt blive affejet af både politikere og befolkningen.

Der er ikke brug for et oplæg med fokus på det doktrinære, hvor den "rigtige" form for kristendom udpensles. Hvilket er hvad de meget kristelige givetvis ville have fokus på.

Hvis kirken skal være rammen om et meningsfuldt fællesskab, hvor der bliver sagt nogle åndrigheder der er værd at reflektere over, hvor der er plads til at der kan forekomme et meningsfuldt samvær hos de der deltager, hvor der er plads til glæde, at deltagerne kan føle sig berigede og opløftede over deltagelse og samvær, hvor budskaberne handler om noget der har relevans i det 21. århundrede, hvor kirkerne (inklusive ceremonimestre og ritualer) kan være rammen om personlige begivenheder, og andet.

Der er heller ikke brug for de temaer, politikerne sikkert gerne ville gøre til centrale. Helliggørelse af nationen, nationalstaten, det såkaldte folkestyre, folketing og regering, og andet.

Heinrich R. skrev:

Heinrich, jeg synes, du fantaserer lidt i dit seneste indlæg - det ligner ellers ikke dig.

det behøver slet ikke at blive så besværligt, som du gør det til - og det er slet ikke kun kirkens højrefløj, der ønsker, at Grundlovens § 66 virekliggøres og at kirken sættes fri til at være herre i eget hus - og tiden er inde til, at det endelig sker.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Nederby Jessen skrev:

Du har ret, Bjarne. Det lykkedes ikke at få udtrykt mit synspunkt klart. Tværtimod. Det beklager jeg, og prøver igen.

En kirkeforfatning må nødvendigvis forholde sig til kirkens doktriner. De er nu fastlagt ved lov. En frisat kirke må kunne bestemme også over disse, ergo skal en meningsfuld kirkeforfatning forholde sig til hvordan kirken (en synode, brugerne, nogen tredje?) vedtager de doktriner den vil basere sig på. Ikke som en éngangsvedtagelse om doktriner, men ved at fastlægge rammerne for hvordan doktrinerne løbende kan ændres.

Helst så jeg, at samtlige officielle doktriner blev ophævet som udgangspunkt.

Konsekvensen heraf, er at kirkens frisætning i praksis kan ende med at være en frisætning af de fysiske og administrative rammer. Bygninger, ceremonimestre, kirkegårde. At den frisatte kirke ikke er et trosfællesskab, men er den infrastruktur som trossamfund kan få adgang til at benytte.

Mit pointe om, at politikerne ikke skulle formulere en kirkeforfatning, er at de har en tendens til at helliggøre sig selv. I stedet for den nuværende obligatoriske bøn om kongehusets vel, vil det formodentligt blive obligatorisk at tilbede andre politiske institutioner eller lignende. Grundloven, demokrati, folkestyret, valgloven, Folketinget eller lignende.

Hvis der skal komme et meningsfuldt oplæg til en kirkeforfatning, er det bedste udgangspunkt at kirkelige og politiske aktører giver nogle helt andre den opgave, at formulere nogle oplæg til en kirkeforfatning og en fremtidig indretning. En opgave, med et meget løst mandat.

Det kunne resultere i nogle interessante bud. Tilmed nogle der måske kunne resultere i, at flere fandt ud af, at de kunne bruge kirkebygningerne m.v. til noget meningsfuld og værdigt.

Alternativet er status quo, hvor politikerne ikke tør ændre et komma, og under ingen omstændigheder vil give den kirkelige højrefløj politisk magt. Med det resultat, at statskirken aldrig blev folkets kirke, men vil fortsætte med at visne bort i et stadigt stigende tempo.