Ingen religion, ingen fundamentalisme! Hvor svært kan det være?

Plus skrev:

Kommer det fra en ekstremistisk ateist... Hører du ej hulheden i dit eget udsagn?

Andreas Christian Jensen skrev:

Fundamentalisme som begreb er knyttet til religion. Ekstremisme/fanatisme til andre overbevisninger. Man kan godt være fanatisk ateist/kommunist/liberalist - men man kan "kun" være religiøs fundamentalist.

Astor skrev:

Fundamentalisme er her knyttet til begrebet ekstremisme eller fanatisme, ikke til den oprindelige betydning, nemlig at en kristen "vendte" tilbage til fundamentet, nemlig en bogstavtro læsning af biblen.
Så hvis begrebet skal bruges "korrekt" så kan det kun bruges om en særlig kristen gruppe, og ikke på enhver med et særligt fundament, uanset hvad det fundament måtte være (inkl. manglen på noget fundament overhovedet).
Der er i min optik ingen forskel på den nuværende brug af ordet fundamentalist og fanatiker eller ekstremist. Det er altsammen en angstfyldt indskrænkning af livets mangfoldighed og storhed. Om kosmos snævres ind for at forsøge at begrænse kaos ved at læse bogstavtro eller ved at fastholde en ateistisk og/eller naturvidenskabelig tilværelse eller indskrænke nationalitetsbegrebet eller føre en aggressiv "dem og os" sondring er udtryk for en fuldstændig ens tænkning.
En ateist må kunne tåle kritik af sin udtryksform såvel som en troende må...

Andreas Christian Jensen skrev:

Præcis. Religion i sig selv er ikke et problem eller problemet.

Problemet er mennesker, der er så uvidende og godtroende, at de lader sig påvirke til total ensidighed. Uanset om denne er religiøs, ideologisk eller andet. Sådanne personer er begrænsede i deres muligheder for at tænke udenfor den snævre forståelse af "virkeligheden" som de er blevet indpodet, og har gjort til deres egen. De er lette at manipulere, da simple argumenter er rigeligt til at promovere deres selvforståelse af at deres virkeligshedsopfattelse er den rette, og at andre er deres modstandere. At andre er en trussel for dem, som må imødegås så andre ("modstanderne", "kætterne") kan få øje på, at man ikke er blevet kuet og får sendt et klart signal om at man heller ikke fremover vil lade sig kue, krænke eller intimidere.

Koranafbrændingen er et velegnet middel til at skabe sammenhold i store dele af den afghanske befolkning om noget de mener de er fælles om, nemlig en identitet som muslimer. En fællesnævner, der langt overstiger identiteten som del af en af landets mange etniske grupper, som ellers er den stærkeste faktor.

Både Hamid Karzai og Taliban har stor gavn af reaktionerne på koranafbrændingen. Karzai har en interesse i skabelse af en fællesskabsfølelse, og det er begrænset hvor virksomt det er at tale om en national indentitet. En appel til en fælles identitet som muslimer, er langt mere velegnet til at sikre sig opbakning. Taliban har en interesse i at demonstrere deres evne og vilje til at gå linen helt ud, i deres rabiate og skræmmende magtdemonstration. En magtdemonstration, der er henvendt til den afghanske befolkning, regeringen og omverdenen. Deres ambition er naturligvis, at Taliban igen får del i regeringsmagten, og at udlændingene forlader landet. Hamid Karzai har samme ambition. Hvis han skal gøre sig forhåbninger om at forblive ved truget, skal han indgå en overenskomst og en magtdeling med Taliban. Hvis han kan få USA og konsorter til at pakke kufferterne, og i øvrigt ikke udstiller Taliban som regeringens naturlige modstander, har han måske en politisk fremtid.

Samme historie, som da Syriens politiske ledelse i 2006 gik fra at være stærkt vaklende, til at skabe sig folkelig opbakning om det der forenede befolkningen, nemlig vestligt fordærv. Der var det Flemming Roses stunt og de tilhørende tegninger, der blev udlagt som vestlig afstumpethed og moralsk fordærv, med det resultat at pro-vestlige aktører i Syrien blev undermineret politisk. Det fællesskab blandt syrere, der har rod i normer, moral, kultur og religion, var og er langt stærkere og mere fundamentalt end pro-vestlig retorik. Navnligt når påståede vestlige værdier (såsom ytringsfrihed, oplysning, medindflydelse, sekularitet m.v.) udstilles som umoralske og hule. Hvilket lykkedes til fulde.

Astor skrev:

Fundamentalisme som begreb er meget nyt. Det var oprindeligt knyttet til kristendommen i det tidligere 20. århundrede, hvor der var en deling mellem de meget bogstavtro (fundamentalister) og de mindre bogstavtro (modernistiske) kristne.

Senere, er fundamentalisme-begrebets anvendelse udvidet, så det bruges om andre religioner, og i praksis også om ideologier. Hvilket er ganske logisk - hvad er forskellen mellem religion og ideologi? Pakkeløsninger, opfundet af mennesker.

Andreas Christian Jensen skrev:

Dog med den forskel, at en ateist ikke har bare noget der ligner en "bibel" at læse, hverken fundamentalistisk eller på anden måde. Bare fordi andre bruger ordet som synonym med fantisme og ekstremisme, behøver vi jo ikke nødvendigvis gøre det. Derfor synes jeg ikke "fundamentalist" giver mening omkring en ateist. Men selvfølgelig kan man sagtens forestille sig en fanatisk ateist.

Astor skrev:

Den måde man bruger ordet "ateist" på, giver i øvrigt ingen mening. En teist tror på en personlig og skabende gud. En meget modernistisk kristen, der har en immanent gudsforestilling - f.eks. at gud eller det guddommelige er nogle principper, nogle værdier, et eviggyldige indsigt - er per definition ateist. Deister og panteister er heller ikke teister, og således ateister.

Plus er religionshader. I sig selv en bastant og intolerant holdning. Det giver ikke megen mening at krydre beskrivelse yderligere med "fundamentalistisk", "fanatisk", "ekstremt".

Heinrich R. skrev:

I dette eksempel giver vel heller ikke ordet "kristen" mening.

Astor skrev:

Nu brugte jeg faktisk ikke ordet "fundamentalist" om Plus, men "ekstremistisk." Men i min optik er der ikke den store forskel på ordene, uanset hvordan de bruges. Hvad deres oprindelige meninger var, er efterhånden irrelevante. Ordet fundamentalist var oprindeligt ment positivt, af dem som "opfandt" udtrykket, og det var en amerikansk/anglikansk kristen rguppe, som ville læse bibel bogstavret.